Som du har kunnet læse på Computerworld, er fundamentet for et smart hjem en hurtig og stabil internetforbindelse.
Og det er kun begyndelsen: Et hjem er ikke smart uden et hurtigt og stabilt wi-fi-net plus som regel et antal kabelforbindelser via en switch eller flere.
Ud over at alt dette isenkram koster penge i anskaffelse, bruger det også strøm – måske endda mere, end du tror.
Så glem aktiekurserne – de er generelt deprimerende for tiden.
Hold i stedet øje med elpriserne, for de fleste af os har lært, at det er ikke ligegyldigt, hvornår vi starter opvaskeren, vaskemaskinen, tørretumbleren, elbilopladeren eller andre energislugere.
Men hvad med det grej, der bare kører i baggrunden og sørger for, at alle dine smarte hjem-enheder virkelig er smarte?
Fart og data koster kassen
Det er en af teknikkens naturlove, at jo mere du forlanger af dit grej, desto dyrere bliver det – både i anskaffelse og drift.
For eksempel kan du få en trådløs router for bare 125 kroner, men du kan også blive lænset for op mod 8.000 kroner for en enkelt enhed.
Den billigste model bygger på oldnordisk teknologi og flytter nærmest ingen data efter nutidens standarder, men den bruger også så lidt strøm, at den næsten ikke registreres af elmåleren.
Omvendt kan den dyreste model håndtere enorme datamængder og masser af samtidige brugere, og kombinationen af hurtige processorer tilsat avancerede features sender strømforbruget op i skyen.
Lad os tage en rundtur i et forholdsvis smart hjem og se nærmere på, hvad de forskellige funktionaliteter egentlig kan koste at holde kørende:
1. Fiberbaseret internet: Ikke meget at hente
Hvis du – som jeg – køber internet hos Telenor, som lejer sig ind på TDC Nets fibernet, består den indendørs installation af to enheder:
Først en såkaldt mediekonverter (i daglig tale fiberboks), som konverterer lyspulserne fra det optiske kabel til elektriske signaler, der kan overføres af almindelige netværkskabler.
Dernæst følger en forholdsvis normal Icotera-router med både kabeltilslutninger og trådløst netværk efter AX-standarden (Wi-Fi 6).
Som jeg også har dokumenteret i min test: Test: Få fuldt udbytte af din hurtige fiberforbindelse med en dansk router, der faktisk er pæn at se på - Computerworld, kan denne router forsyne tre etager i et lille hus med et samlet areal på 220 etagemeter med stabil og ret hurtig væg-til-væg wi-fi-dækning.
Og strømforbruget? Fiberboksen bruger seks watt og routeren 18 watt – i alt 24 watt eller 210 kWh (kilowatt-timer) om året.
Med Forsyningstilsynets aktuelle kWh-gennemsnitspris på 3,64 kroner, løber denne del af elregningen op i 765 kroner på årsbasis.
Kan det ikke gøres billigere? I princippet ja, men i praksis er det meget svært i et smart hjem. En form for timerstyret natsænkning – sluk når alle sover eller ikke er hjemme – vil selvfølgelig kunne spare strøm.
Men samtidig vil alle de opkoblede enheder – ikke mindst videoovervågning og indbrudssikring – være deaktiverede.
Hvis der kunne spares noget ved at skrue ned for hastighederne, kunne det være en idé at prøve, men jeg er endnu ikke stødt på sådan en feature.
2. Bedre wi-fi-dækning inde og ude: 2.200 kroner om året!
For at lette mine eksperimenter og test starter mit wi-fi-system i mit kontor/værksted i kælderen.
Når routeren eller den første mesh-enhed står dér, kniber det med dækningen på første sal, fordi de svage radiosignaler skal række op mod 10 meter i lige linje samt forcere to mure og to etageadskillelser.
Jeg kan som regel godt fange et wi-fi-signal på husets øverste etage.
Det kan også gå til lidt mail og browsing, men stabiliteten er sjældent tilstrækkelig til streaming af tv og video uden lejlighedsvise udfald og pixelering – skakbræt-mønstre på skærmen.
Aktuelt løser jeg disse udfordringer ved hjælp af to TP-Link Deco BE19000-routere, som var først hos mig med Wi-Fi 7-teknologi og hidtil usete præstationer.
Se gerne min test: Første danske test af wifi 7: Her er den næste generation af trådløse routere og smartphones - Computerworld
Den første BE19000 føder jeg med et kabel fra den nævnte Icotera-router, hvor jeg har deaktiveret wi-fi-sektionen. Hvad der ikke sparer strøm, men minimerer risikoen for interferens.
Denne enhed er forbundet med et CAT7-kabel til den anden BE19000, som står i tv-stuen, centralt i husets stueetage. Dette setup sikrer nogle imponerende måleresultater i hele huset, men prisen er derefter: De to Deco-enheder trækker til sammen 37 watt, som på årsbasis bliver til 324 kWh – og en bon på 1.179 kroner.
Og det økonomiske dræn slutter ikke her. I det lille orangeri i gårdhaven, som vi bruger fra marts til oktober, kan wi-fi-signalet også være bedre.
Derfor er mesh-systemet ved at blive udvidet med endnu en Deco-enhed, nemlig en X-50 Outdoor, der skal kunne sidde ude hele året, men bliver frakoblet mellem november og februar.
Denne løsning kræver endnu et LAN-kabel, men heldigvis er mesh-enheden PoE (Power over Ethernet) kompatibel, så jeg slipper for et separat strømkabel.
Deco X-50 outdoor lægger yderligere 6 watt (35 kWh i otte måneder eller 126 kroner) til dette smarte hjems elregning.
Endelig nægter nogle få af mine smarte enheder at logge sig på routere og mesh-enheder, som kører med den stærke WPA3-kryptering eller prioriterer 5 GHz-frekvensbåndet.
Derfor har jeg i det aktuelle TP-Link-setup en lille RE605X Wi-Fi 6 Range Extender, der sørger for et 2,4 GHz-frekvensbånd og WPA2-kryptering. Denne enhed klarer sig med tre watt og lægger på årsbasis 26 kWh (95 kroner) til elregningen.
En sammentælling af posterne i afsnit 1. og 2. – fødekæden i mit smarte hjem – løber op i et elforbrug på 595 kWh om året. Det bliver til næsten 2.200 kroner eller knap 10 procent af det totale årlige elforbrug i husholdningen.
3. Hvor meget koster de smarte enheder i standby og drift? Ikke meget, men det løber op
Svaret på dette spørgsmål vil altid være særdeles individuelt. Prøv at gennemgå dit hjem og se, hvor mange opkoblede produkter, sensorer og andre enheder der bare sidder i stikkontakter og fordelere – og bruger strøm.
Hos mig er der en del smarte Hue-pærer, som styres via en såkaldt bridge, der igen er forbundet til det kablede netværk.
Når Hue-pærerne er i standby og venter på en kommando fra fjernbetjeningen eller appen, bruger de praktisk talt intet.
Selv to af slagsen på én stikkontakt kan ikke trigge min strømmåler, så vi taler nok om 0,2 watt per pære eller 1,8 kWh om året – godt 6 kroner.
Selve bridgen har jeg målt til 1,7 watt eller godt en halvtredser om året, men den kan også håndtere op til 50 lamper og 12 andre enheder.
En anden af husets vitale installationer er Arlo-kameraer til videoovervågning ude og inde.
De udendørs kameraer tæller egentlig ikke i energiregnskabet, men deres genopladelige batterier skal selvfølgelig tankes op med noget strøm.
Kameraerne er opkoblet via en såkaldt SmartHub, som er mindre tørstig end frygtet. Den bruger 4,2 watt, der bliver til 37 kWh eller 134 kroner om året.
Jeg har også et enkelt lysnetdrevet Arlo-kamera. Det bruger 1,6 W, når det blot overvåger, og 2,8 W, når det rapporterer til centralen.
Det bliver på årsbasis til henholdsvis 14 kWh og 25 kWh – altså et sted mellem 51 og 91 kroner om året, afhængigt af aktivitetsniveauet.
Min udendørsbelysning ud til vejen kan selvfølgelig tændes og slukkes manuelt, men den styres primært af en infrarød bevægelsessensor, som er en nærmest uopslidelig sag fra Harald Nyborg til langt under en ”hund."
Selv om sensoren er gammel, bruger den ikke mere end tre watt. Den komfort og sikkerhed koster således 26 kWh (95 kroner) om året.
Husets underholdningselektronik omfatter nogle fjernsyn, computerskærme og audiosystemer – i alt omkring 15 stykker.
Da grejet er af nyere dato, nyder jeg godt af det intensive udviklingsarbejde, der er gjort for at reducere standby-forbruget i den slags enheder.
Hver for sig trækker de mellem 0,1 og 0,2 watt, så det hele løber op i måske 18 kWh om året, og vi taler om en udgift på 65 kroner.
4. Hvad bruger en computer med tilbehør?
Computere er også blevet mere nøjsomme med tiden, men hardcore workstations og gamingmaskiner med processorer fra øverste hylde, voldsomme grafikkort og en flok diskdrev – især HDD – er ikke gratis i drift.
Min egen selvbyggede produktionscomputer fra sommeren 2022 er beskrevet her: Sådan bygger vi vores egen monster-pc - Computerworld
Selv om den har en supereffektiv strømforsyning, og jeg har prøvet at gøre den økonomisk i drift, tapper maskinen godt fra stikkontakten: 2,8 watt i standby, 150 – 200 watt under boot, 125 – 150 watt under drift og mere end 500 watt ved benchmarking af grafikkortet.
Hvis vi siger, at den kører otte timer om dagen, 300 dage om året, sjusser jeg dens strømforbrug til 336 kWh svarende til 1.223 kroner.
Hvis jeg husker at slukke for hovedafbryderen, når jeg har lukket computeren ned, er der en potentiel besparelse på 16 kWh eller 60 kroner.
Forgængeren til dette monster er en meget lavere specificeret ADesk-pc, som jeg stadig har stående og bruger til diverse eksperimenter – samt som backup.
Den bruger 1,6 watt i standby, 60 watt under boot og 50 – 90 watt under drift, hvad der egentlig er overraskende meget. Men den er også en ældre sag fra foråret 2021.
Min lille Acer-laptop fra 2022 vælter ikke noget strømbudget.
Når den strømforsynes fra lysnettet, og er fuldt opladet, trækker den under almindelig drift omkring fire watt, og når den slumrer, kræver den kun omkring tre watt.
Dens oplader er der ingen grund til at afbryde på stikkontakten, for den trækker ubelastet langt under 0,5 watt.
Og endelig – til dig, der har læst med hele vejen – en observation, der i hvert fald har været en øjenåbner for mig: Switches suck!
Mit LAN har i flere år været opgraderet til 10GbE – 10 Gbps via almindelige LAN-kabler.
Jeg har netværkskort med denne hastighed i mine computere plus naturligvis switche, der kan håndtere denne hastighed.
5. En NAS kan gøre nas i budgettet
NAS (Network Attached Storage) er det mundrette navn for de enheder, vi på dansk kalder netværksharddiske.
På et tidspunkt var NAS ved at blive folkeeje, for sådan en boks kunne rumme store mængder data, som ovenikøbet kunne tilgås via både lokalnetværk og internettet.
Ligesom OneDrive og andre cloud-baserede tjenester, tænker du vel nu? Netop.
Hos de fleste af vennerne i mit sociale netværk samler NAS-enhederne bare støv, og lejerne i de engang så enorme harddiske på halve og hele terabyte er vel tørret ind. Men så bruger de i det mindste ikke strøm.
6. Smarte stikkontakter
Stikkontakter, som kan fjernstyres via Bluetooth eller wi-fi, er rare til enheder, som ellers kræver manuel betjening. Selv om smarte elpærer efterhånden kommer i mange farver og faconer, er der stadig lamper, som ikke passer til nogen af dem.
Priserne for smarte stikkontakter er også blevet dejligt humane – både i anskaffelse og drift.
Jeg har set en Denver-model på nettet til blot 75 kroner.
Strømforbruget er heller ikke ruinerende. En Tapo P110 har jeg målt til 0,6 watt og 1,0 watt i henholdsvis slukket og tændt tilstand. Det bliver et standby-forbrug på 5,3 kWh eller 19 kroner om året.
Ydermere kan en smart stikkontakt være en billig strømmåler og sladrehank, hvis du vil jagte strømslugere derhjemme eller på kontoret.
En slags sammenfatning
Det er ikke for ingenting, at p’et i ”pc” står for ”personal.”
Til denne artikel har jeg valgt at præsentere de vigtigste dele af mit eget smarte hjem, som absolut ikke er egnet til udstillingsbrug.
Det hele er skruet sammen over en årrække efter de forhåndenværende søms princip, og nogle læsere vil uden tvivl mene, at det hele er for meget, for lidt, for dyrt, for skrabet, for lidt gennemtænkt – fortsæt selv listen.
You can’t always get what you want, som Mick Jagger sang tilbage I 1969, og så er vi vel nogle stykker, som spekulerer på, hvad netop han mon er gået glip af?
Jeg håber blot, at mit arbejde – om ikke andet som afskrækkende eksempel – har inspireret nogle læsere til at se på deres egne smarte hjem med friske øjne.
Der kan både være bedre oplevelser at hente og penge at spare. Og hvis det så også er godt for miljøet og den grønne omstilling – what’s not to like?