BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Skoda Enyaq iV blev den mest populære el-SUVi blandt danskerne i 2022.

2022 blev et hedt elbilsår for danskerne: Så stor er andelen af elbiler på vejene

Det er blevet til næsten 70 procent flere elbiler på de danske veje i 2022.

Elbilerne rykker stadig i retning af at blive hvermandseje i Danmark.

Det fremgår af nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik, som viser, at den samlede bestand af elbiler i Danmark er vokset med 69 procent i løbet af 2022.

Ved nytåret 2023 kunne der tælles i alt 112.700 elbiler på de danske veje, mod 77.900 ved udgangen af 2021.

Danskernes købelys til elektrificerede biler betyder at i alt en ud af 13 biler blandt samtlige danske personbiler nu har udgang til en stikontakt. Det svarer til 7,7 procent mod 5,2 procent året tidligere.

Tallene inkluderer også plugin-hybrider, hvis antal også blev overhalet af rendyrkede elbiler i løbet af 2022.

Elbiler haler ind

Fremgangen sker i et år, hvor antallet af nyregistreringer ellers er faldet markant grundet højere bilpriser og lange leveringstider. I 2022 blev det således til 20 procent færre nye biler end i 2021.

Omvendt er andelen af indregistrerede el- og pluginbiler steget fra 38 procent af nye biler i 2022. I 2021 var andelen 35 procent.

I elbilernes tilfælde er bestandens fremgang præget af, at mange brugte elbiler er importeret fra Tyskland og Sverige.

Hele 37 procent af årets nye elbiler på de danske veje, var således brugte importbiler.

Skoda, VW og Tesla hitter

Blandt årets mest populære elbiler finder man primært store SUV’er.

Her fører Skoda Enyaq iV foran Volkwagen ID.4 og Teslas Model Y, som henholdsvis kan prale af at være nummer 9, 11 og 12 blandt de mest solgte biler i 2022 ifølge De Danske Bilimportørers oversigt over nyregistreringer.

Landets mest importerede bil blev Peugeots 208 model, som også kan anskaffes med en elektrisk drivlinje.