Artikel top billede

(Foto: Samsung PR)

Samsung slipper den intelligente S24 mobil løs: Sprængfyldt med kunstig intelligens - nu til lavere priser

Samsung satser heftigt på kunstig intelligens, mens priserne samtidig sænkes i den nye Galaxy S24 kollektion

Google er ikke ene om at slå sig tungt på kunstig intelligens, når der skal sælges smartphones.

Verdens førende mobilproducent igennem mange år (som for nyligt blev detroneret af Apple), vil også være med når det gælder om at flette kunstig intelligens i din hverdag – og det oplagte sted er selskabets spritnye kollektion af S24-smartphones.

Her tilbydes igen Galaxy S-mobiler i tre størrelser, fra den kompakte S24 og op til Large-modellen S24+ samt udstyrsstykket S24 Ultra.

Software- og hardware-overbygningen ’Galaxy AI’ er dog den største nyhed.

Vokseværk

Både S24 og S24+ står til at få udvidet lærredet med et par millimeter, så det nu strækker sig over henholdsvis 6,2 og 6,7 tommer – vel at mærke uden at mobilerne er vokset i størrelse. Begge telefoner får endda et lidt større batteri ombord.

S24 Ultra hæver sig stadigvæk ud over de to øvrige telefoner, mens det markerer sig, med et mere kantet design, men skærmestørrelse på 6,8 tommer er kun en anelse større end på plus-modellen.

Serien er som tidligere IP67 vand- og støvafvisende, mens der understøttes trådløs

Ultraen markerer sig dog med sit kraftværk, som er signeret af Qualcomm og er en Snapdragon 8 Gen 3 lavet særligt til Samsung Galaxy-serien. Den kan som tidligere Note-telefoner, fungere i samspil med selskabets ’S-pen’.

S24 og S24+ får i stedet Samsungs egen kreation af en processor i Exynos 2400. Hidtil har det heddet, at Qualcomms processorer var en anelse hurtigere og mere strømeffektive end Exynos, hvilket placeringen i S24 topmodellens maskinrum da også indikerer.

Alle modeller er udstyret med 12 gigabyte hukommelse med undtagelse af den billigste S24 konfiguration med 128 gigabyte lagerplads.

Kameramæssigt byder S24 og S24+ der nu på mindst 50 megapixels flankeret af 10 megapixel telefotomodul og 12 megapixel ultravidvinkel. I Ultraen løftes evnerne til 200 megapixels, som får to gange telefoto-moduler i sidevognen ud over en ultravidvinkel og en makro-modul.

AI-galaksen

Med S24-kollektionen introducerer Samsung sit ’Galaxy AI’ univers, hvor nye funktioner og hjælpemidler gøres tilgængelige via kunstig intelligens.

En af de mest lovende features er ’Live Translate’ hvor 13 udvalgte sprog, heriblandt engelsk, fransk, spansk, tysk, kinesisk, hindi og koreansk kan oversættes i realtid under en telefonsamtale.

Denne oversættes på selve enheden via en AI-genereret stemme.

Funktionen understøtter i øjeblikket ikke dansk eller nogen af de øvrige nordiske sprog samt opkald igennem øvrige tjenester som Teams eller Messenger.

En lignende oversættelsesfunktion tilbydes også igennem Samsung-tastaturet, hvor ens beskeder kan oversættes, mens der tastes.

Samtaler omkring en eller møder kan også transkriberes, hvor deltageres indspark genkendes og tekstes i realtid. Til sidst kan generativ AI sammenstykke et resumé af en eventuel samtale eller møde.

Generative sammendrag af beskeder og indhold kan også optræde i sammenspil med Android Auto, hvor indkommende beskeder kan sammendrages, før de læses op, hvorefter den kunstige intelligens kan foreslå relevante svar. Lignende opsummeringer eller noter kan foretages i

Den kunstige intelligens kan også forbedre ens videoer og fotos, ved at anvende generativ AI til at levere bedre fotokvalitet og op til 100 gange digital zoom eller til at udvide de tomme områder som opstår i hjørnerne på et billede, der roteres.

I videoer kan der genereres ekstra frames i en videosekvens, for at give flydende slow-motion effekter.

Skarpere priser

Samsung sænker i år priserne i forhold til sidste års S23-kollektion, hvor den billigste model, S24 med 128 gigabyte lagerplads, nu debuterer 500 kroner lavere end før med sin startpris på 6.999 kroner.

Bestilles mobilen frem til 30. januar kvitterer Samsung endda ved at tilbyde dobbelt op på lagerpladsen.

Galaxy S24+ koster fra 8.999 kroner med 256 gigabyte lager, mens Galaxy S24 Ultra debuterer ved 11.499 kroner med 256 gigabyte lagerplads op til 14.299 kroner for versionen med en terabyte lager.

Galaxy S24 kollektionen får salgsstart 23. januar, men kan forudbestilles allerede nu.