Artikel top billede

(Foto: Visma/PR)

Lars Engbork stopper som direktør for Visma Software: Ny direktør allerede udnævnt

Lars Engbork stopper som direktør som Visma Software efter godt to år på posten. Overlader posten til norsk Visma-veteran.

Lars Engbork fratræder som direktør for Visma Software, fremgår det af CVR-registeret.

Det sker godt to år efter, at han overtog direktør-posten fra Mads Rebsdorff i begyndelsen af november 2020.

Visma har allerede fundet selskabets nye direktør.

Ifølge CVR-registeret er norske Knut Gunnar Andersen nemlig netop blev indskrevet som ny administrerende direktør for Visma Software i Danmark

Lars Engbork meddeler ifølge ITWatch, at han fratræder, fordi det er blevet besluttet i Visma-koncernen, at han skal fokusere på SMV-segmentet - herunder sit bestyrelsesarbejde i Visma-selskaberne Rackbeat, Intempus og Pensopay, som Visma købte i november.

“Det, der er det vigtigste for Visma, er, hvordan man bruger min tid bedst muligt i den danske forretning, og der er analysen, at det er ved at fokuserer på SMV og overlade Visma Software til en, der kan give den del af forretningen mere opmærksomhed,” meddeler han.

Knut Gunnar Andersen kommer fra en stilling som ‘Head of Cloud ERP & Verticals’ i Visma-koncernen, som han har været ansat i i en række stillinger i de seneste mere end 20 år.

Visma oplyser til Computerworld, at Lars Engbork fortsætter som direktør for Visma e-conomic.