Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er der en mobilchip i den bærbare – sikrer ekstra batteritid

Med to nye Chromebooks har Acer for første gang monteret en chip fra mobilprocessor-producenten Qualcomm på printkortet under tastaturet. Det har flere fordele.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Acer lancerer i dag sine første Chromebooks, hvor "hjertet" i maskinen er en Qualcomm-platform, som er i familie med mobil-cpu'er, nemlig Qualcomm Snapdragon 7c med en 8 nm octa-core Qualcomm Kryo 468-cpu.

De to bærbare nyheder er Acer Chromebook Spin 513 (CP513-1H/ CP513-1HL) og Acer Chromebook Enterprise Spin 513. Begge er i et ultrabærbart design. Den valgte chip giver flere fordele. Den er godt nok Qualcomms svageste chip til bærbare. Men til gengæld er strømforbruget er lavt, så batteritiden er ekstra lang, og der er desuden valgfri 4G LTE-mobilforbindelse. Det sidste sikrer, at brugere stadig kan få adgang til internet, personlig cloud, online-apps og mere for at holde fokus på arbejde, skole og hobbyer, også når der ikk er en Wi-Fi-forbindelse.

I Acer Chromebook Spin 513 er der også integreret Qualcomm Adreno 618-grafik, hvilket skulle sikre brugere mulighed for at nyde onlinespil og streamede video i god kvalitet. Den nye Chromebook har op til 14 timers batteritid og kan holde til mere end en hel dags arbejde.

Slidstærkt kabinet

Skolerne er blandt denne computers vigtigste målgrupper, og så er det en fordel, at Chromebook'en er udstyret med et slidstærkt topcover i aluminium samt har en Corning Gorilla Glass-skærm og touchpad, som giver modstandsdygtighed over for ridser og skader.

Derudover giver de smalle kanter et 78 procents skærm-til-krop-forhold. Skærmen er en berøringsfølsom 13,3-tommer IPS-type i Full HD.

Den slanke Acer Chromebook Spin 513 vejer mindre end 1,2 kilo og er kun 15,55 mm tyk. Chromebook'en har også et valgfrit baggrundsbelyst tastatur, så det er let at være produktiv under en sløje lysforhold.

Et par 360-graders hængsler giver brugere fire brugstilstande: muslingeskal-tilstand til traditionel brug af tastaturet, tablet-, display- og telttilstand til præsentation, eller når der er begrænset plads. Derudover giver de to indbyggede mikrofoner bedre klarhed i lyden end en enkelt, når brugere deltager i videokonferencer eller taler med venner på for eksempel Google Meet, eller når de bruger Google Assistant.

Der er 802.11ac Wi-Fi med 2x2 MIMO-teknologi. Nyheden har også har to fuldt fungerende USB Type-C-porte, der understøtter USB 3.2 Gen 1 (op til 5 Gbps), DisplayPort over USB-C og USB-opladning. Der er tillige en USB 3.2 Type-A-port, og perifere enheder kan tilsluttes via Bluetooth 5.0.

Chromebook Spin 513 leveres med op til 8 GB LPDDR4X SDRAM og op til 128 GB lagerplads. Den fås for 3399 kroner fra januar.

Model til virksomheder

Den anden nyhed, Acer Chromebook Enterprise Spin 513, har mange af de samme funktioner, men også omfattende sikkerhedsfunktioner, og IT-administratorer vil ifølge Acer finde det nemt at kontrollere opdateringer, konfigurere apps, bruge udvidelser og politikker og mere med webbaseret styring.

Med zero-touch tilmelding kan IT-afdelinger dropshippe Acer Chromebook Enterprise Spin 513, som automatisk tilmelder sig virksomhedsadministration, så snart slutbrugeren opretter forbindelse til internettet. Den fås også med de fuldt tilgængelige funktioner i "Chrome OS for Businesses".

Acer Chromebook Enterprise Spin 513 er i handlen til februar og vil da koste 4499 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere