EU-parlamentet har godkendt en stramning af reguleringen af personlig politisk annoncering på digitale platforme.
Tiltaget har til formål at modarbejde misinformation under valgkampe.
Det skriver Reuters.
Reglerne blev foreslået af EU-Kommissionen sidste år og er rettet mod Google-ejeren Alphabet samt Meta, der ejer Facebook. Derudover har Twitter også været ude med udmeldinger om øget politisk annoncering.
Tech-giganter skal være mere gennemsigtige og give flere informationer om, hvordan de annoncerer politisk, eller kan der falde bøde på op til fire procent af den globale omsætning.
Parlamentet stemte for teksten med 433 stemmer for, 61 imod og 110 hverken eller.
"Kun personlige data, der udtrykkeligt er angivet til online politisk annoncering, kan bruges af annonceudbydere," lyder det i en melding fra Europa-Parlamentet, som fortsætter:
"Micro-targeting, en strategi, der bruger forbrugerdata og demografi til at identificere specifikke individers interesser, vil derfor ikke være mulig."
Flere krav
Det vil også blive pålagt, at der kommer mere åben information, om hvem der finansierer politiske annoncer, hvem annoncerne er rettet mod, og hvilke data der benyttes til formålet.
Parlamentet skærpede også kommissionens udkast i forhold gennemsigtighed med onlinedepoter med informationer om alle offentlige politiske annoncer.
Aktører uden for EU vil derudover blive forbudt at finansiere politiske annoncer i EU for at mindske udenlandsk indblanding.
I forhold til håndhævelse styrker loven de nationale myndigheders beføjelser, overdrager håndhævelsesbeføjelser til Det Europæiske Databeskyttelsesråd og giver Kommissionen mulighed for at indføre minimumssanktioner for overtrædelser, skriver Euractive.
Formålet er at have forordningen på plads i løber af foråret 2024.
Detaljerne om lovgivningen skal dog først drøftes mellem EU-landene i forhandlinger mellem Kommissionen og Rådet.