Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Usain Bolt og Epson indgår stort europæisk partnerskab

Verdens hurtigste mand, Usain Bolt, bliver fra i dag ny ambassadør for Epson og virksomhedens serie af patronfri EcoTank-blækprintere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Otte olympiske guldmedaljer, indehaver af verdensrekorden på 100 meter-distancen og bredt anerkendt som den største sprinter nogensinde. Nu kan Usain Bolt tilføje et nyt punkt til cv’et, for fra i dag bliver han officielt ambassadør for it-virksomheden Epson og de patronfri EcoTank-printere.

Usain kommer til at være frontfigur i en større europæisk reklamekampagne for EcoTank-printere i tv, på nettet og ude i butikker. I Danmark vil han blandt andet optræde som reklametavle i landets førende elektronikforhandlere, på bannerannoncer og sociale medier. Med en enkelt opfyldning af EcoTank-printernes blækbeholdere kan du udskrive i op til tre år – derfor går kampagnen også passende under navnet ”Just fill and chill”.

"Usain er en perfekt partner for os. Han er et af de mest genkendelige mennesker i verden, og hans engagerende karakter vil hjælpe med at bringe vores omkostningseffektive udskriftsløsninger til live på en sjov, uforglemmelig og engagerende måde. Med flere der arbejder hjemmefra end nogensinde før, og moderne familieliv, der bliver mere og mere travlt, er det det helt rigtige tidspunkt at skabe endnu større bevidsthed om vores EcoTank-printere og de omkostningsbesparelser, de giver," siger direktøren for Epson Europe, Yoshiro Nagafusa.

Miljørigtig printerteknologi

Selv siger Usain Bolt om partnerskabet: "Jeg er glad for at samarbejde med Epson om at udbrede budskabet om EcoTank-printere. Jeg indgår kun i samarbejde med varemærker, som, jeg tror, kan gøre en virkelig forskel. EcoTank-printere fjerner mange af de frustrationer, der findes omkring udskrivning med blækpatroner, så alt, der kan hjælpe med at gøre livet lidt nemmere, er en fordel. Men det handler om meget mere end det. Vi har mange af de samme værdier til fælles, fx det at skabe en bedre fremtid. For Epson handler det om at opbygge tillid gennem deres produkter, som hjælper lokalsamfund med at skabe vækst og udvikle sig. Og for mig handler det om at inspirere andre til at følge deres drømme, uanset hvor store eller små de er."

Der er solgt flere end 60 millioner EcoTank-printere på verdensplan siden lanceringen i 2010. Printerne leveres med blækflasker med høj kapacitet i stedet for patroner, og systemet kan spare kunderne op til 90 procent på udskriftsomkostninger.

Epson har for nylig opdateret EcoTank-serien, der både passer til husholdninger og hjemmekontorer. Alle Epsons nye EcoTank-printere er udstyret med Micro Piezo-varmefri teknologi, så du også kan nyde godt af reduceret strømforbrug med mindre behov for udskiftningsdele.

Hvis du vil se den nye tv-reklame og nogle af de ekstra videoer, der blev filmet under optagelserne, kan du se vores YouTube-kanal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere