Det er ikke hver dag, at vi får lejlighed til at vidne en helt ny produkttype blive til.
Men da AMD sidste år lancerede processoren ’Z1 Extreme’ blev kimen lagt til en ny familie af bærbare spilkonsoller, for AMD’s CPU bød på tilstrækkeligt med grafisk power til at selv nyere spil kunne komme på tale.
Det blev lynhurtigt til et første forsøg fra Asus med selskabets ’ROG Ally’ skarpt efterfulgt af dagens testemne fra Lenovo med den endnu mere ambitiøse ’Legion Go.'
Lidt af et sammenskudsgilde
Der er gået vokseværk i bærbare spilkonsoller – vi er langt fra dengang, hvor det var noget, som man bare puttede i lommen.
Men det har vi jo smartphones til, hvorfor det giver mening at øge skærmarealet og tænke i brede komfortable greb, som løfter ergonomien og oplevelsen.
Men hvor konkurrenterne som Asus ROG Ally, Nintendo Switch eller Steam Deck holder sig til et syv tommers lærred, byder Lenovo på det teknisk mest imponerende display med hele 8,8 tommer og Quad HD opløsning ved 144 Hz-frekvens.
Det hele er serveret i sort plast, der veksler mellem det ganske solide til det mere sløje i og omkring selve grebene, der ikke giver helt den store tiltro til, at de kan holde til at blive klikket på i det uendelige.
En snedig detalje er det indbyggede støtteben bagpå, som gør, at man let kan placere det på et bord for at aflaste arme, som eventuelt bliver trætte af at holde den 850 gram tunge enhed (640 gram uden controllerne).
En anden tvivlsom løsning er også, at den ene controller kan bijobbe som en mærkværdig mus ved at blive ploppet lodret ned i en lille plastskinne, som så kan flyttes frem og tilbage som en slags oprejst mus.
Det fungerer da, men jeg vil foretrække en dedikeret mus.
Mens hele herligheden er tænkt som en bærbar spillekonsol, der skal være nem at få med på farten, skal det bemærkes, at det medfølgende etui, der skal beskytte blandt andet de små joysticks, der stikker ud, fylder en hel del.
Jeg ville egentlig personligt overveje, hvorvidt man egentlig ikke er bedre tjent med selve tablet-delen og et dedikeret controller fremfor det her sammenskudsgilde af dele, der klikkes af og på.
Dejlig skærm, dum ergonomi
Det største salgsargument for Legion Go ligger i skærmen, hvis teknikblad imponerer.
Med 2.560 gange 1.600 pixels er den intet mindre end pivskarp, mens der samtidig tilbydes en god kontrast, lynhurtig 144 Hz frekvens og frodige DCI-P3 farver.
Trods de flotte tal er der nogle kritikpunkter, der er hver at nævne.
Den ene er, at skærmens betragtningsvinkler er noget smallere, end hvad eksempelvis OLED tilbyder, hvorfor man ikke skal kippe enheden meget, før kontrast og farver toner ud.
Den anden ligger i selve enhedens display-størrelse, der giver en uheldig ergonomi.
Der findes bare ikke nogen let måde at nå hele skærmarealet, mens man samtidig holder i grebet.
Det udelukker nærmest touch-betjening under spil, da hele hånden skal rykkes frem og tilbage for at nå. Omvendt giver det et langt større og bedre udsyn i hverdagen.
Det gælder særligt, når det gælder den almindelige færden omkring i Windows 11’s interface, der bare ikke er særligt optimeret til touch-betjening, særligt på mindre skærme.
Her bliver den høje opløsning af og til også et problem, for Windows' skalering af tekst og inputfelter glemmer af og til, at der blev bedt om 250 procents skalering. Held og lykke med at betjene den slags mikrofilmstekst via touch.
’Ekstrem’ processor
Inde i Lenovo Legion Go finder man AMD’s Z1 Extreme processor, som ret beset er identisk med Ryzen 7 7840U-processor, som man ofte møder i nyere tynde og lette bærbare maskiner.
Den maksimale strømramme er den samme, men får dog lov til at gå ekstra langt ned for at værne om batteriforbruget – hvilket jo giver mening i den relativt lille enhed.
Modellen er udstyret med 16 gigabyte hukommelse og 512 gigabyte lager.
Begge dele er tilstrækkeligt om end selv 512 gigabyte kan komme til kort med den størrelse, som moderne spil har efterhånden. Lagerpladsen kan dog opgraderes med det særlige M2.2242 drev.
Det særlige ved processoren er, at den gemmer på AMD’s 780M, som indtil lanceringen af Intels spritnye Core Ultra processorer i december var ubestridt den stærkeste indbyggede grafikchip.
Parret op med hurtig hukommelse kunne den endda dyste med lidt ældre, dedikerede grafikkort og levere en brugbar spiloplevelse i de fleste spil.
Man skal dog ikke gøre sig nogen forhåbninger om, at spille spil Quad HD. Det er der slet ikke grafiske hestekræfter til.
Selv ældre spil, såsom GTA 5, skulle der skrues væsentligt ned for opløsning og effekter, før tingene begyndte at blive flydende at se på.
Med nyere spil som Microsoft Flight Simulator skal der skrues helt ned for effekterne – men der kan altså spilles.
Det heldige er dog, at i og med at skærmen ikke er større, kan man leve med de lavere opløsninger såsom Full HD eller endda HD samt den lavere detaljegrad
Hvad der er mindre tåleligt, er den larm, som blæseren kommer med, når der er fuld gang.
Den er høj og skinger, og der skal skrues en del op for højttalerne, før støjen overdøves. Selve højttalerne er i øvrigt ikke noget særligt at råbe hurra for. Morale: Brug et bluetooth-headset.
Selve batteriet er på knap 50 Wh, hvilket gør den sammenlignelig med det, der findes i slanke og lette bærbare.
Der er dog den væsentlige forskel, at processoren her får til opgave at game det meste af tiden, hvorfor der ikke skal regnes med mere end to timers spilletid per opladning.
Skizofren tilværelse
Lenovo Legion Go er bygget omkring et styresystem, som aldrig har været tænkt som grundlaget for en spilkonsol. Og det bemærkes hurtigt.
Lenovo har forsøgt at lægge et interface-lag over Windows 11, som kan betjenes via controllernes knapper, men softwaren er så længe om at respondere, at man hele tiden er i tvivl om, hvorvidt man faktisk har aktiveret noget.
Lenovos interface vises af mystiske årsager ikke fuld opløsning og virker derfor grynet, mens man hurtigt kan ryge af interfacet for at lande inde i Windows 11’s ikke særligt touch-venlige ditto.
Samtidig er de enkelte app-butikker såsom Steam eller Xbox enkelte interfaces heller ikke optimeret, så de hakker og virker sløve.
Alt i alt er vi langt fra nogen form for gnidningsfri oplevelse.
Det værste af alle verdener
Legion Go lød oprindeligt som en lovende enhed: Her kunne man have en bærbar gaming-maskine, der nemt kunne tilgå hele ens Windows-baserede spilbibliotek og sikre underholdning på farten.
At man desuden ville få en kraftig Windows tablet med i handlen er bare en fin bonus.
Desværre er resultatet en ergonomisk katastrofe plaget af støj, sløve input og utilbens software, som får en til længes efter en regulær laptop eller en iPad, da de rent faktisk byder på systemsoftware, der er lavet til formålet.
Man får det værste af alle verdener.
Prismæssigt debuterer Lenovo Legion Go til 5.999 kroner. I det leje kan man dog i dag finde en regulær laptop udstyret med AMD’s 7840U processor.
Lenovos egen fine, slanke og lette Yoga Slim 6 14 kan eksempelvis fås på tilbud til samme beløb i øjeblikket, men hvor der altså leveres OLED-farver og en maskine, som man faktisk ikke vil blive frustreret af at bruge. Så skal der bare tilkøbes en controller.