Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny NAS-serie understøtter AMD's kraftfulde Zen-arkitektur

Qnap lancerer NAS-serien TS-x73AU, der består af rackmount-enheder. Serien er bygget op omkring AMD-processorer og rettet mod primært små og mellemstore virksomheder.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En ny serie rackmonterbare NAS'er fra lagringspecialisten Qnap er bygget op omkring den kraftfulde, men energifornuftige processor AMD Ryzen Embedded V1500B, der kører med 2,2 GHz processor og har fire kerner og otte tråde.

”TS-x73AU er QNAP’s første SMB-NAS som understøtter den kraftfulde Zen-arkitektur i AMD Ryzen-processorer, og sammen med de mange SMB-orienterede funktioner er TS-x73AU den perfekte og omkostningseffektive enhed til virksomheder, som er på udkig efter det bedste til prisen,” siger Jason Hsu, produktchef for Qnap.

Med dual-port 2,5 GbE og muligheden for at hoste virtuelle maskiner og containere sammen med en omfattende backup- og snapshot-funktionalitet er den nye Ryzen-styrede TS-x73AU-serie ifølge producenten klar til de mest krævende opgaver for virksomheder uanset størrelse. Med et omfattende sortiment af tilslutningsmuligheder og PCIe-udvidelse skulle man nemt kunne udvide NAS’en med flere funktioner, herunder M.2 ssd-caching, fiber-support og 10 GbE-forbindelse

Den fås i 8-, 12- og 16-bay-størrelser med både enkeltstående og redundant strømforsyning.

Hjælp mod ransomware

TS-x73AU understøtter AES-NI-kryptering, SATA 6 Gb/s drev og op til 64 GB dual-channel DDR4-ram. Med et PCIe Gen3 x8- eller to PCIe Gen 3 x4-slots kan man udvide med eksempelvis et 5 GbE- eller 10 GbE-netværkskort. Brugere med VMware ESXi-servere kan installere en QXG-10G2SF-CX4 PCIe 10 GbE adapter med Mellanox ConnectX-4 for at tilføje iSER-support, ligesom man kan installere et M2 ssd-drev til ssd-caching med et QM2-kort for at forbedre IOPS-ydeevnen. Der er også mulighed for at installere et grafikkort eller isætte et fiberkort til virksomheder, som benytter sig af fiberinfrastruktur.

TS-x73AU understøtter lokal/fjern/cloud-backup, backup af Google G Suite og Microsoft 365 samt Cloud Storage Gateways. Dertil kommer snapshot-funktionalitet til hurtig og effektiv databeskyttelse og gendannelse til eksempelvis beskyttelse mod ransomware.

Priserne starter ved 14.000 kroner for en model med plads til otte drev. Der er fire nye NAS'er i serien, og den dyreste model til 24.200 kroner har plads til 16 drev.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere