Knap et år efter sit nederlag i den øverste danske retsinstans, Højesteret, får ‘Foreningen imod Ulovlig Logning’ nu rejst de danske lognings-regler for Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i Haag.
Domstolen vil i den kommende tid kigge på spørgsmålet om, hvorvidt de danske logningsregler er i strid med gældende EU-regler, meddeler menneskerettigheds-domstolen.
Du kan læse hele oplægget fra menneskerettigheds-domstolen ved at klikke her.
Foreningen imod Ulovlig Logning tabte i slutningen af marts i fjor sin stort anlagt rettsag mod daværende justitsmininster Nick Hækkerup (S).
Dommen ved Højesteret var kulminationen på en årelang kamp mod de danske logningsregler, hvor foreningen har investeret knap to millioner kroner og fire års arbejde på sagen.
Foreningen har blandt andet krævet, at retten skulle finde de danske logningsregler uanvendelige og ugyldige.
Højesteret var imidlertid på linie med Østre Landsret, hvor foreningen ligeledes tabte sin sag.
Den danske logningsbekendtgørelse trådte i kraft i 2006, men allerede otte år senere blev dele af logningsdirektivet kendt ulovlig af EU-domstolen.
Herhjemme trådte en række reviderede logningsregler trådt i kraft for et års tid siden - nemlig samme dag, som der faldt dom ved Højesteret i logningssagen.
Ifølge Justitsministeriet giver de nye regler mulighed for "generel og udifferentieret logning" af datatrafik såfremt, der er en alvorlig og aktuel trussel mod den sikkerheden i Danmark.
Det konkluderede Justitsministeriet var tilfældet for et år siden, hvorfor de danske teleudbydere med baggrund i de nye regler blev pålagt at logge danskernes trafikdata i 12 måneder - altså frem til udgangen af marts i år.