Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nye kraftfulde switche løser udfordring med krævende enheder på nettet

Mange virksomheder har problemer med netværksenheder, som er energikrævende, for eksempel IoT-enheder. Nye switche fra Netgear skal være svaret på den udfordring.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Små og mellemstore virksomheder oplever i stigende grad udfordringer med energikrævende PoE-enheder (Power over Ethernet), som er nødvendige for at drive forretningen. Det gælder eksempelvis kabeltilsluttede IoT-enheder, og stigningen i krævende enheder vil fortsætte og sætte yderligere pres på virksomheders netværk.

For at adressere den udvikling udvider Netgear sin PoE-portefølje med nye unmanaged PoE+-switche, som understøtter et større PoE-forbrug samt PoE+/PoE++-switche, som er udstyret med Ultra60 PoE++-porte og kan præstere op imod 60W per port.

Det betyder, at de nye unmanaged switche understøtter flere krævende PoE-enheder på en gang, og samtidig kan der tilkobles endnu mere strømkrævende enheder end tidligere. Eksempelvis tillader PoE++-portene tilslutning til trådløse Wi-Fi 6-accesspoints, 4K/8K pan-and-tilt IP-overvågningskameraer, PoE-belysning eller PoE-tilsluttede højttalere.

Du kan nøjes med en enkelt

De nye unamanaged switches vil betyde, at virksomheder kan nøjes med en enkelt switch til at håndtere alle PoE-enheder fremfor at være nødsaget til at erhverve sig flere. Der er altså ifølge Netgear en besparelse at hente.

"NETGEAR har set et klart markedskrav for mere alsidig PoE-support hos små og mellemstore virksomheder. Derfor kommer vi her med en ny række switche, som kan håndtere ikke kun flere, men også mere energikrævende enheder, så virksomheder både kan få opfyldt deres nuværende behov, men også være forberedt på fremtidige PoE-krav," siger Pål Vatneberg, som er country manager for Netgear i Norden.

Alle Netgears PoE-switches understøtter IEEE-standarder, men de nye UP-modeller har også markedets første PoE-mode selector, hvilket giver brugeren mulighed for at benytte enheder, der benytter sig af "pre802-3bt"-enheder, som ellers ikke er en industri-standard.

De fire switche adskiller sig blandt ved antallet af porte og det maksimale PoE-forbrug (effekt-belastningen målt i watt). Priserne går fra 2390 kroner for model GS516PP-100EUS til 3690 kroner for GS524UP-100EUS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere