Artikel top billede

Sommmerlyd – både tale og musik, er sikret med den ultra lette over-ear hovedtelefon fra Sony, der leverer kvalitet over niveau for sit prispunkt. (Foto: Peter Hyldahl/Computerworld). (Foto: Peter Hyldal / Computerworld)

Test: Denne lette hovedtelefon giver dig god lyd og nul støj uden at flå din økonomi i laser

Manchet: Kombinationen af de bløde ørepuder, forholdsvist lave vægt sammenholdt med fin støjkontrol og lang batteritid gør Sonys nye over-ear model til lidt af en vinder, ikke mindst med prisen i mente.

Markedet flyder næsten over at hovedtelefoner, der kan alt det som Sony WH-CH720N lover. Det vil sige høj komfort, lang batteritid op til 35 timer, god lyd og meget mere.

Men her får du lidt mere af det hele og på den måde har Sony et lille forspring til konkurrenterne med over-ear modeller i prisklassen omring de 1.200 kroner.

Lav vægt og høj komfort

Til trods for at hovedbøjlen kan forlænges via en metalindsats under plastikken, der er med til at få Sony til at opleves meget solid. Ja, så er vægten alligevel sølle 192 gram.

Det er ikke usædvanligt for en over-ear hovedtelefon, men når du tillægger ret store bløde ørepuder og en fin polstring til hovedet, er det faktisk lavt.

Der er naturligvis tale om plastik langt hen ad vejen, men det gør ikke oplevelsen på hovedet mindre god.

Jeg føler, at de sidder godt til uden at klemme. Jeg oplever ikke de bliver varme selv her på den tredje dag i testen, hvor det faktisk er rimeligt varmt i vejret. Så absolut godkendt.

Godkendt for prisklassen – for du kan naturligvis opleve endnu bedre polstring og eksotiske materialer. Men så skal du op i prisklassen omkring de 2.000 kroner, så et stort point her til Sony.

Knapperne er lette at betjene og er tydeligt lavet i billig plast. Men du kan tydeligt mærke, når du trykker og får besked om, hvad du gør. Så ikke det fedeste, men de fungerer præcist som det skal.

Lækkerhedsfaktoren er altså ikke i top, men funktionerne og komforten er over middel. Så her har man vejet rigtigt hos ingeniørerne, da man skulle foretage de kompromiser, der skal til for at ramme et prispunkt.

Krystal klar tale og detaljeret lyd

Håndfri opkald er støjfrit, så længe det ikke blæser. Her er de ikke voldsomt gode. Til gengæld undertrykkes anden støj – for eksempel fra trafik ganske fint, ligesom din stemme går meget klart igennem til modtageren.

Men generelt er det hørt bedre i prisklassen. Til gengæld er støj undertrykkelsen, når du hører musik ret god.

Jeg oplever, at jeg næsten kan få en klaustrofobisk fornemmelse, når støj undertrykkelsen er på maks. Skru lidt ned for niveauet og musikken får lov til at leve mere frit – især i diskanten.

Dette kompromis er fint, da støj undertrykkelsen på et niveau under det maksimale er rigeligt, og det gør meget for musikgengivelsen.

Generelt får du nemlig et meget detaljeret og balanceret musik oplevelse. Lydbilledet er homogent og alligevel med alle detaljer intakte. Ikke så de er penslet ud, men indgår naturligt.

Så point for, at Sony ikke er faldet for det lette, kneb at give ekstra tryk på diskanten og detaljer. Det lyder imponerende, men efter fem minutter er du træt i hovedet.

Lyden fremstår fint og ikke med den størrelse og dynamik, du finder i dyrere hovedtelefoner. Men med en bas, der trykker godt og dybt.

Alt i alt er jeg imponeret over lydkvaliteten i denne lille fine sag, og det er ærligt talt sjældent, jeg er det, når vi taler lyd fra store kommercielle brands enheder, der skal matche et marked på hele kloden.

Ikke perfekt, men perfekt til prisen

Sonys lette over ear overrasker mig tydeligt positivt, og derfor kvitterer jeg med en høj karakter.

Karakteren skal afspejles i prisen, der er mere end godkendt i forhold til ydelsen og markedet generelt. Så de banker ikke nødvendigvis high-end hovedtelefoner fra B&O eller andre til højere priser.

Men de leverer meget høj klasse, som du normalt skal betale op mod 800 til 1.000 kroner mere for.


Loading ikon