Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei klar med ny topmobil - Mate 40 Pro er et lynopladende kameramonster

Huawei seneste flagskibsmobiler ser ud til at hæve standarderne for mobilteknologi på flere punkter, men de har bokser fortsat med udfordringer på software siden.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Huawei har stadig adgang til at producere teknologi, der er helt fremme i skoene. Det beviste de i går eftermiddags, hvor den helt nye Mate 40-serie blev præsenteret.

De nye mobiler kommer med Huaweis nye Kirin 9000-processor, som bygger på 5 nanometer teknologi. Huawei kalder den selv for "det mest kraftfulde 5G-integrerede chipset på markedet."

Med kapacitet på 4400 mAh slår batteristørrelsen ingen rekorder, til gengæld er der ekstremt hurtig opladning. 66W med kabel og 50W trådløst.

Vildt kamera

Kameraet er der selvfølgelig også gjort en hel del ud af. Samarbejdet med Leica er videreført, og det resulterer denne gang i et Ultra Vision Cine Camera, der kombinerer 50 MP primært kamera, 20 MP ultra-vidvinkel, 12 MP tele med 3 x optisk zooom samt et 8 MP periskop-kamera med 10 x optisk zoom. Der er også time-of-flight-sensor til dybdemåling.

Videodelen er optimeret med XD Fusion HDR Video, der sammen med forbedret Steady Shot og støjreduktion skal give flotte og stabile optagelser i op til 4K.

Mobilsystem med udfordringer

Mobilen kommer i to versioner, Mate 40 Pro og Mate 40 Pro+. Den første har skærm på 6,5", den anden på 6,8". De anvendte OLED-displays kører 90Hz-opdatering, hvilket er langsommere det du får i de nyeste Samsung- og OnePlus-mobiler, dog med 240 hz touch-respons.

Mate 40 Pro har 8 GB ram og 256 GB lager, mens Pro+ har 12 GB ram og 256 Gb lager.

Og så er der jo lige det med softwaren. Forholdet til Google er uændret, hvilket kort sagt vil sige "ikke-eksisterende". Mobilerne kører open source versionen af Android med Huaweis eget EMUI-system ovenpå. I dette tilfældet det helt nye EMUI 11, som netop er frigivet.

Det ér en lidt større udfordring at anvende dette system, da der ikke er den samme direkte adgang til alle de apps vi kender, men Huawei har gjort ret meget for at gøre oplevelsen overkommelig. Med det nye Petal Search er der mulighed for at hente stort set alle apps, med adgang til de seneste opdateringer.

Prisen kan imidlertid blive en barriere for mange. Der er endnu ikke annonceret danske priser, men i Sverige ligger prisen på Mate 40 Pro på 12.999 kroner, hvilket kan omregnes til 9.332 danske kroner. Om Mate 40-serien overhovedet kommer til Dammark er dog ikke sikkert. I Sverige kommer den d. 16. november, men der er ikke meldt en officiel dansk lancering ud.

Læs vores test forårets flagskib fra Huawei, P40 Pro, herunder:

https://www.altomdata.dk/huawei-p40-pro-test-huaweis-staerke-kameramobil-klarer-sig-okay-uden-google/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere