Morgen-briefing: Japansk tech-gigant skal afnoteres fra børsen / Ny forsikring: Fuld kasko i hele mobilens levetid / Teknologiforståelse skal på skoleskemaet - 'ikke nok', siger IT-Branchen

Morgen-briefing: Japansk tech-gigant skal afnoteres fra børsen / Ny forsikring: Fuld kasko i hele mobilens levetid / Teknologiforståelse skal på skoleskemaet - 'ikke nok', siger IT-Branchen

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til Computerworlds morgen-briefing torsdag 12. oktober.

Morgenens tidlige nyhedsoverblik er sammensat af din nyhedsvært Niels de Boissezon.

Japansk tech-gigant skal afnoteres fra børsen

Den japanske tech-gigant Toshiba skal afholde en ekstraordinær generalforsamling blandt sine aktionærer den 22. november.

Her vil selskabets afnotering fra Tokyos centralbørs gennemføres, og selskabet ryger på private hænder hos den japanske kapitalfond Japan Industrial Partners.

Selskabets bliver ved afnoteringen fastsat til 2.000 milliarder yen, svarende til 94 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Toshiba bliver endegyldigt afnoteret 20.december 2023 efter godt 20 år på den japanske fondsbørs.

Ny forsikring: Fuld kasko i hele mobilens levetid

De danske mobil-brugere beholder kun deres telefoner i 2,7 år selvom flere af dem er i stand til at holde i seks år. Bag udskiftningen er typisk en skade, som brugeren lever med, indtil den skiftes ud, viser en undersøgelse fra Norstat.

Netbutikken Refurbed vil bryde den kæde med et forsikringsprodukt, ’Refurbed Plus’, der tilkøbes ved køb af selskabets istandsatte tablets, smartphones og smartwatches, som dækker skader forårsaget af væske, skader påført af andre, skader forårsaget af tab, skader og brud på skærmen, brandskader, tyveri og indbrud.

”Det mest bæredygtig elektronik er det, vi allerede ejer, og det er derfor afgørende for klimaet, at vi bliver bedre til at reparere elektronik, så det holder længere. At danskernes smartphones i gennemsnit kun holder 2,7 år, er simpelthen alt, alt for kort tid. I sidste ende er det klimaet, der betaler prisen for, at elektronik går til spilde,” siger Emma Jefelt fra Refurbed Danmark.

Når man tegner en Refurbed Plus-forsikring, forpligter Refurbed sig til at plante ét træ hver måned, så længe forsikringen er aktiv.

Refurbed blev grundlagt i Østrig i 2017 og beskæftiger i dag over 300 medarbejdere fordelt på syv europæiske markeder i Østrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Sverige samt Danmark.

Teknologiforståelse skal på skoleskemaet - 'ikke nok', siger IT-Branchen

Regeringens nye udspil til folkeskolen rummer en målsætning hvordan teknologiforståelse skal sættes på skoleskemaet, for at give kompetencer indenfor digitalisering, teknologi og it.

Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, hilser udspillet velkomment:

”Det positivt at regeringen endeligt træffer beslutning om at teknologiforståelse skal på skoleskemaet. Det er et gennembrud, som vi har ventet meget længe på,” udtaler.

Faget bliver dog alene et valgfag for syvende til niende klassetrin, hvilket hun mener er utilstrækkeligt:

”Den valgte model er utilstrækkelig. De fleste børn vil kun opleve teknologiforståelse som et drys i andre fag og kun de særligt interesserede tager det som et tilvalgsfag i udskolingen. Vi har brug for et obligatorisk fag for at sikre, at alle børn og unge bliver klædt tilstrækkeligt godt på til en mere digital verden.”

Forslaget om teknologiforståelse er et blandt 35 i udspillet, som Regeringen ønsker skal give folkeskolen et kvalitetsløft.

Digital Hub Denmark får ny administrerende direktør

Netværksorganisationen Digital Hub får en ny CEO. I spidsen for non-profit organisationen er Nicolaj Christensen, som har været konstitueret CEO siden daværende direktør fratrådte i marts 2022.

”Jeg er meget glad for, at Nicolaj har takket ja til at lede Digital Hub Denmarks arbejde. Han har vist stærke lederegenskaber og styret Digital Hub Denmark igennem en tid præget af usikkerhed om finansieringsgrundlaget for Digital Hub Denmark og samtidig formået at udvikle Digital Hub Denmarks arbejde for at styrke eksporten af danske digitale løsninger. Et arbejde vi i bestyrelsen ser frem til at fortsætte,” siger bestyrelsesformand i Digital Hub Denmark, Per Kogut.

For den nye direktør vil det handle om at understøtte eksporten af offentlige digitale løsninger og tiltrække internationale talenter, lyder det i en meddelelse.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse