Artikel top billede

Udbredt lovbrud hos danske virksomheder: Bruger stadig ulovlig Analytics

12 ud af 13 blandt landets virksomheder bruger stadigvæk ulovlige indstillinger i det udbredte Google Analytics værktøj.

I september 2022 udløste Datatilsynet en bombe under størstedelen af landets virksomheder med en tilstedeværelse på nettet.

Googles bredt anvendte analyse- og overvågningsværktøj Google Analytics er ulovligt at bruge uden en række tiltag til at efterleve GDPR-forordningen.

Godt et halvt år efter afgørelsen bruger 12 ud af 13 danske virksomheder fortsat Google-værktøjet uden de fornødne foranstaltninger, estimerer performance-bureauet Refyne i ny undersøgelse.

Det skriver branchemediet Markedsføring.dk.

Ud af 4.622 undersøgte danske sider, viste 92,4 procent sig at have Google Analytics opsat uden det nødvendige hensyn til GDPR-lovgivningen.

Ifølge Rasmus Christensen , analytics-konsulent hos Refyne, afventer de fleste annoncører en databehandlingsaftale mellem USA og EU, som igen vil gøre det lovligt at benytte Google analyse-værktøj som hidtil.

”Og derfor spørger mange sig selv, om de er villige til at investere i løsninger, som forhåbentlig snart ikke er nødvendige,” siger han til mediet.

Datatilsynet har tidligere meddelt, at man ikke regner med at udøve officielle tilsyn det første år, men advarer mod at spekulere i ikke at blive opdaget.

Alle dataansvarlige, der spekulerer i en opdagelsesrisiko, lever et meget farligt liv. For det vil være en skærpende omstændighed, hvis vi finder ud af, at nogen har ladet stå til og i særdeleshed, hvis de har spekuleret i, hvorvidt de vil blive opdaget eller ej," meddelte it-specialist og jurist i Datatilsynet, Allan Frank, dengang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere