Go’ morgen, folkens
Det er i dag onsdag 7. december, og her har du Computerworlds morgen-briefing.
Nok engang er det Jacob Wittorff, der med kyndig hånd har sammensat dagens nyhedsoverblik.
Vi starter med en af gårsdagens store it-nyheder, der handler om, at Rejsekortet langt om længe kommer i en app-udgave, men det er særligt én ting, der svæver i det uvisse, når det gælder den nye app. Nemlig prisen.
Firmaet bag Rejsekortet nægter at afsløre prisen for ny app
Selvom den nye Rejsekort-app kommer til at spille en hel central rolle i fremtidens offentlige transport, så nægter firmaet bag at give offentligheden indsigt i, hvad den nye app kommer til at koste.
Det skyldes hensyn til den schweiziske leverandør, Fairtiq, siger Kasper Schmidt, administrerende direktør for Rejsekort & Rejseplan i et interview med Computerworld.
"I de her udbudsprocesser er der et hensyn til leverandørerne, der skal tages. Derfor vil jeg ikke kommentere på prisen," siger Kasper Schmidt.
I interviewet forklarer Kasper Schmidt også, hvorfor Rejsekort & Rejseplan har fravalgt en NFC-baseret løsning, hvor brugerne, som det er tilfældet i mange storbyer rundt omkring i verden helt gnidningsløst via deres telefon kan betale med Apple Pay Express eller Google Wallet.
Denne type løsninger betyder ellers, at du ikke behøver at downloade eller åbne en app, hvilket blandt andet er en stor fordel for turister.
Læs hele Computerworlds store interview med Rejsekort-direktøren her:
OpenAI’s Sam Altman er valgt som årets topchef
Det amerikanske magasin Time Magazine har valgte Sam Altman som årets topchef - “CEO of the year.”
Sam Altman har gennemgået et dramatisk år, hvor hans firma OpenAI fik sit store gennembrud med chatbotten ChatGPT, der har været på alles læber i det seneste år. Det hele kulminerende i november, da Sam Altman først på dramatisk vis blev fyret i OpenAI og genansat få dage senere.
Time skriver, at Sam Altmani løbet af år sprang ud som en af de mest magtfulde topledere i verden og blev samtidig den offentlige ansigt og den førende profet for en teknologisk revolution.
Udover årets topchef har Time også valgt sangeren Taylor Swift som årets person og fodboldspilleren Lionel Messi som årets atlet.
Apple frigiver nyt machine learning-framework
Uden større ståhej har Apple frigivet et nyt machine learning framework til selskabets egne chips.
De to Apple-frameworks MLX og ML Explore er blevet testet henover sommeren og er nu tilgængelig via GitHub.
På det sociale medie X beskriver Awni Hannun, der står i spidsen for Apples machine learning-team, den nye software for “et effektivt machine learning-frame specielt design til Apple-chips.”
Lunar indgår partneraftale med stor open-banking-platform
Den danske app-bank Lunar indgår nu et partnerskab med den britiske open-bakning-platform Trulayer.
Samarbejdet kommer efter, at Lunar tidligere på året valgte at åbne sin nordiske betalingsinfrastruktur for tredjeparter, som ønsker at få mulighed for at gennemføre konto-til-konto betalinger på tværs af de tre skandinaviske lande.
“Interessen vi oplever fra markedet viser, at vi har en stor forretningmuglihed foran os, når vi åbner Norden for resten af verden. Det er en fordel for virksomheder, forbrugere og samfundet generelt, at Norden nu er åben for endnu flere virksomheder på globalt plan,” siger Ken Villum Klausen ifølge en pressemeddelel
Norsk fagforening tilslutter sig Tesla-konflikt
Den største fagforening i Norge, Fellesforbundet, tilslutter sig nu sine svenske og kolleger i den faglige konflikt mod Tesla.
Det skriver Børsen, der oplyser, at Fellesforbindet har sendt konfliktvarsel til Tesla, der betyder, at det vil sætte en stopper for transport af biler til det svenske marked fra norske havne, hvis ikke Tesla og det svenske forbundet IF Metall når til enighed senest 20. december.
“Vi varsler strejke for vores havnearbejdere, så der ikke vil blive losset en eneste bil, hvis vi ved, de skal til Sverige,” siger Jørn-Henning Eggum, forbundsleder i Fellesforbundet ifølge Børsen.
Det er i dag 24 år siden, at den amerikanske pladeindustrien sagsøgte Napster
Den ulovlige musikdelingstjeneste Napster gik sin sejrsgang over hele verden i slutningen af 90’erne.
Men den 7. december 1999 valgte den amerikanske pladeindustris interesseorganisation, RIAA, at sagsøge Napster, og året vælger også metalbandet Metallica med danske Lars Ullrich at sagsøge Napster.
De mange sagsanlæg er med til at rive tæppet væk under Napster, som efterfølgende må erklære sig konkurs.