"Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg for halvandet år siden valgte at stoppe i Simcorp, hvor jeg havde været ansat i 12 år - senest som vice president - for i stedet gå til Oracle.
Oracle er jo nok mest kendt for at være et softwarehus, der sælger database-licenser, og den opfattelse havde jeg også.
Men jeg blev tilbudt et job i en helt ny del af Oracle-forretningen, som jeg synes var rigtigt spændende, og hvor skulle være med til at opbygge en helt ny platform med en ny tilgang til tingene.
Ligesom vores kunder er Oracle i gang med en transformation – både i forhold til vores produkter og til vores kultur.
Oracle er nemlig i dag i gang med at ændre sig fra at være produkt-orienteret til at være service-orienteret, og det synes jeg er meget spændende.
Det er en helt fundamental ændring - både i forhold til produkter, men også i forhold til den kultur, der er i Oracle og den perception, der er af Oracle i markedet.
En transformation kræver jo altid en ny tilgang, og min baggrund er væsentligt anderledes end de flest af mine Oracle-kollegers, da jeg kom fra en stilling som leder med en teknisk baggrund, mens de fleste i Oracle Danmark har en meget kommerciel baggrund.
Det passer godt med den transformation, som Oracle gennemgår, for her handler det alene om at sælge en service.
Alle vores produkter er baseret på åbne standarder, og mange af vores offerings er baseret på open source.
Det vil sige, at vi har gjort det nemt at flytte til anden platform og en anden cloud-leverandør, hvis man ikke er tilfreds med vores service.
De fleste af vores løsninger er baseret på open source, og vi sigter simpelthen efter at levere den bedste platform til en billigere penge.
Så man kan sige, at nogle af mine hovedgrunde til, at jeg besluttede at skifte til Oracle, var, at jeg kunne være med til at opbygge en platform, hvor man skal levere en fantastisk service og samtidig være med til at gennemføre en kulturændring. Det synes jeg er meget spændende."
Lars Engbork, sales director north, Iaas & PaaS, Oracle