Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
En amerikansk journalist baseret i København satte sig for mange år siden for at besvare spørgsmålet: "Hvordan overlever danskerne deres vintre, som er lange, mørke, kolde og våde?," og hans research fandt to svar:
De tænder "living lights" morgen, middag og aften for at skabe "hugge", og enhver tilfældig samling af danskere på en hverdagsaften kan uden varsel blive til et all-night party.
Hvis en tilstundende weekend nogensinde har haft en mere passende optakt til et all-night party end den forgangne uge, så kan jeg ikke huske det.
Vi er ganske simpelthen nødt til at redde folkesjælen med komboen god alkohol og tempererede venner. Alle de kolde hænder skal have varmen, inden vi møder op igen på galejen på mandag.
Jeg plejede for mange år siden at fortælle en meget upassende vittighed for mine udenlandske venner, når talen faldt på global opvarmning, nemlig denne:
"Det er virkeligt svært at få danske kvinder engageret i kampen mod global opvarmning. Først fik de at vide, at der ville blive meget varmere. "Hm". Så fik de at vide, at somrene ville blive længere. "OK, så...". Og så fik de at vide, at der ville blive mere tørt. "Nå, for Søren".
Deres reaktioner på disse tre skrækscenarier var henad moderat.
Det er så ikke gået helt som håb...undskyld: frygtet.
At få to ud af tre rigtige er ikke dårligt for forudsigelser, men at vintertid nu er lig med regntid er noget skidt, og selv om kartoffelavlerne omlægger til risavl, vil vi stå med et kæmpe problem mht kartoffelchips, og uden dem er det ikke længere helt så hyggeligt at drikke øl, vin og G&T i de små hjem.
Riskager er ikke svaret (på noget som helst), så hvad gør vi?
P1, P2 og P3
Vi panikker, men på en ordentlig og velorganiseret måde.
Der er generelt tre niveauer af panik: P1, hvor man løber rundt i små cirkler med hænderne hævet over hovedet, ser vild ud i øjnene og råber "Panik, Panik!", P2, hvor man initielt løber lidt frem og tilbage, og derefter går i gang med at få løst problemet og P3, hvor man holder blodtryk, øjenbevægelser og råben på et minimum, mens man gør noget effektivt ved problemet.
Chipsmangel er en P3'er. Køb peanuts eller øl-pølser (erstat den dér frugtkurv med en kødkurv, hvis der er behov for decideret opmuntring). Eller tag nogle gode pølser fra den lokale pølsebod med hjem. Mere om det om lidt.
Bonusinfo: Chefer bør undgå P1. Det gør medarbejderne urolige, når chefen løber rundt på den måde.
P2 er heller ikke godt, men bruges en del af mellemledere, og det kan gå an et par gange om året uden den store skadevirkning.
P3 bruges som regel af erfarne medarbejdere, så det behøver chefer og mellemledere ikke lære.
I dag skal I først have en undskyldning, så er der lidt ros til Netcompany, noget lovet info om Harry's Place og Ruko, læserbrevsbaseret opfølgning på Nationalbankens istandsættelse, og endelig skal vi rundt om AIM-begrebet (AI+Menneske), som vil give SÅ mange flere to-skærms-arbejdspladser (TSA'er).
Det ER trods alt kun 88 procent af os, der er TSA'ere i dag, og vi skal op på 100 procent. AI kan hjælpe.
Undskyld
I afdelingen for fejlinformation og mangler begynder vi med en korrektion: Statsministeren bor IKKE i Ballerup længere, men i enklaven Hareskov By. Det oplyser en læser, O, der tidligere har boet tæt på hende.
Det fantastiske ved Hareskov By er - udover det gode Skovlyst Bryggeri - at deres skole tilfældigvis ligger lige netop så langt væk, at den ikke kan sammenlægges med andre skoler. Måske går Mettes børn ikke længere i privatskole så? Tak til O for korrektionen. Og undskyld.
Ros & Pølser
Nogle gedigne opture kan vi også lige få. Her er tre gange ros og taksigelser:
1) Kæmpe-kæmpe ros til Netcompany for at give de af deres medarbejdere, der har med Forsvaret at gøre (Hjemmeværnet, Reserven), fem dages betalt fri til tjenesteformål om året. Sådan.
2) TAK til nogle gode mennesker, der har doneret ting og sager til Datamuseet. Museet har som sagt åbent hus i overmorgen (søndag 5/11 fra klokken 10:00), hvor Saga på syv måneder i øvrigt skal vises rundt af sin morfar.
3) Og tak til en af mine helte, den Spaniens-frivillige Bjarne, som sendte et billede af ham selv foran Bjarnes Pølser. Klasse. Han ser glad ud på billedet, som er taget nogle år før Kæmpepenis'en blev opstillet i området. Der er måske en sammenhæng.
Hvorom alting er, så skal vi som lovet sidst tale om en anden, legendarisk pølsevogn, nemlig Harry's Place ved Nørrebro Station (ikke Nørreport, men Nørrebro).
Her har Falckreddere, taxachauffører og andre natteravne holdt til i årtier, og det var deres faste leverandør, en gammel slagter i Valby, der opfandt Børgen (kæmpepølsen). Slagteren er desværre død for tiden, men Børgen lever videre.
Harry’s Place (harrysplace.dk)
Stedet var ved at blive solgt for et års tid siden, men alt er vist godt igen. Jeg ved mere på tirsdag efter nogle øl med en god ven.
En maje smart ide
Og så lige en nyttig historie: En mørk og regnfuld nat for mange år siden stod jeg derinde og nød en Børge, da en gut, der lige var gået, kom tilbage og spurgte, om nogen havde en Rukonøgle han kunne låne?
Det havde jeg, og så gik han ud til sin lettere bedagede Ford Cantina, som man kaldte den, og åbnede den med min nøgle.
Det viste sig, at han selv havde installeret en Rukolås, der kunne betjenes af de fleste, gængse Rukonøgler. Idéen er hermed givet videre.
Fun fact: Samtidig med, at RUdolf KOreska tog patent på sit nøgle-/låsesystem, udtog et canadisk firma patent på et system, der lignede det til forveksling, hvilket ingen vidste udover nogle få låsesmede.
Ruko opbyggede i Danmark en meget loyal kreds af låsesmede og hælebarer, der alle svor til systemet, og det gik godt indtil det ikke gik godt:
Sidst i 1970'erne besluttede en eller anden ligegyldig ledelse at lave det, som jeg mange år senere døbte "partner-fucking", det vil sige, at man besluttede sig til at gå i direkte konkurrence med alle de trofaste partnere (hælebarer, låsesmede, osv.) og selv gå ud og lave låse i de små hjem.
Ligesom når it-leverandøren pludselig opbygger en kæmpe konsulentforretning og forklarer kunderne, at javist, deres mangeårige partnere er selvfølgelig VIRKELIG dygtige og erfarne, men det er jo klart, at leverandørens egne folk har adgang til den seneste viden og i øvrigt er dyrere og derfor bedre.
Det er en model, vi er kvalmende bekendte med i it-branchen, men det var man IKKE i nøglelås-branchen, hvor de fine, nordsjællandske jakkesæt med det halvlange, svenske ølhår ikke har helt de samme udfoldelsesmuligheder.
Svaret kom nemlig meget hurtigt: De forsmåede partnere importerede straks canadiske nøglematricer ("rånøgler"), og kunne på den måde lovligt kopiere "system-beskyttede" Rukonøgler for alle, der kom ind fra gaden, hvorved de totalt undergravede konceptet.
Så blev det jo dejligt nemt
Det gjorde det pludselig dejligt nemt at få kopieret sine systembeskyttede nøgler uden al den dér dokumentation og tilladelser med mere, og det betød også, at jeg, Hash-Mads og Jesper havde hovednøgle til Rystensteen Gymnasium en overgang, takket være Mister Minit i Gothersgade.
Det har garanteret virket som alletiders idé, da den ligegyldige Ruko-ledelse fik idéen til lidt partner-fucking efter oplæg fra en ekstern konsulent.
Men der sker noget, når Nordsjælland gør Vestegnen & Amager sure.
Rudolf, der naturligvis for længst var blevet franarret sin egen biks, havde i mellemtiden fundet på andre ting at lave:
Rudolf Koreska - Wikipedia, den frie encyklopædi
Renovering af Nationalbanken, del 2
Jeg fik en del sjove mails efter sidste uges klumme. Én af dem var fra min ven C, der ville vædde om størrelsen af regningen og årstallet for afslutningen af renoveringen af Nationalbankens meeeget specielle og bevaringsværdige bygning.
Eftersom C stillede en skydepræmie (11. præmie på Gevær M/75) fra sin tid som konstabel i Livgarden på højkant, kunne jeg ikke sige nej, så jeg har stillet min sidste Miracle-kop på højkant (de har haft det med at tabe hanken - skal jeg lægge noget videre i dét?).
Dertil skal taberen købe to gode IPA'er og dele dem med vinderen.
Mit bud: 4,2 milliarder kroner og 2030.
C's bud: 4,0 milliarder kroner og 2031.
Med udgangspunkt i Bent Flyvbjergs bog, der dokumenterer at hele 0,5 procent af store projekter går godt, kan man frygte, at det ender med et kompromis, det vil sige 2031 og 4.2 milliarder kroner.
Men som en anden C påpegede i en anden mail, så er penge jo en hyldevare for en Nationalbank, og de kan bare få trykt flere sedler i Frankrig og præget flere mønter i Finland.
Nationalbankens medarbejdere har allerede i nogle år arbejdet på helt andre lokationer, fordi bygningen skal renoveres.
Gad vide, om de overhovedet kan og vil være der, når milliarderne og årene en skønne dag er brugt og gået? Nå, men ellers kan man vel lave en kunsthal ud af det.
Ydmygelsens Kunst, del 2
Der kom også lidt (halv-bitre, men nøgterne) kommentarer om Ydmygelsens Kunst.
Det ser ud til, at soldaterne på vore meget få kaserner hellere vil have repareret gymnastiksalen og/eller tætnet vinduerne i de bygninger, som de befinder sig i hele dagen, end at skulle gå udenom en større installation ved navn Himlenes Haver på vej mod F-35-hangaren. Dér kan man bare se.
Da jeg sidst i 2020 arbejdede nogle måneder i Coronahotlinen i Jonstruplejren, gik min navnebroder på chefens ordre rundt med gaffatape og tapede henover de en-to meter lange, fortrinsvis lodrette, revner i ydervæggene i et forsøg på at dæmpe den meget naturlige og lettere kølige ventilation, som vi havde i lokalerne, mens vi sad og talte i telefon i ni timer ad gangen iført langt undertøj og støvler.
Det ville da have været SÅ meget mere udholdeligt, hvis vi havde haft en dyr kunstdims ved navn "Coronahaven" uden for vore vel-ventilerede lokaler.
Den ene joke i Forsvaret i disse år er i øvrigt, at Forsvarsministeriet, efter Findsens katastrofale omlægning fra noget fungerende til en række styrelser, nu er HELT uniformsfrit område.
Den anden er, at efter Findsens åndssvage omlægning til styrelser, er det nu departementschefen, der er forsvarschef.
De seneste tre har forresten ikke haft nogen som helst militær baggrund. Alligevel har de ikke på to år kunnet komme op med en plan for, hvordan de vil bruge 143 ekstra milliarder.
Det kan minde om at spænde vognen for hesten, afmontere de fire hjul, smide dem foran vognen, og så bede hesten forstå det hele og skubbe til med stor begejstring.
Produktivitetsforbedringer
Bogen Goddag Til Dovenskab, skrevet af Corinne Maier, mens hun sad og kedede sig på sin TSA, ankom forleden til det lokale bibliotek, og den er herlig læsning.
Jeg kunne skrive flere klummer om den bog, men jeg citerer i stedet fra lektørudtalelsen, som er kort, dækkende og uden bullshit:
"Satirisk debatbog med kritik af den vestlige virksomhedskultur og dens mellemledere, konsulenter, omstruktureringer, managementsprog, tågesnak og hule værdier".
Bum. Man fornemmer en lektør, der selv lever med de ting omkring sig.
Dilemmaet for det moderne menneske er, om vi - de 88 procent TSA'ere - vil sulte, eller om vi vil lade som om vi kan få 37 timer til at gå på kontoret.
Vi har jo effektiviseret og outsourcet vildt og succesfuldt og kunne sagtens høste frugterne af dette og nøjes med to dage om ugen, men dem, der er nødt til at røre fysisk ved kunderne (SOSU'er, osv.) SKAL jo være på arbejde fuld tid, og vi må ikke gøre forskel.
Så man sidder dér og sidder. Klikker og kigger.
Hvordan kan vi få tiden til at gå og få flere ansatte?
Da vi fik Elektroniske Tekstbehandlingsanlæg (ETB) kunne vi skrive en hel masse og rette fejl hurtigt, vi kunne kopiere tekst fra os selv og andre - og i det hele taget producere mange flere dokumenter per dag. Fantastisk.
Fremkomsten af Elektronisk Databehandling (EDB) gjorde det kun vildere, og alle, der giftede sig med en printersælger, var sikret for livet.
Nu om dage kan vi finde alt på internettet og cut/paste det ind, vi kan søge i dokumenter på interne drev, endda få lynhurtig hjælp til både retstavning og oversættelser, og, ja, få ChatGPT eller stokastiske rapportgeneratorer til at lave uendelige mængder af ord-salat for os, som ved en DJØF-Turing-test ikke er til at skelne fra den virkelige ting.
Og alle kan på få dage skrive en meget spændende bog om deres helt egne problemer og projekter.
Der er med andre ord fabelagtige fordele og fremskridt alle vegne, som giver nye muligheder og frigør tid til sjove ting.
Jeg fik for eksempel forleden oversat en længere artikel om løgnens rolle ved jobinterviews fra The Economist ("How to get the lying out of hiring") til perfekt dansk på få sekunder af ChatGPT.
Det var en god artikel.
Man estimerer for eksempel., at verdens samlede økonomi ville være 15 gange større, hvis ansøgere til chefstillinger talte sandt om de vækstrater, de angiveligt har stået i spidsen for.
De anbefalede også i artiklen, at man i jobannoncer ikke forlanger flere års erfaring med et programmeringssprog, end sproget har eksisteret.
Det mindede mig om den gut, som vi ansatte i Miracle for mange år siden, der havde angivet så mange års erfaring i CV'et, at det oversteg hans alder. Han endte forbløffende nok med at tage røven på os og er i dag meget rig.
Det har endvidere vist sig, at når folk skriver i deres ansøgninger, at deres fritid går med at løbe halvmarathoner med en havkajak på ryggen, efter at have tilberedt et lækkert måltid til familie og venner, mens de læste højt for deres tre-fire børn fra den seneste, anmelderroste roman, så er den prosaiske sandhed såmænd bare, at de OGSÅ bruger fire-fem timer om dagen på at glo på ligegyldigt TV, mens de prøver at ligne folk, der mediterer.
Skriv til mogensxy@gmail.com, hvis I vil have en kopi af artiklen.
Tilbage til produktiviteten: Vi genererer MEGET mere ord-halløj MEGET hurtigere til MANGE flere, og det er klart, at det giver mere arbejde og behov for mange flere ansatte.
Klogeligt kalder Microsoft deres AI-dimser for co-pilots, for rigtige AI'er er det jo ikke. Endnu. Men det er ord-generatorer, og dét er lige, hvad man har brug for i et storrums-DJØF-miljø.
AIM: AI + Menneske
Alt i alt vil vi komme til at se MEGET mere skriftligt materiale, lavet i en vældig hast af AIM'ere (AI + Menneske) til andre AIM'ere.
Vi kan jo kalde det "the circle of lAIfe", og der vil være MASSER af arbejde i det for os alle. Masser.
For det er jo ikke sådan, at vi automatdigitaliserer ved at få AI'erne til at ordne det hele internt - AI2AI - uden at indblande os mennesker.
Vi har slet ikke teknologien til det, de kan ikke finde ud af det endnu - og vi tør heller ikke bare overlade alt muligt til dem. De hallucinerer jo (finder selv på ting) hele tiden i stærk modsætning til os...
Men selvom AI2AI lader vente på sig, ligesom det papirløse kontor først blev en realitet efter 42 år, så bliver AIM2AIM seriøst stort. Måske så stort, at vi får brug for tre skærme hver.
Og BNP vokser. Jo flere vi er, der skriver til andre, der skriver tilbage, jo bedre.
Det er også nødvendigt, hvis vi fortsat skal renovere gamle og finansiere nye pragtpalæer.
Næste problem er dét der med at lade som om det giver mening i overvågningskapitalismens højborg, Storrummet.
Dén (meningen) må vi finde andre steder, vi må blive endnu bedre til at bruge medicin fra Lundbeck og psykologer i hobetal - eller bare meditere i lang tid hver dag med et godt glas ved hånden.
Frygt ikke mere
Og til de, der har frygtet, hvad AI'erne kan finde på: Frygt ikke mere!
Biden og Bosserne for de helt store AI-bikse er nemlig forleden blevet enige om, at biksene bare selv skal regulere og styre udviklingen af AI, herunder lægge hindringer i vejen for små og kommende konkurrenter.
Sådan. Problem solved. Tro ikke, at det kun er i Danmark, at vi kan den slags.
Derudover en fantastisk nyhed: Nogle folkevalgte danskere, der ikke aner, hvad de skal tage sig til i opposition til en flertalsregering, har fundet ud af, at vi skal bygge en dansk LLM. Ja da! Selvfølgelig!
Jeg ser frem til de første mikrofon-holder-indlæg i TV-avisen, hvor en dansk forsker kan fortælle, at Danmark nu har lavet et helt fantastisk, nærmest klode-rystende, gennembrud inden for AI og LLM'er, som gør, at alle vil kunne lave en LLM så let som ingenting på mobilen - så snart forskeren og hans Center for Dillerdaller liiige har fået nogle års fred og ro og nogle millioner fra en forskningsfond.
Fun fact: Der er over 200 pressekommunikationsvidensprederdimser ansat på Københavns Universitet alene, og de er IKKE pessimister, når de udspyr information og nyheder til pressen. Faktisk har videnskab.dk ladet sig narre et par gange og skrevet begejstret om nogle banebrydende, enestående landvindinger, der så viste sig at være noget andet.
Kan I huske dengang en matematiker kunne fortælle i radioen, at hans gruppe forskede i algoritmer, der kunne forudsige terrorangreb?
Eller: Det var i hvert fald planen ift. en større bevilling, som de gerne ville have. Hans gruppe havde hidtil blot forsket i algoritmer, men den gik ikke mere - så de havde fundet på dét med at forudsige terrorangreb i deres ansøgning om flere penge, og det er sgu da også svært at sige nej til.
Det er en del år siden, og deres resultater må være blevet hemmeligtstemplede.
Vi danskere VED bare, at lige netop Albert Hannibal Morgenstjerne fra Sydøstmodnordvestdansk Universitet holder Rukonøglen til universets gåder, så vi kan forblive førende indenfor quantum, AI, atomkraft og vandforurening. Det ER faktisk lidt hyggeligt her i regntiden.
Og forestil jer lige, hvad både forskere, der skal skrive en ansøgning, kommunikationsfolk og journalister tilsammen kan få ud af det hele med lidt hjælp fra ChatGPT. Der bliver brug for MANGE flere kolde hænder. Circle of lAIfe.
Kør en pølse, og måske den første glögg, ned indtil I synes, at vejret er hyggeligt. Inviter naboen på vinter-barbecue over en god flaske rødvin. Bed ChatGPT om gode idéer til at få tiden til at gå som TSA'er i storrummet, mens I genbesøger den glemte Calvados i skabet. Så skal det sgu nok gå. Væddemål vedrørende Nationalbanken og den danske LLM modtages på mogensxy@gmail.com.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.