Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Apple afslører: Vision Pro kommer med disse apps / EG købe finsk software-virksomhed / Dansk onlinekasino får bøde på 700.000 kroner

Apple afslører: Vision Pro kommer med disse apps. EG købe finsk software-virksomhed. Dansk onlinekasino får bøde på 700.000 kroner. André Rogaczewski køber kæmpe lejlighed for 19,5 millioner kroner. Dansk AI-virksomhed klar med oversættelses-værktøj, og så er det i dag 40 år siden, at der faldt dom i den såkaldte Betamax-sag.

Godmorgen venner

Det er i dag onsdag 17. januar og Computerworlds morgen-briefing har netop ramt din indbakke.

Igen i dag er det Jacob Wittorff, der sidder klar bag tasterne med tunge øjenlåg og en lidt for tynd kop Nescafé.

Jeg kan dog garantere, at dagens morgen-briefing er alt andet end tynd, men tværtimod er et dugfriskt og kraftfyldt ekstrakt af denne morgens nyhedsstrøm.

Så lad os komme igen.

Dagens første historie handler om Apples helt nye headset Vision Pro, som amerikanske forbruger allerede på fredag, får mulighed for at forudbestille.

Apple afslører: Vision Pro kommer med disse apps

Når Apples nye Vision Pro-headset lander hos de første amerikanske forbrugere 2. februar, vil de få adgang til en lang række forskellige apps.

Apple har netop offentliggjort navnene på en række af de underholdnings-apps, som vil være tilgængelig på lanceringensdagen.

På listen over apps finder vi både mere traditionelle streamingtjenester samt sportsstreamingtjeneste og sociale medier.

Helt konkret vil disse apps være tilgængelige: Disney+, ESPN, MLB, PGA Tour, Max, Discovery+, Amazon Prime Video, Paramount+, Peacock, Pluto TV, Tubi, Fubo, Crunchyroll, Red Bull TV, Imax, TikTok og Mubi.

Derudover vil det være muligt at få adgang til endnu flere tjenester via webbrowseren, og det vil desuden være muligt at følge den amerikanske fodboldliga, MLS, via Apple TV-appen på headsettet.

EG købe finsk software-virksomhed

Den finske softwareleverandør Zeroni, der leverer løsningen til bygge- og industrisektioren bliver nu en del af EG.

Det oplyser EG i en pressemeddelse.

"Softwaren håndterer intuitivt og enkelt styringen af arbejdskraft og kontrakter og understøtter samtidigeffektivitet og medarbejdersikkerhed", oplyser Mikkel Bardram, administrerende direktør i EG, om Zeronis produkter.

Med opkøbet er det EG’s ønsk at tilfreds eller kompetencer og kunder til sit største forretningsområde EG Construction..

Dansk onlinekasino får bøde på 700.000 kroner

Det danske onlinekasino Spil.nu er ved retten i Aalborg blevet i dømt en bøde på 700.000 kroner.

Ifølge nyhedsbureauet Ritzau har casinoet markedsført et tilbud, hvor kravet om indskud ikke svarede 100 procent til værdien af tilbuddet.

Spil.nu er stiftet af den nordjyske teleiværksætter Mads Peter Veiby samt brødrene Jacob og Anders Christensen. De tre stiftere ejere i dag 60 procent af virksomheden, mens kapitalfonden Via Equity ejer de resterende 40 procent.

André Rogaczewski køber kæmpe lejlighed for 19,5 millioner kroner

Netcompany-stifteren André Rogaczewski har købt en 183 kvadratmeter stor lejlighed på Christianshavn i København, hvor Netcompany også har sit hovedkvarter

Det skriver hovedstadsmediet KøbenhavnerLiv.

André Rogaczewski har måtte betale 19,5 millioner kroner - svarende til en kvadratmeterpris på 108.333 kroner - for lejligheden, der i november blev udbudt til salg for 21.995.000 kroner.

Sidste år indviede Netcompany sit nye hovedkvarter på Christianshavns, hvor selskabet har overtaget Nordeas tidligere hovedsæde. Det kan du læse mere om her

Dansk AI-virksomhed klar med oversættelses værktøj

Mediacatch, der er en dansk AI-virksomhed, har lanceret et nyt værktøj, der ved hjælp af kunstig intelligens er i stand til oversætte mellem grønlandsk og dansk.

Værktøjet er blevet skabt i et samarbejde med det grønlandske nyhedsmedie Sermitsiag AG. Du finder værktøjet her.

I dag for 40 år siden: Afgørelse i Betamax-sag banede vejen for videomaskinens gennembrud

Den amerikanske højesteret slog i en dom 17. januar 1984 fast, at det er at betragte som “fair use” og dermed ikke i strid med den amerikanske ophavsret, når private optager tv-programmer med en videomaskine for at gense dem senere.

Dommen, der i USA også er kendt som Betamax-sagen, var med til at give videomaskinen sit helt store folkelige gennembrud.