Godmorgen venner.
Her kommer denne ugen første morgen-briefing.
Denne morgen er det Jacob Wittorff, som sidder bag tasterne og skriver disse ord, mens festerne givetvis stadigvæk, er i gang Buenos Aires gader efter, at Lionel Messi i går aftes løftede VM-trofæet.
Vi lægger ud med en nyhed, der handler om en af mange kendisser, som var tilstede under finalen.
Elon Musk jagter nye investeringer til Twitter
For på lægterne under finalen var Twitter-ejer Elon Musk, hvor han blev set i selskab med Donald Trumps svigersøn Jared Kushner.
Og netop Elon Musk er ifølge nyhedsbureauet Reuters på jagt efter flere investorer, som han vil have til at skyde penge i Twitter, der øjensynligt har udviklet sig til en problematisk investering for ham.
Mediet har blandt andet talt med Ros Berger, der er chef for investeringsselskabet Gerber Kawasaki Wealth & Investment Management, og han oplyser, at han er blevet kontaktet af repræsentanter for Elon Musk, der har tilbudt ham at investere i Twitter til samme pris på 54,20 dollar, som Musk selv har opkøbt Twitters aktie til.
Intel udskyder åbningen af ny europæisk chip-fabrik
Chipgigianten har måtte trække i land på sin oprindelige plan om at åbne en chipfabrik i den tyske by Magdeburg i første halvdel af 2023.
Det skriver den tyske avis Volksstimme, der oplyser, at planerne om at etablere fabrikken er blevet forsinket..
Den europæiske Intel-fabrik er en del af EU’s planer om, at få etableret flere chipfabrikker på europæiske jord efter, at COVID-19-nedlukningerne og senere krigen i Ukraine har synliggjort, hvor sårbare de globale forsyningskæder kan være.
Anklage: Fængslet krypto-chef har stjålet fra kunder i årevis
Sam Bankmand-Fried, der stod bag den krakkede krypto-platform FTX og nu risikerer 115 års fængsel, har ifølge de amerikanske myndigheder bygget hele sit emperie på svindel.
Det skriver amerikanske CNBC.
Med henvisningen til dokumenter, som de amerikanske myndigheder har frigivet, skriver mediet, at myndighederne ikke alene mistænker ham fra have stjålet kundernes penge, men for at have gjort det lige siden grundlæggelsen af FTX.
Revisionsselskab dropper krypto-investeringer
I kølvandet på FTX-skandalen har det store fransk revisionsselskab Mazar nu valgt at sige farvel til alle sine kunder i krypto-branchen.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Mazars beslutning kommer efter, at det gennem den seneste tid har gennemført en række granskninger af kryptoselskabernes aktiver, som tilsyneladende har skabt bekymringer.
Pepsi får 100 Tesla-lasterbiler næste år
Udrulningen af Teslas længeventede Semi-lastbiler er efter store forsinkelser langt om længe ved at at begynde.
Læskedrikgiganten PepsiCo er blandt de selskaber, der har lagt billet ind på den nye elektriske lastbil, og de forventer ifølge nyhedsbureauet Reuters at sende 100 Tesla-lastbiler ud på de amerikanske veje i løbet af det næste år.
Om dagen i dag: For 101 år siden blev IBM-legende født
På denne dag i 1921 bliver opfinderen af programmeringssproget APL og APL/360 Adin D. Falkoff født i New Jersey.
Sammen med Kenneth E Iversen opfandt han programmeringssproget A Programming Language eller bare APL.
Adin D. Falkoff arbejdede i mere end 40 år for IBM’s forskningsdivision IBM Research, og han døde i 2010.