Software-giganten Microsoft er rigtig godt træt af alle de pirat-kopier af Windows XP Professional, der er i omløb.
I stedet for at true brugere af pirat-software med bål og brand, forsøger firmaet sig nu med en anden metode: Angiv pirat-kopisten og få byttet kopien til den ægte vare.
De amerikanere, der er i besiddelse af en vellignende pirat-kopi af Windows-cd'en med hologram og det hele, kan få den byttet til en ægte Windows-cd.
Det kræver, at man indsender den falske cd sammen med oplysninger om sælgerens navn og adresse.
Hvis der ikke er tale om en kopi af meget høj kvalitet, kan man ikke benytte tilbuddet. I stedet kan man få lov til at købe Windows XP Professional for 149 dollar, cirka 850 kroner.
Tilbuddet fra Microsoft til amerikanerne kommer efter, at Microsoft allerede i november sidste år gav et lignende tilbud til de engelske brugere.
Relaterede link
Microsoft om piratkopier af Windows
Denne artikel stammer fra PC World