Godt tre måneder er gået siden de første smartphones med Googles nyeste Android-styresystem, version 14, først kom ud på markedet.
Efter at være en eksklusivitet på Googles egne telefoner i nogen tid, er de øvrige smartphone-producent, undtagen Apple naturligvis, klar med den nye software til en bred række af telefoner.
Det er dog langt fra alle modeller, som kan få glæde af det nye software endnu eller endda på sigt.
Herunder får du årets første overblik over, hvilke telefoner, der kan se frem til at få det nye Android-system ombord.
De kom først med det nye Android
Hos Google er man først med opdateringerne til styresystemet fra Googles egen hånd. Hvor Pixel 8 serien blev født med Android 14, gik der blot få uger før den øvrige serie kunne nyde godt af opdateringen.
Lige nu kan Pixel 4a samt Pixel 5, Pixel 6 og Pixel 7 modellerne alle hente og køre det nye Android.
Sydkoreanske Samsung har siden oktober måned kunne tilbyde Android 14 til udvalgte modeller. Softwaren er siden udbredt til en bred skare af modeller, som følger:
Galaxy S21, S22, S23 og S24 serierne, om end det ikke er alle S21-modellerne, der har modtaget opdateringen endnu, noterer netmediet 9to5google.
Selskabets Z Flip 5 og Z Fold 5 er begge opdateret, mens tredje og fjerde generation kun er opdateret på udvalgte markeder.
Følgende A-modeller er opdateret i Europa: A14, A23, A24, A34, A52, A53 og A54
Hos Japanske Sony var man også tidligt ude, og nu er de fleste af 4. og 5. generationers smartphones opdateret.
Det vil sige at Xperia 1 IV, 5 IV, 10 IV samt Xperia 1 V, 5 V og 10 V kan hente opdateringen.
Overblik over øvrige producenter
Hos øvrige mobilproducenter er det mere svingende tilslutning til det nye system-software
I OnePlus’ telefonernes tilfælde melder mediet Androidupdatetracker at Android 14 er klar til OnePlus 8, 9, 10 og 11 serierne, mens Nord 2T, 3, CE2, CE3 og N30 også kan få det nye OxygenOS 14 med det nye Android-system ombord. OnePlus Open står til at få opdateringen på et senere tidspunkt, lyder det.
Hos Motorola er Android 14 klar til følgende telefonserier: Edge 30 og 40, Edge og Edge+ serierne, Moto G14, G23, G53, G54, G74, G84 samt G-modellerne fra 2023 og frem understøtter den nye software. Selskabets oplyser dog ikke, hvilke telefoner der allerede nu har fået opdateringen.
Kinesiske Xiaomi er klar med opdateringer til sin Xiaomi 13 kollektion, mens enkelte Xiaomi 12 og 11 modeller også kan få Android (Xiaomi 12T og 11T). Øvrige modeller i 11 og 12 kollektionerne står også til at få en overhaling på sigt, lyder det.
I Nokia-lejren er status for det mest afventende. Nokia G42 er den første og indtil videre eneste mobil i selskabets portefølje, der har fået opdateringen.
Det får du i Android 14
Med overhalingen disker Google op med nyheder som en stadig større grad brugertilpasning, mens der samtidig inkluderes stadigt flere AI-drevne funktioner, der skal gøre livet lettere for mobil- og tabletbrugerne.
Samtidig loves der forbedringer, der skulle føre til højere ydelse og bedre driftstid, sammen med nye muligheder for HDR-fotos og lyd. Dertil følger en revideret sundhedsapp.