Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så er weekenden over os. Fuglene er begyndt at pippe.
Hvis man ifører sig termodragt og koreahue kan man sagtens drikke kølig vin udendørs og nyde forårets komme, samtidig med at man dikterer gode prompts (inputs) til sin teenagesøn, så han kan taste dem ind i GPT4 og på den måde gøre sig selv lidt nyttig ved at løse fars og mors programmerings- og dokumentationsopgaver, som de ellers skulle have lavet fra hjemmearbejdspladsen mandag og tirsdag.
Lad mig høre, hvordan det gik.
Jeg fik i øvrigt Verdens bedste idé forleden. Det resulterede i et regneark med URL og
overskrift på alle mine 171 Computerworld-klummer siden 2006 - tak til min
uforlignelige redaktør for at få det til at ske på et par minutter.
Den første af klummerne (oktober 2006) handlede om, hvorfor store projekter går galt: Derfor går projekter altid galt - Computerworld
Den tredje klumme (december 2006)
handlede om, hvor dumt det er, at vi outsourcer alt til Kina og Indien: Er
vi alle blevet Lenins nyttige idioter? - Computerworld.
Det tænkte jeg lidt over.
Efter 17 år sker der da lidt på outsourcing-fronten, men at få projekter til at lykkes er åbenbart noget vi skal bruge lidt flere år på.
Måske er supersygehusene den fysiske verdens svar på Ejendomsvurderingen, og måske bliver vi aldrig så pressede, at vi begynder at finde og bruge erfaring og tests før byggefasen?
Jeg prøvede selvfølgelig også at få GPT4 til at skrive en klumme i min stil efter at have
ladet den læse sig gennem alle 171 klummer.
Den kom med en virkelig god karakteristik af min skrivestil, den kom med nogle middelmådige forslag til fremtidige klummeemner og den skrev en virkelig kedelig og meget DJØF-agtig klumme, som selv jeg var ved at falde i søvn over.
Så meget for den snedige plan om en slags Turing-test, hvor jeg ville sende en AI-genereret
klumme ind til de skarpe folk hos Computerworld for at se, om de kunne se forskel (tak til en læser for forslaget).
Jeg må desværre til tasterne som sædvanligt, indtil jeg er blevet bedre til "prompt engineering" eller får gjort min teenagesøn interesseret i at sidde på en kold altan og taste, hvad jeg beder ham taste.
Ellers har vi jo nydt godt af diverse cyber-angreb, som ingen rigtigt vil fortælle os om.
Dem, der har lyst til at fortælle befolkningen, hvad der sker, må ikke få adgang til informationerne, og dem, der har informationerne, må og vil ikke sige noget.
"Tag det roligt og forhøj beredskabet til et andet, også udefineret, niveau. Vi er Centeret. I behøver ikke vide mere for at føle jer trygge".
Mere sikker i Rusland
Minder lidt om dengang jeg blev anbefalet at få min egen udviklingsgruppe i Hviderusland, fordi alt jo blev totalt-overvåget på internettet derovre og det derfor var meget vanskeligt for banditter at begå grimme cyberting... Man var ligesom mere sikker på den måde.
Kan I huske min ven Oles snart gamle diktum om, at vores nation havde brug for enten en statsbankerot eller en rigtig landkrig med flere hundred tusinder af døde for igen at tage tingene lidt seriøst?
Det blev så en landkrig i Ukraine, men det ser trods alt også ud til at have stemt sindet lidt til alvor hist og pist.
Spørgsmålet i mit hoved i disse dage er, om vi også har brug for den Oles Kur på cyberfronten for at tage truslen seriøst og få oprettet en dims, der rigtigt, sådan rigtigt-rigtigt, kan hjælpe borgere og virksomheder på området?
Vi mødtes til møde
Lad mig uddybe dette en smule:
Vi holdt møde forleden i KBD-udvalget (KBD = Kalvebod Brygge-Deklarationen om cybersikkerhed), og derfor kan jeg give jer fire konkrete idéer til, hvad I kan blive rige og berømte på i de kommende år, uanset om I koder, designer, skriver rapporter, rådgiver eller bare koordinerer hinandens koordinatorer:
50 procent: Én af mine seriøst erfarne venner siger, at vi nu bør bruge 50 procent eller mere af budgettet til et it-system på sikkerhed.
Det var hidtil været en eftertanke på maksimalt 0,5 procent. Security by design, og hvad man ellers vil kalde det i skåltalerne, bliver det eneste game in town, men det vil nok tage mange år, før vi ser de første udbud, hvor sikkerhed vægtes 50 procent.
Dødens trekant: Der er ingen koordinering eller fælles beslutninger på tværs af offentlige dimser. Chok! Overraskelse!
Alle laver deres egen informationssikkerhedspolitik, deres helt egen rejsepolitik og en eksklusiv liste over sikre og usikre lande. Den dér hotline hos DigSt, som jeg roste i en klumme, viste sig for eksempel ikke at kunne en døjt, da jeg ringede.
De henviste til Udenrigsministeriet, Centeret og Politiet.
Jeg spurgte så, hvad jeg skulle gøre, hvis den "Triangle of Death" ikke kunne svare? Dér kom den guddommelige, lange pause i telefonen... til sidst foreslog hun, at jeg kunne spørge dem, som hun henviste mig til. ABBA skrev ikke "On and On and On" for sjov.
Erhvervslivet og venstrefløjen forenes. Cyber-sikkerhed er – forbløffende nok – dét område, hvor erhvervslivet og venstrefløjen finder sammen i en sjælden tæt pagt.
Venstrefløjen er de eneste, der tager it- og cybersikkerhed seriøst. De gamle partier tænker vist kun på trusler fra tanks, jagerfly og fremstormende landsoldater.
Man kunne for sjov mene, at for højrefløjen og midten er truslen kinetisk, mens venstrefløjen og erhvervslivet mener den er kinesisk.
Jeg tror, at jeg vil bede GPT4 om at lave et digt over det tema, Bob Dylan-style.
Hvad ER det?
Kritisk hvad?! Vi har STADIG ikke fået defineret, hvad der er kritisk infrastruktur i Danmark.
Det er jo helt vildt imponerende. Alle mulige dimser har fået en procent ansvar hver som sædvanligt.
Vi håber som altid på, at EU kan få noget til at ske, men flere kloge mennesker forventer allerede, at også NIS2-direktivet bliver udvandet til ubrugelighed, når først embedsværket tager fat for at forhindre fremskridt, der jo har det med at kræve ansvar og handling, hvilket altid er risikabelt.
Hyg jer på altanerne, terrasserne og båddækkene - vi får travlt på mandag.
PS: Jeg kunne alligevel ikke lade være:
"make a rhyming poem in the style of bob dylan about cyber threats from china."
(Verse 1)
Once upon a time, in a digital land,
A storm was brewin', it was all quite grand,
China's fingers typed, eyes on the prize,
Beneath the crimson moon, a cyber threat did rise.
(Chorus)
Hey, Mr. Firewall Man, guard your gates with might,
The digital highway's dark, but we're searchin' for the light,
Look out to the East, where dragons dance with keys,
The cyber wind's a-blowin', protect our liberty.
(Verse 2)
Silicon soldiers, they march through the night,
Invisible wars fought in the absence of light,
Our secrets they seek, with malicious intent,
To crack our codes, they're hellbent and bent.
(Chorus)
Hey, Mr. Firewall Man, guard your gates with might,
The digital highway's dark, but we're searchin' for the light,
Look out to the East, where dragons dance with keys,
The cyber wind's a-blowin', protect our liberty.
(Bridge)
Like a rolling stone, we tumble and spin,
Guarding our data from the sins of their kin,
Behind every byte, there's a hidden tale,
Of hackers and phishers and the ones who prevail.
(Verse 3)
The binary rain, it pours down like lead,
As we encrypt our thoughts, and secrets we dread,
The Great Wall of Cyber, a fortress divine,
But even the strongest walls can be undermined.
(Chorus)
Hey, Mr. Firewall Man, guard your gates with might,
The digital highway's dark, but we're searchin' for the light,
Look out to the East, where dragons dance with keys,
The cyber wind's a-blowin', protect our liberty.
(Outro)
So listen, dear friends, to this digital song,
In the battle of bits, we must all stand strong,
United we stand, against the East wind's blow,
n the fight for freedom, we'll let the truth show.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.