Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Innovativt mini-videokamera bliver opgraderet

Med Pocket 2 lancerer DJI en ny version af producentens håndholdte kamera, der fra starten gav helt nye muligheder for at optage video på farten.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I 2015 lancerede DJI (der også er kendt for droner) et håndholdt kamera, Osmo, som på mange måder revolutionerede mulighederne for at optage video. Tre år senere kom Osmo Pocket, som var endnu mere kompakt. Nu fornys genren med Pocket 2, der ligesom forgængerne har en tre-akset billedstabilisator indbygget, så du kan optage video, mens du bevæger dig, uden at bekymre dig om rystelser.

Vlogging-kameraet har nu fået en større sensor på 1/1,7" og et objektiv med bredere synsvinkel. Kameraet skulle også give bedre optagelser under svære lysforhold.

Bedre autofokus

Kameraet kan levere 4K video ved 60 fps, og det vil snart understøtte HDR-video. Sensoren er på 64 MP, og der er 8x zoom. Med mere nøjagtig registrering af blandt kontraster skulle også autofokusen være blevet forbedret.

Det er muligt at streame direkte til YouTube og Facebook, ligesom der er forskellige avancerede funktioner, blandt andet timelapse.

Bedre optagelse af lyd

DJI slår også på, at lydsiden er blevet forbedret med nye mikrofoner. I alt er der nu fire mikrofoner mod tidligere to, så du ikke kommer til at dække nogle af dem med hånden.

I det hele taget er lyden ofte et smertensbarn, når man optager video på denne måde, så hvis det nye mikrofonsystem kan løfte denne del af ydelsen, vil det blive budt velkommen af de mange videobloggere, som ofte bruger DJI's håndholdte kameraer.

Mikrofonerne kan justere optagelserne afhængigt af, hvorhen objektivet peger, og de kan indkredse lydkilden, når man zoomer.

Modulært kamera

Kameraet er nu blevet modulært. Bunden af håndtaget er aftageligt, og her kan du tilslutte tilbehør, for eksempel et Wi-Fi- og Bluetooth-modul, jackstik eller en trådløs mikrofon.

Pris og lancering i Danmark er endnu ukendt, men forgængeren koster cirka 2000 kroner, og lanceringen i USA sker 1. november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere