Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Weekenden står for døren, hurricane season afløser regntiden og endnu en succesfuld og dygtig forretningsperson får muligheden for at mislykkes i politik (forretningspersoner tror, at politik handler om at løse problemer, tsk, tsk).
Der er bare SÅ mange gode grunde til at drikke gode ting inden alkohol også bliver forbudt, og jeg må på det kraftigste opfordre folk til at prøve en Old Cuban inden da. Det er, som de siger her i Euroman, Mojitoens onde tvilling:
Sådan laver du mojitoens onde tvilling: The Old Cuban - Euroman
"Sukkersirup" er det, som cocktail-blanderne kalder "simple syrup" og er 50/50 vand/sukker, som opløses i en gryde under sagte ild til sukkeret er opløst.
Advarsel baseret på egen-oplevelser: Man tæller Old Cubans på samme måde, som man tæller Dry Martinis:
One.
Two.
Three.
Floor.
Næste weekend kan vi give den fuld gas med glögg og Advents-dillerdaller, så hold ud!
Nu skal vi hygge
Til sagen: Vi skal hygge os lidt omkring AI-bålet, vurdere forskellige beslutningsmodeller, drømme om offentlig nedskydning af visse folk på torvet, arkivere Aula og til sidst nyde et par små-nyheder, der for alvor binder det hele sammen og redder Danmark.
Noget af klummen kommer til at handle om ledelse, og det mindede mig om, at jeg aldrig har publiceret outlinen til Den Eneste Bog Om Ledelse, som jeg og en fabelagtig ven skrev i 2019.
Jeg har derfor vedlagt den som et PS til denne klumme i håbet om, at læserne kan hjælpe med flere kapitel-overskrifter. Den er ikke lang. Sam Altman kan muligvis have fornøjelse af kapital 7 og Mia Wagner af kapitel 1.
ClosedAI. OpenAI. Aiaiaiiii
Nogle gange skriver en klumme næsten sig selv, men i denne uge forventede jeg faktisk, at den OMskrev sig selv nogle gange.
Jeg skal da lige love for, at OpenAI levede op til "Open" i sit navn.
Hele verden var med i processen, og alle 700+ ansatte havde åbenbart noget at sige på de sociale medier om sagen.
Det samme havde de cirka 42 CPD'er (CEO'er Per Døgn), som de arbejdede sig igennem.
Hvor må det være skamfuldt at bo i Silicon Valley og ikke have været CEO for OpenAI på noget tidspunkt i den forløbne uge.
Én ting kan man slå fast med sikkerhed nu: At overlade styring, kontrol, global samvittighed og almen godgørenhed på et nyt og afgørende felt til én privat biks er ikke en god idé.
Det dér med at styre skidtet og sørge for, at det opfører sig på en måde, der passer ind i samfundets øvrige funktionering, skal man overlade til regeringer.
Sam ControlAltDeleteMan har da haft noget af en forlænget weekend, hvor han både har prøvet model "fyret/hyret" og blev medlem af "Steve Jobs-klubben".
De to ting har jeg også prøvet, og begge er en fest...
I 1998 blev jeg fyret en mandag, hvor jeg kom fra sommerferie, af min nye chef.
Mine medarbejdere (og nogle chefer i de andre dele af biksen) rendte derefter min chef og den administrerende så meget på dørene, at jeg blev genansat om torsdagen.
Det var jeg meget, meget taknemlig for, men problemet var, at jeg faktisk reelt var blevet fyret og derfor mentalt havde startet min rejse væk fra Oracle Danmark mandag morgen, hvilket en klog psykolog senere gjorde mig opmærksom på.
Han sagde også, at jeg aldrig ville blive rigtig glad igen i jobbet, og det havde han ret i. Det blev aldrig det samme igen.
Man husker alle sine fyringer
Man husker alle ens fyringer, uanset hvor gode eller dårlige grunde der var til fyringen. Man er blevet kasseret, punktum.
Og selv om man får lov til at komme tilbage, medarbejderne har støttet én helt vildt - og man måske endda får nakket røvhullerne, der fyrede én - så bliver det ikke det samme igen. Fyret/hyret ændrer noget.
Så er der den geniale oplevelse, det er at blive fyret fra sit eget firma af bestyrelsen, og dermed automatisk blive medlem af Steve Jobs-klubben - klubben, som ingen ønsker at blive medlem af.
Jeg selv blev medlem i 2013 og blev straks budt velkommen af min gode ven M, der citerede Mogens Lykketoft i foreningens velkomstmail til mig: "Det er vitterligt en frygtelig skæbne at blive trampet ihjel af gæs".
Man kan i øvrigt ikke melde sig ud af klubben.
Selv ikke Groucho Marx' paniske citat ("I refuse to join any club that would have me as a member") nytter. Man er medlem for evigt. Punktum.
Det kræver sin mand både at blive medlem af Steve Jobs-klubben, ansat af Microsoft OG blive gen-hyret på nogle få døgn. Jeg tror, man trænger til et par Old Cubans efter sådan en omgang.
Ikke heeelt tilfreds
Jeg fornemmer, at Microsofts boss-man ikke var helt tilfreds med at have smidt 13 milliarder dollars i OpenAI og så IKKE blive taget bare lidt med på råd af bestyrelsesfolk, der havde besluttet sig for at ødelægge hele biksen, fordi de var bekymrede.
Boss-man gjorde alt det rigtige og fik det bedste ud af situationen. Det bliver en god case på Harvard Business School.
Personligt vil jeg finde en god gennemgang af hele miséren og pumpe den ind i Bard og ChatGPT for at se deres reaktioner.
De næste måneder bliver sjove.
Det må være fristende for Boss-man at få overflyttet hele bondetoget til Microsoft, så man ikke oplever den slags fordrukken adfærd fra en mærkelig bestyrelse en anden gang.
Nu gik det jo ellers lige så godt: OpenAI var lykkedes - takket være Microsofts støtte i form af compute datacentre mm. til en værdi af 13 milliarder dollars - med at bygge nogle seriøse modeller, som de helt genialt kombinerede med et chat-interface alle kunne forstå og anvende, og vupti! stod AI med dets egentlige gennembrud, både teknologisk og folkeligt.
Verden har ikke været den samme siden.
Microsoft ville lige om lidt komme til at dominere alle to-skærms-arbejdspladser via CoPilots til det ene og det andet, og selv Bing ville måske endelig blive brugt af flere end få.
OpenAI havde også lige afholdt sin første udvikler-konference (alle rigtige bikse skal have sådan én), og der annoncerede de "mini-GPT'er" eller "Byg din egen GPT".
På den ene side er det et forsøg på at demokratisere det her halløj for alvor, og på den anden side er det måske lige hurtigt nok for de typer, der synes vi skal være bange og vente.
Det er dem de kalder "Doomers" derovre. Optimisterne kaldes "Boomers". Idéen til en ny Rolling Stones-sang er hermed givet videre:
The Rolling Stones - Doom and Gloom (Sweet Summer Sun - Hyde Park Live) - YouTube
Nørderi: GPT (Generative Pre-tranined Transformer) hentyder til, at den 1) kan generere output ud fra statistiske modeller, at den 2) allerede har trænet på en masse materiale og at den 3) bygger på otte Google-folks tanker fra 2017: Attention is All You Need – Google Research.
Man kan smutte hen på Introducing GPTs (openai.com) og læse om det, eller gå direkte til https://chat.openai.com/create (kun for betalende kunder) og komme i gang med at lave sin helt egen GPT, der ved alt om de 15.000 siders regler fra myndighederne, som du skal kende til før du starter din drømmerestaurant i Albertslum Centrum, hvor du kun serverer råt kød, varmt øl og kold rødvin.
De kræsne kan bare smutte hen på Center Pub.
Egen app store
OpenAI annoncerede to andre ting på konferencen: Deres egen "app store", dvs. et sted til folks forskellige løsninger/GPT'er, som de gerne vil dele/sælge, samt "actions", som er API-adgange til f.eks. firmaets CRM-database og mailsystem.
På en måde er det at gå fra Steve Jobs' "There's an app for that" til "There's an AI for that".
Men hvorfor egentlig ødelægge det hele på en herlig fredag?
Det var jo som at bevidne en pressemeddelelse fra Tilsynet med EfterretningsTjenesterne fulgt af resolut handling fra Trine Bramsen. Panik-panik.
Måske fordi OpenAI nærmer sig et gennembrud på AGI-fronten med deres Q* ("Q-star")-projekt, og det skræmte ham Sutpåskeen med Star Trek-frisuren? Vi ved meget mere næste fredag. Stay hydrated.
Lidt (meget!) mere seriøst AI-stof kan man heldigvis få i Maskinstorm-podcasten fra Information, som er virkelig god.
I det næst-seneste afsnit kommer en datalog & filosof f.eks. med nogle betragtninger om, hvorfor det er fedt, at vi mennesker nu bliver de små, og kan kigge op på AI'erne på samme måde som myrerne i mange år har kigget op på os:
Vores verdensbillede, hvis maskinerne bliver klogere end os?
Den Danske (beslutnings)Model
Selvfølgelig er nogle af os nervøse for at overlade rigtige og vigtige beslutninger til AI'er, men det kan ved Gud også ligne en god løsning i nogle tilfælde.
"Kære BardaBing - er det en god idé at bygge fem vidt forskellige supersygehuse samtidigt?".
Vi er med andre ord nødt til at tale om Den Danske (beslutnings)Model. Bemærk, at "beslutnings" er i parantes.
Modellen går kort fortalt ud på, at alle har en procents ansvar, som den gamle joke lyder.
Her kommer to tilfældige eksempler om hhv. vand og cybersikkerhed:
Eksempel 1: Citat fra en lektor forleden: "Det er i høj grad kommunerne, der skal ind og planlægge det her. Det skal de i samarbejde med forsyningerne. Og så skal borgerne og lodsejerne også på banen, for vi skal håndtere regnvandet på egen grund. Og så er det også meget vigtigt, at vi får noget lovgivning, som bakker op om det her."
Javel, ja.
Eksempel 2: I foreningen SektorSÆRT's rapport om cyberangrebet på deres 22 medlemmer i maj måned er der en "tekst-boks" på side 9, der nævner de fire kategorier af idioti, som medlemmerne fordelte sig i:
//* Citat Begin:
Opdateringer (patches). De fleste af de angreb, der beskrives her i rapporten, var mulige fordi de enheder der blev angrebet, ikke havde fået installeret de nyeste opdateringer. For mange af vores medlemmer var dette en overraskelse.
- Mange troede, at fordi firewallen var relativt ny, måtte den antages at have nyeste software, mens
- andre fejlagtigt antog, at deres leverandør stod for opdateringerne.
- Andre medlemmer havde bevidst fravalgt opdateringerne da det havde en omkostning fra leverandørens side at installere dem (selve softwaren er gratis).
- Igen andre vidste ganske enkelt ikke, at de havde de pågældende enheder i deres netværk. Enten fordi en leverandør havde installeret dem uden at fortælle om det eller fordi man ikke havde et overblik over de enheder, der var forbundet til ens netværk.
Dette kom angriberne til gode og gav dem ugevis at udføre angrebene i - selv efter SektorCERT via SektorForum havde alarmeret alle medlemmer og opfordret til at få installeret patchen.
//* Citat End;
Vi taler medlemmer som Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og Energinet. Bare så I er med.
Den altid fremragende Ditte Weng skrev mere udførligt om det her:
Specielt indenfor cybersikkerhed og klima bliver det interessant at se, hvordan flere og flere vil få tildelt en procenst ansvar som reaktion på, at 1) ingen gjorde noget, da det gjaldt og 2) alle forlanger, at der sker noget næste gang.
Men fortvivl ikke! Bedst som man tror, at det ikke kan blive mere åndssvagt, så rykker de sgu':
Rygterne om NIS2-direktivet siger: Som altid skal Danmark jo liiiige justere lidt på EU-direktiver, fordi vi er klogere end alle andre og har helt unikke problematikker og situationer:
Tre sektorer vil, ifølge gode rygter, blive UNDTAGET fra at skulle leve op til NIS2-direktivet: Forsyning (Jeps, det er SektorSÆRT), Finans og Tele. Hvem mon har ansvaret for den modificering af direktivet?
Skål!
Den Tredje Beslutningsmodel
Nu vi er ved fantastiske beslutninger: Nogle amerikanske softwarebikse har lige benyttet undskyldningen "inflation!" til at gøre noget seriøst ved deres i forvejen ALT for lave priser:
Citrix tager guldet med en stigning på 76 procent. Microsoft nøjes med 25 procent, Oracle med 10 procent og SAP med 8 procent. Computerworld skrev om det her (desværre kun for betalende gæster):
Giv den gas! Inflationen giver os lov!
Den smukke og milde Henrik Zangenberg udtaler i artiklen blandt andet:
”De bruger inflation og valutasvingninger som forklaring for at hæve priserne. Det har vi regnet efter i en række tilfælde, og der må jeg bare sige; inflation og valutasvingninger kan på ingen måde retfærdiggøre en række af de prisstigninger, vi ser."
Et af de bedre svar er Microsoft Danmarks, hvor de åbenbart allerede har taget ChatGPT i brug:
”Hos Microsoft har vi en løbende, konstruktiv dialog med vores kunder i Danmark og vi står inde for kvaliteten af vores tjenester og services, som vi mener er konkurrencedygtigt prissat.”
Hvad kan man gøre som kunde, der har alle mulige it-systemer filtret ind i hinanden og i tidens løb har stolet på diverse løfter fra leverandørerne?
Well, nogle gange skal man måske bare slæbe en af skurkene ned på torvet og skyde vedkommende mens alle ser på, som en ven sagde.
Det har Region Hovedstaden fanme gjort, og kæmpe respekt herfra for dét.
De har simpelthen smidt Citrix ud! Jeg håber Computerworld udnævner dem til Årets Virksomhed, når den tid kommer.
Kontaktbogen, version 2.0
Nogle få læsere kan måske huske en ting, der hed Kontaktbogen? Det var et lille hæfte, hvori forældre og lærere kommunikerede skriftiligt med hinanden.
"Mogens har været syg med røde hunde, og har derfor ikke været i skole" - Irma Nørgaard
"Læst" - Steffen Winther Jensen, klasselærer
"Mogens bør øve på xylofonen før premieren på "Dragen og Prinsessen" i Store Aula i næste uge" - Kloster, musiklærer
"Vi har aflyst weekendens planlagte rejse til Hornslet, hvor vi skulle fejre mine forældres guldbryllup" - Irma Nørgaard
"Mogens beds fritagt på freda fordi han ska te jyland" - Irna Nørdgar
"Ret stavefejlene og vi ser på det" - lærervikaren
Af alle de bedste grunde blev kontaktbogen digitaliseret, og nu står vi med Aula, komplet med chatfunktion og mulighed for reply-all. Hurra.
Hvis nogen nogensinde alligevel bliver lidt trætte af Aula kan jeg kun anbefale at følge @beskedfraaula på Instagram.
Det sjoveste jeg kender på Insta
Det er klart det morsomste, jeg kender på Instagram, og det siger ikke så meget. Desværre hævder bagkvinden, at det er baseret på rigtige ting, som folk sender til hende fra Aula-fronten.
Det bedste er næsten de forældre- og børnenavne, hun opdigter. "Linea Rahbek (Osvald 4.a)", "Chris Lauge (Elton 1.b)", "Simone Hergé (Tomoty 0.a)", "Alban Morodov (Charley 1.c)"...
Men tilbage til den barske virkelighed: En mand, der har været klog i mange år, sendte mig skriftligt-storsmilende dette:
"Jeg har set at Kulturministeriet nu har frigivet en redegørelse fra Rigsarkivet om den famøse bekendtgørelse om bevaring af alle data i Aula - interessant læsning, hvor det er en fornøjelse at se en grundig embedsmands-gennemgang af emnet, hvor statens gamle regler til stadighed ramler sammen med dagens voksende datamængder. Interesserede læsere kan tage hele redegørelsen - den travle kan slå ned på side 14 afsnit 2.2 og frem. Gad vide, hvem der kan hjælpe på lang sigt (næppe ministeren for Digitalisering)?"
Det, der skete, var: Rigsarkivet blev spurgt, hvor meget der egentlig skulle gemmes fra Aula, og om det virkeligt også gjaldt chat-samtaler?
De svarede selvfølgelig, fordi det jo ikke rigtigt var deres problem, at en masse mennesker skulle lave alt muligt åndssvagt og ligegyldigt arbejde: JA DA!
Så fulgte der en korrigerende og kammeratlig samtale med deres minister, og pludselig mente Rigsarkivet egentlig også, på en måde, at det måske var tid at revurdere.
Faktisk opdagede de til deres egen forbløffelse, at de havde taget fejl, og det skrev de næsten i klart sprog. Nyd det:
https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2023/Rigsarkivets_Redegoerelse_om_Aula.pdf
Hastigt nyt:
Der er sket mange andre ting i ugens løb! Klar?
Hastigt Nyt 1: Staten, ikke det private, fyrer de gamle. Flot. Staten fyrer de gamle akademikere
Hastigt Nyt 2: Datafordeleren bliver meget forsinket og rigtigt meget fordyret. Chok! Et NC-projekt bliver forsinket og fordyret!
Hastigt Nyt 3: Jada! Selvfølgelig skal Skat have udviklet en app til syv millioner, der kan vise info fra CVR-registret. Det havde vi NÆSTEN ingen apps og webapps, der kunne i forvejen...
Hastigt Nyt 4: Rigspolitiet laver en ny afdeling kaldet "Center for Styring". Den nyhed sad jeg og kiggede på længe. Så tog jeg en ordentlig slurk, før jeg læste videre. Jeg citerer: "Den nye sektion får ansvaret for at modernisere og effektivisere it-udviklingen i politiet." Fanme en god idé. Prøv evt. at sige navnet hurtigt.
Nå, men dét var dét. Kloden drejer. Beskæftigelsen er rekordstor. Råderummet vokser. Vi har råd til det hele.
Og vigtigst af alt: Vi kan sagtens vente med alle de store beslutninger.
Læn jer tilbage med fødderne i vand og vind i håret! Personligt læser jeg nok også først mails på mogensxy@gmail.com på mandag. Hvis jeg gider. Skål!
PS: Vejen Til Fiasko - den eneste bog om ledelse.
Kapitel 1: Admiralen På Pinafore-modellen: Den eneste, der virker i det offentlige.
Kapitel 2: Lyt Til Andre - så skal du bare se (en hurtig deroute).
Kapitel 3: Hvordan du kæler dine medarbejdere mod den optimale initiativløshed.
Kapitel 4: Skjul fakta - for alt i verden SKJUL fakta! Ingen synes om dem!
Kapitel 5: KPI'er - de nås altid på mærkelige og uforudsigelige måder, som kunden hader og chefen er ligeglad med.
Kapitel 6: Vær en succesfuld og god leder i en stor, multinational organisation! (Der er ingen tekst i dette kapitel).
Kapitel 7: Bedst som du tror, at det ikke kan blive værre - så rykker de (i vildskab).
Kapitel 8:
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.