Microsofts søgemaskine Bing, browser Edge og selskabets reklameservices forventes at blive undtaget ikke fra EU's Digital Markets Act (DMA).
De europæiske tilsynsmyndigheder har konkluderet, at de omtalte tjenester ikke er dominerende nok til at blive reguleret.
Det fortæller kilder med kendskab til sagen, rapporterer Bloomberg.
Nyheden må komme som en lettelse for Microsoft, efter at EU's konkurrencemyndigheder for nylig antydede, at Microsofts økonomiske støtte til OpenAI, ChatGPT's moderselskab, kunne være underlagt EU's regler for fusioner.
Fem måneders undersøgelser er gået forud
Meldingen kommer efter, at EU har foretaget en fem måneder lang undersøgelse af markedet, der forventes afsluttet i februar måned.
Og det er altså i den forbindelse, at tilsynsmyndighederne er kommet frem til, at de omtalte Microsoft-tjenester ikke dominerer markedet så tilstrækkeligt meget, at de kræver regulering.
Det forventes dog, at Microsoft vil annoncere foranstaltninger for at overholde DMA-reguleringen, der vil påvirke produkter som Windows-operativsystemet og den professionelle netværksplatform LinkedIn.
Ifølge DMA-reglerne, som alle store tech-firmaer skal overholde inden 7. marts i år, er virksomheder forpligtet til at behandle deres egne tjenester og produkter på samme måde som konkurrenternes.
Dette trin er en del af EU's bredere bestræbelser på at regulere digitale markeder og sikre fair konkurrence blandt teknologigiganter.