Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
30. november 2022 så ChatGPT verden for første gang.
Eller måske var det mere omvendt. Faktum er, at siden da har den teknologiske verden næsten ikke været den samme.
Selskabet bag ChatGPT, OpenAI, havde længe arbejdet på GPT-versioner, som havde taget store teknologiske bidder, men det var først med den mere chattende udgave, at de ramte masserne. Pludselig kunne alle se glæderne og fordelene ved generativ AI.
Og dette havde næsten også været en pletfri hyldest til en tjeneste, der reelt set kan så meget, hvis ikke det havde været for et selvmål af dimensioner med en fyret direktør, en amatøragtig tilgang til det hele og et stykke muligt (og endnu ubekræftet) rygte om en skræmmende udvikling.
Men meget mere om det senere.
Frelser eller ej?
For lad os begynde helt fra toppen.
Der er reelt set to veje, AI’en kan tage. Der er den gode og den dårlige. Den gode er vejen mod menneskets frelse, og den anden, ja sjovt nok det modsatte.
Begge veje er i disse dage næsten håndgribelige, ment på den måde, at vi oplever vilde udviklinger inden for kunstig intelligens på en mere bred facon.
Indrømmet, vi kommer ikke til at se en smerteligt bevidst AI tale for sin egen selvbevidste sag lige de næste par år.
Samtidig kommer vi nok forhåbentlig heller ikke til at høre motorcyklens dunken fra den Terminator-lignende humanoid, der kommer susende rundt om hjørnet på jagt efter menneskets ophøren.
Men hvis man har fulgt lidt med i AI-udviklingen det sidste år, kunne man ellers næsten have været forledet til at tro, vi stod midt på den skillevej.
Anført af et af tidens måske mest interessante selskaber, OpenAI, og deres allestedsnærværende ChatGPT, har vi oplevet en ren eksponentiel udvikling, der ikke ser ud til at stoppe lige foreløbigt.
Og de er jo på ingen måde alene derude.
Med en konstant ny higen efter toppen af bjerget er den ene og den anden store milepæl nået inden for generativ AI.
Vi begyndte med ChatGPTs kreative evne til blandt andet at skrive festsange. Ikke synderligt brugbart, men sjovt at opleve.
Så kom billedegeneratorerne, der kunne lave billeder fra nul til noget, der i dag ligner koreograferede fotografier. Ligeledes er lyd, stemmekloning, oversættelser på video og meget mere blevet en ting, som blot kræver det rette værktøj.
Og vi kan nå nye højder gennem disse værktøjer. Før i tiden (red. reelt set for blot et enkelt år siden) handlede det ofte om, at de ting, vi var gode til, dem dyrkede vi.
Det, vi ikke var gode til, prøvede vi så vidt muligt at se bort fra.
Enten brugte vi ikke så meget tid på de færdigheder, vi ikke var gode til, eller også ignorerede vi dem helt.
Mester på nul tid
Men det var dengang. I dag har vi fået værktøjer, der kan gøre os endnu bedre til de ting, vi allerede kan finde ud af. Og de ting, vi ikke kan, er vi pludselig blevet gode til.
Eksempelvis en tjeneste som Heygen. Den kan oversætte mit danske sprog på video til de fleste andre sprog.
Det eneste, det kræver af mig, er, at jeg optager en video, hvor jeg taler dansk, og uploader den til Heygen, og derfra kan jeg vælge, om jeg nu skal tale engelsk, spansk eller endda japansk i videoen.
Så synkroniserer den straks mine læber med mine nu udenlandske ord, og det tog mig ingen tid.
Det samme med Adobe Firefly (den gratis AI-udgave af Photoshop), hvor man kan tage et hvilket som helst billede, og så bare ud fra en konversationel tekst kan jeg få tilføjet eller ændret ting på billedet.
Jeg har aldrig været skarp til at bruge Photoshop, men har altid gerne villet være det. Det er jeg pludselig blevet nu.
Ligeledes kan jeg klone min egen stemme hos ElevenLabs, som ikke kræver andet i blodpenge end, paradoksalt nok, min egen stemme. Ét minuts lydbid af min stemme, og jeg har klonet den til genkendelighed.
Hvad jeg skal bruge min egen klonede stemme til, er endnu lidt på vippen, men at høre sig selv udtale ting, som du ved, du aldrig har sagt, er en skræmmende sag.
Kreativitet som stopklods
Dette er blot en lille appetitvækker af de værktøjer, der kan gøre en forskel for vores arbejde. De er vilde, og de er nemt tilgængelige.
Værktøjerne kan tage mit arbejde til nye højder, så længe jeg tillader dem det. Jeg oplever, at jeg i arbejdet med den generative AI bliver langt mere kreativ og grænsesøgende i mulighederne.
Og udviklingen understøtter min kreationslyst. At jeg nu kan tale med ChatGPT gør, at jeg nemmere kan komme uden om mit problem med at prompte korrekt.
Jeg taler til ham/hende, som var det en person, og derved kommer promptingen meget mere naturligt.
Ligeledes er muligheden for at bruge kameraet en stor åbenbaring.
Jeg kan nøjes med at tage billeder af dokumenter for at få en forståelse af, hvad det er, jeg kigger på. Eller billedet af køleskabets indhold for at få en masse gode opskrifter.
Det er min egen næsetip og min egen forståelse af, hvad der er muligt, som sætter en stopper for kreativiteten.
Grunde til bekymring
Eller sådan har det i hvert fald virket indtil for nogle uger siden.
Den 17. november meddelte OpenAI bestyrelsen overraskende, at man havde valgt at fyre deres CEO, Sam Altman. Manden, der ellers havde stået foran alt, hvad der hed OpenAI og ChatGPT.
Årsagen var ukendt.
Og efter en af de mest kaotiske tider hos et amerikansk tech-selskab, kunne han lige så overraskende pludselig vende tilbage til folden – nu med en mere eller mindre ny bestyrelse.
En kaotisk tid, der har efterladt selskabet med nogle ar, der bliver svære at hele. Men hvorfor skulle vi overhovedet bekymre os om, hvem der sidder på tronen, og hvorfor?
Mest fordi denne udvikling, som jeg allerede har rost til skyerne i flere linjer, har det med at gå en tand for stærkt.
Kurven med eksponentiel udvikling kunne næsten række direkte opad, og det kan mennesket sjovt nok ikke arbejde med. Den hastige udvikling kræver i lige så høj grad et roligt fokus og et fokus på sikkerhed og ordentlighed.
Lige så mange tjenester, som jeg har nævnt her, der kan gøre det gode for dit arbejde – lige så mange kan bruges på det onde. Hacking, phishing, scam og så videre.
Derfor er det vigtigt, at et selskab som OpenAI, der står blandt frontkæmperne for udviklingen, også har styr på sikkerheden, og at det ikke må kunne bruges forkert.
Og det får mig tilbage til den mulige årsag til Sam Altmans fyring. Endnu ved vi ikke meget, og rygter er rygter.
Men ifølge Reuters, skulle fyringen skyldes, at man i OpenAIs udvikling havde taget et så stort kvantespring med et internt projekt kaldet Q* (udtales Q-star), der gjorde udviklerne nervøse og havde derfor gjort ledelsen opmærksom på dette.
Om Sam Altman efterfølgende ikke havde oplyst bestyrelsen om gennembruddet, eller om de bare ikke kunne lide, hvad de hørte, skal være usagt. Men fyringen blev offentlig – indtil den ikke var det mere.
Tid til status
Så hvor stiller det os i dag? Hvor er ChatGPT om et år på sin to års fødselsdag?
Forhåbentlig, siger jeg med et bredt smil, bestående af sammenbidte tænder og et nervøst blik i øjnene, er vi et godt sted.
Et sted, hvor der er endnu flere muligheder, og hvor ChatGPT flyder over af kreativitet og potentiale.
Hvor der er kommet endnu flere værktøjer ud, og hvor arbejdet netop er taget til de højder, vi havde håbet på.
Og forhåbentlig er det ikke den anden vej, som det ikke nytter noget at jeg slutter min klumme med her… Så det lader jeg være med.
Nej se, ChatGPT kan nu synge!!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.