Der er enorme forventninger til chipselskabets Arms fremtid i tid, hvor AI-bølgen for alvor er ved at få momentum.
Det afspejles tydeligt i den eksplosive udvikling, som Arms aktiekurs for tiden oplever.
Den er alene i løbet af den seneste uges tid steget med 110 procent og steg 40 procent alene i går mandag.
Arm-aktien var ifølge Bloomberg allerede inden de vilde stigninger en af de dyreste aktier i verden målt ud fra markedsværdi i forhold til selskabets omsætning.
De markante stigninger betyder, at aktiekursen målt ud fra markedsværdien nu er 40 gange den forventede omsætning over de kommende 12 måneder, skriver Bloomberg.
Det er markant højere end alle aktier, der handles på S&P 500-indekset i USA, herunder Nvidia, som ellers også i meget høj grad har nydt godt af kraftigt stigende efterspørgsel på kraftige AI-chip.
Bloomberg skriver, at analytikerne på Wall Street forventer, at Arms omsætning vil stige med 23 procent i år.
Til sammenligning forventes det, at Nvidias omsætning vil stige med 60 procent.
Alligevel er Nvidias aktiekurs kun halvt så dyr som Arm-aktien målt ud fra disse parametre med en forventet pris på 19 gange den forventede omsætning.