EU’s droneregler har egenhændigt skabt en helt nye klasse for de flyvende kameraplatforme.
Mens større droner kræver både det rette drone-certifikat og ansvarsforsikring, før de må lette i det europæiske luftrum, er en ny klasse af ultralette droner blevet til.
Fælles for dem er, at de maksimalt må veje 249 gram, hvilket sætter fysiske begrænsninger for mulighederne for både at huse et større kamera samt avanceret elektronik.
Drone-specialisten DJI’s nyeste kreation, Mini 4 Pro, er nu den mest avancerede drone, som alle kan tage ud og flyve (forudsat at man er registreret som droneoperatør), takket være sin C0-certificering.
Mød miniens nye evner
Som DJI’s øvrige mini-kollektion er startvægten på lige under 249 gram, hvilket minimerer eventuelle skader ved styrt eller karambolage.
Disse skulle dog være en sjældenhed, da dronen er ekviperet med kollisionssensorer i alle retninger.
En tur blandt skovens træer eller indenfor i kontoret skulle derfor ikke være til fare for hverken drone, træer eller kollegaer.
Ved præsentationen blev det til en flyvetur indendørs for undertegnede, hvor det ikke lykkedes at få den til nærme sig mere end en halv til hel meter på møbler eller mennesker. Visse anmeldere, såsom netmediet Engadgets noterer dog, at dronen kom ud i styrt i en tætbevokset skov hvor lysforholdene var ringe.
Den styrkede selvsikkerhed i lufttrafikken baner nu alligevel vejen for nye flyvemuligheder såsom en ’follow’- og ’Active Track’ indstillinger, hvor dronen kan følge eller cirkle omkring udvalgte motiver i bevægelse.
Alternativt kan dronen nu flyve igennem forud-bestemte waypoints, hvor styringen overtages og der i stedet kan fokusere på at betjene kameraet.
Risikoen for at den skulle flyve udenfor kontrolrækkevidde er også mindske via den nye RC-2 og RC-N2 kontroller (hvor sidstnævnte bruger mobilen som skærm), som med sin Ocusync 4.0 teknologi kan opnå op til 20 kilometers rækkevidde. Mini 4 Pro er også kompatibel med den tidligere RC1 og RC-N1 kontroller, som dog kun tilbyder op til 12 kilometers rækkevidde.
En del genbrug
Mini 4 Pro låner meget af sit udseende fra forgængeren mini 3 Pro og deler mange af sine fysiske egenskaber med sidste års model.
Således tilbydes der også her op til 34 minutters flyvning per opladning, mens der kan flyves i op til 10,7 sekundmeter vind.
Kamerapakken er også identisk, med en 1/1,3” mobilsensor på 48 megapixels, parret op med en f/1,7 optik med en effektiv brændvidde på 24 millimeter. Her er igen mulighed for to gange digital zoom ved 4K og fire gange ved Full HD optagelser.
Den stærkere ombordværende hardware åbner dog op for mere avancerede videoindstillinger med blandt andet 4K ved 100 fps, Full HD ved 200 fps samt en 10-bits Log-profil til at kunne skabe HDR-optagelser.
DJI mini 4 Pro priser og tilgængelighed
DJI mini 4 Pro med RC-N2 er billigste adgangsbillet til droneflyvning med den nye avancerede drone med sin debutpris på 6.290 kroner.
Med RC2-fjernbetjening med indbygget 5,5 tommer Full HD display løber prisen op i 7.790 kroner, mens en ’Fly More Combo’ med omfattende ekstra udstyr som taske, to ekstra batterier, ekstra propeller og ladestander løber op i 8.990 kroner.
Dronen kan bestilles på DJI’s egen hjemmeside eller udvalgte forhandlere.