I en stor og koordineret politiaktion er en 32-årig ransomware-bagmand og flere af hans medskyldige blevet anholdt.
Aktionen blev udført i samarbejde Europol og Eurojust samt politimyndigheder fra syv forskellige lande
Det oplyser Eurojust, der er et samarbejde mellem anklagemyndigheder i EU’s medlemslande.
Angreb mod 1800 virksomheder
Anholdelserne er foretaget i Ukraine, og medlemmerne af gruppen sættes i forbindelse med angreb mod 1.800 virksomheder og organisationer i intet mindre end 71 forskellige lande.
Her i blandt flere store, men unavngivne virksomheder.
Det vurderes, at de ramte organisationer samlet set har tabt flere hundrede millioner euro som følge af angrebene.
"Efter at have været uopdaget i de kompromitterede systemer i en periode, nogle gange i måneder, har de kriminelle aktiveret forskellige typer ransomware, som eksempelvis LockerGoga, MegaCortex, HIVE eller Dharma," oplyser Eurojust i en pressemeddelelse.
Ransomware-gruppen gjorde både brug af brute force-metoder, SQL-injektioner og phishing e-mails for at få adgangsgivende til systemerne.
30 adresser ransaget
Politifolk og efterforskere fra Norge, Frankrig, Tyskland og USA har bistået de ukrainske myndigheder i de koordinerede ransagninger, der foregik på i alt 30 forskellige adresser i Ukraine.
Udover den 32-årige leder af gruppen blev fire medskyldige anholdt som led i aktionen, hvor der også blev beslaglagt en større mængde udstyr.
De ukrainske myndigheder har lagt en video af på Youtube, hvor man kan se anholdelsen samt de beslaglagte ejendele, som udover computer-udstyr tilsyneladende tæller kontantbeløb og biler.
Videoen kan ses her: