Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
God fredag eftermiddag! Weekenden bliver kold, hvilket betyder, at man skal overveje sit alkoholindtag nøje. Ikke forstået på den måde, at det skal begrænses. Uha da nej. Men man bør fokusere på ting, der varmer i svælget og maven.
Pro-tip: Jægerthe består af en kop the, tre tsk. sukker og sprut til kanten.
Dette gentages nogle gange, indtil man både har varmen, har kureret sin hoste, lumbago og nedgroede negle OG kan sove som en sten.
Til sagen: I dag vil jeg lære jer lidt om at blive bedre til både at nakke irriterende medmennesker og blive bedre detektiver og opdagere. Et gammelt trick og noget SQL er alt, hvad I skal bruge.
Håndbog for Magthavere var en spændende, omend lidt barsk og anderledes, bog at læse tilbage i 1978.
Den havde blandt andet opskrifter på, hvordan man med udgangspunkt i en hjørnekontor gradvist kunne udvide sit domæne ved at få malet kontorer og andre rum i ens egen farve, og hvordan man kunne tvinge en ældre medarbejder på tidlig pension (tal skiftevis MEGET højt og MEGET lavt til vedkommende, indtil han eller hun giver op og søger væk).
Lidt træls
Dog var der nogle tricks, som den ikke fik med, og som jeg senere i livet stiftede bekendtskab med.
Mest mindeværdigt var nok den mandag morgen, hvor jeg - frisk fra ferie - blev inviteret til møde med min daværende chef og præsenteret for en liste på cirka 20 punkter, som han var utilfreds med i forhold til mig som person og min afdelings adfærd mv., hvorfor han fyrede mig på stedet og forbød mig at fortælle det til min afdeling på 35 folk, indtil han havde fundet en afløser.
Det første punkt kunne jeg nemt og hurtigt forklare. Det andet punkt ligeså. Og tredje punkt...
Men derefter begyndte det at lyde lidt træls, som man siger i Jylland. Man forventer jo, at jeg på et tidspunkt siger "joh, det dér er rigtigt nok" eller "guilty" eller sådan noget.
Og 20 punkter er meget at imødegå, uanset hvor uskyldig man er. Man begynder at lyde skyldig.
Jeg forlod chef-kontoret, gik ind i min afdelings rum, lukkede døren og fortalte dem, at jeg var blevet fyret. Jeg kunne ikke vise dem listen, for den havde min chef naturligvis beholdt. Men nogle af tingene kunne jeg da huske.
Efter en gedigen, folkelig, til tider guerilla-agtig, opstand fra mine folk - rettet mod hele ledergruppen - blev jeg genansat om torsdagen.
Det vil jeg aldrig glemme dem for. I ved, hvem I er. TAK!
Happy ending
Som en bods- og sonings-øvelse gennemgik jeg senere de mange punkter med bossernes boss, og her blev et af punkterne, der handlede om, at jeg ikke måtte vildlede store grupper af medarbejdere, endelig opklaret: Min chef var hoppet på min aprilsnar om, at jeg var skiftet til Microsoft, og han var blevet til grin i topledelsen, som ikke var hoppet på den.
Sådan gik livet sin gang i Corporate Danmark dengang.
Tilbage til tricket med at have en masse anklagepunkter: Gode opdagere i Politiet (de bedste af dem havner traditionelt i PET, men lad det ligge for nu) opbygger sager mod mistænkte på noget nær den samme måde: En masse mistænkelige ting og sager, som man så kan konfrontere den mistænkte/anklagede for.
Før eller siden giver det jo resultat. En sprække i pansret efter masser af afhøringer og lange timer i et trist lokale med dårlig kaffe... et gennembrud er i sigte... en forbryder tilstår sin forbrydelse og får sin straf. Happy ending hele vejen rundt.
Men det tager LANG tid både at blive en god opdager og at samle en masse bevismateriale mod en mistænkt/anklaget. Lang tid. Og mange overvejelser undervejs. Afvejninger. Samtaler med anklagere og kollegaer. Den slags ting.
Citizen cop
Forestil dig nu, at man giver et par fresh-out-of-college-DJØF'ere adgang til en allerhelvedes masse data fra alle mulige interessante "registre" (aka databaser) fra alle dele af det offentlige system i et kæmpe datawarehouse om alle borgere i Danmark og derpå udstyrer dem med nogle KPI'er og noget PowerBI for at finde svindlere iblandt os.
Vi holder lige en mental pause her. Citizen Cop, nu på dansk. Uden professionel, social, endsige empatisk, baggrund og forståelse. Uden efterforskningsmæssig baggrund (inkl. etik, jura, menneskerettigheder).
Bare begejstring og fuld skrue på samkørsel og overvågning og herlige samtaler omkring whiteboarden. Lynhurtig opbygning af en lang liste over mistænkelige - eller bare mærkelige - forhold for den enkelte borger. En vision a la Kina - bare lidt før Kina gjorde det - i det digitale, tillidsfulde Danmark.
Mød Den Fælles Dataenhed (DFD) hos ATP. Den er lige blevet endevendt i en ret grum artikel i Wired Magazine:
How Denmark’s Welfare State Became a Surveillance Nightmare | WIRED
Prøv at søge lidt rundt på LinkedIn og opbyg jeres egen 20-punkts liste vedrørende DFD. Se de glade profil-fotos af folk, der har haft virkelig meget sjov med at opbygge dette spændende foretagende.
Check deres (cand.polit.-)baggrund. Læs om, hvor stolte de er. Nyd bemærkningerne fra dem om, at de har sparet staten for en halv milliard (der står aldrig, hvad det har kostet).
Og når I så har smovset nok i den slags amatør-politiarbejde kan I kaste jer over denne perle af en Deloitte-rapport fra 2017:
Jeg synes personligt, at den største fest er ved læsning af Kapitel 6: KPI'er for DFD.
To fede eksempler
Jeg giver her to eksempler på KPI'er, og hvad Deloitte meget klogt har at sige om dem, bare for at give jer lyst til selv at læse mere:
KPI-eksempel 1: Oprettelsen af 30 KPI'er.
"Det er Deloittes vurdering, at KPI’en vedrørende oprettelsen af 30 kriterier for kommunerne er med til at give en retning for antallet af kriterier, der skal udvikles i etableringsåret."
KPI-eksempel 2: Indhentning af ny datakilde. (Bemærk, hvordan de både formår at skrive elendigt dansk OG antyde en affiliering med efterretningstjenesterne). Til det har Deloitte følgende klare udmelding i deres evaluering:
"Det er Deloittes vurdering, at KPI’en vedrørende indhentningen af en ny datakilde bl.a. er med til at sætte fokus på, at kriterierne løbende skal udvikles med nye datakilder."
(Det er den slags sætninger jeg får ud af ChatGPT, når jeg fodrer den med tekster).
Når jeg bliver stor vil jeg også tjene store penge hver måned på at skrive den slags rapporter.
Hvorom alting er: Når vi nu alligevel er i gang med at diskutere digitaliseringen og dens hastighed, de kranke skæbner den efterlader i sit kølvand, OG når fætter-kusine-festen OffDig nu alligevel lige har været afholdt - og awards i hobetal uddelt - så kunne det være en passende lejlighed til lige at overveje mit gamle diktum fra 1987:
"Når folk lugter data, går de amok".
Jeg fandt på diktum'et da jeg havde været Oracle-database-administrator i Sparekassen SDS i et halvt års tid og havde været med til at lave et af de første EDB-datavarehuse i Danmark.
Så gik det løs
Da det gik op for folk i administrationen og ude i afdelingerne, hvad de kunne få adgang til - og ikke mindst samkøre - skal jeg da lige love for, at kreativiteten blomstrede og SQL'erne sprøjtede kolonne efter kolonne af data ud på matrix-printere og monokrome Olivetti-skærme.
Og brugerne fik helt selv helt geniale idéer til, hvilke andre registre (!) vi kunne hente fra SDC's mainframe via SNA-gatewayen og ned i Oracle på vores vidunderlige VAX/VMS-maskine (suk!).
Vi spurgte i øvrigt aldrig kunderne, hvad de syntes om den slags, selvom deres indskud og lån finansierede vores overdådige livsstil og daglige fest på kontoret.
Vi var heller ikke underlagt de strenge krav om register-samkøring, som gjaldt for det offentlige, og som man fra starten havde vedtaget, fordi man klart kunne se, hvad det kunne medføre, hvis en fremtidig, dystopisk, 1984-agtig, offentlig dims kunne samkøre alle registre.
Fast forward til nu. Der er sket MANGE justeringer af lovgivningen vedrørende register-samkøring, for at sige det mildt.
Og vi spørger selvfølgelig ikke borgerne, hvad de synes om, at Den Fælles Datadims holder samkøringsfest og leger amatøropdagere. Sjovt nok er "kunderne" i denne sammenhæng aldrig borgerne, der jo finansierer det hele, men andre, offenlige dimser.
Forestil jer den estiske løsning implementeret her i landet: Alle borgere kan til enhver tid se, hvilke offentligt ansatte, der har set på hvilke af deres data, også når det er Politiet. Ellers kan borgerne ikke bevare tilliden til staten, siger de derovre.
Det er på tide at opdatere Håndbog For Magthavere! Vi kan så meget mere, og så meget hurtigere, nu om dage.
Jeg ville begynde med at friske Datavarehuset oppe hos ATP i Hillerød op med data fra Facebook og Google Maps indkøbt fra diverse databrokere (som er udenfor kontrol).
Vupti har vi nu folks lokationsdata og kan finde ud af, hvilke ATP-medarbejdere, der har opholdt sig på samme adresse i nattetimerne. Så er man da godt i gang med at opbygge sin helt egen 20-punktsliste.
Og husk: Vi danskere har tillid til hinanden, så der er intet problem.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.