Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lille revolution i .NET – lanceres på virtuel konference i næste uge

Udviklingsplatformen .NET står over for en mindre revolution, når version 5 lanceres om en uge. Nu handler det nemlig om cross-platform, hvor alle .NET-komponenter samles i en og samme pakke.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Microsoft har store planer med den nye .NET 5, som lanceres på en virtuel udviklerkonference – .NET Conf 2020 – om præcis en uge. Konferencen har en lang række centrale talere, som de fremgår af billedet foroven.

Hvor radikalt Microsoft helt præcist vil gå til værks, står endnu hen i det uvisse, men ideen bag den nye udgave af .NET er at skabe en samlet .NET-platform. Altså en mindre revolution, hvis det hele går efter de oprindelige planer.

Det Windows-centrerede .NET Framework skal efter planerne forvandles, så det også kan omfavne systemer som Linux, macOS, iOS, Android, WebAssembly og andre. Det gamle oprindelige .NET Framework til Windows blev født i 2003, men for nogle år siden blev .NET Core også frigivet, således at der kunne afvikles applikationer på både Windows, Linux og Mac. Til mobile enheder benyttes et tredje framework, Xamarin/Mono.

Endnu ikke komplet

Med .NET 5 bliver det første store spadestik taget til en sammensmeltning af de forskellige runtimes. Her kombineres .NET Framework med .NET Core, som det ser ud nu en uge før lanceringen, således at der benyttes samme grundlæggende komponenter. Først i senere versioner vil fusionen være komplet, så det kan ende med én udgave af .NET.

Der er forskellige tekniske grunde til, at .NET 5 ikke allerede når op på det niveau i næste uge. Blandt andet har corona-situationen forsinket udviklingen, og Microsoft vil tilsyneladende have den nye version klar nu, hvor den vigtige konference finder sted.

AOD følger udviklingen løbende her på aod.dk. Og i magasinet AOD nr. 1, som udkommer 10. december, har vi en længere gennemgang af de forskellige nyheder i .NET 5.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere