Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu stormer virksomhederne op i skyen

En ny rapport afslører, at nu er de nordiske virksomheder på vej i skyen med deres virksomhedsløsninger. Men mange af dem er ikke forberedte på de nye udfordringer, det giver.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

60 procent af de nordiske virksomheder har nu taget springet og er skiftet til en public cloud-løsning. Det betyder, at de små og mellemstore virksomheder i stort tal er hoppet med på bølgen. Det afslører den nye State of the MSP-rapport, som tager temperaturen på, hvordan virksomheder benytter sig af håndterede løsninger.

Bag undersøgelsen står virksomheden Datto. Scott Gower, nordic sales manager i Datto, forklarer over for AOD PRO, at Danmark ligger på samme niveau som resten af Norden. Han oplever i sit daglige arbejde, at danske virksomheder er lige så langt fremme som de svenske, især når det omhandler cloud-løsninger til mail og storage.

En alvorlig beslutning

Men når det kommer til selve skiftet til cloud-løsninger, så er det ikke noget, virksomhederne skal tage let på. Det er en alvorlig beslutning, og ikke mindst så minder Scott Gower om, at virksomhederne skal overveje de tilknyttede omkostninger til skiftet og den compliance, der skal overholdes.

”Samlet set har det ført til, at flere virksomheder i stigende grad vælger den hybride tilgang, som dækker både deres behov og samtidig lader dem bevare kontrollen over kritiske data og ikke mindst deres omkostninger,” siger Scott Gower til AOD PRO.

Han er ikke i tvivl om, at Corona-pandemien har givet startskuddet i mange virksomheder til at flytte deres løsninger op i skyen, og at denne løsning har vist sin værdi gennem den indbyggede fleksibilitet for alle virksomhedstyper.

”Overordnet set oplever jeg, at det er alle typer virksomheder, der flytter deres data og applikationer til cloud-løsninger. Skiftet til cloud’en er en af de største tendenser de seneste år, og her er de nordiske lande helt i front,” pointerer Scott Gower.

Ingen automatisk backup

Men der er en ting, som er vigtig at huske, når springet til skyen skal tages. Scott Gower forklarer, at med en cloud-løsning er der helt nye sikkerhedsudfordringer, som de skal være klar over.

”Mange er opmærksomme på dem, men jeg oplever også, at de virksomheder, der er skiftet hurtigt til en cloud-løsning under pandemien, ikke har styr på sikkerheden. For eksempel tror mange virksomheder desværre stadig, at deres Microsoft 365-løsning har indbygget en automatisk backup, hvilket ikke er tilfældet,” fremhæver Scott Gower.

Scott Gower Det er den rigtige løsning for mange virksomheder at lægge sig helt eller delvis i skyen. Men der en række forhold, man skal være opmærksom på, advarer Scott Gower.

Derfor råder han også til, at virksomheder først lægger en plan for skiftet til cloud, inklusive håndtering af sikkerhed, og først derefter ruller skiftet ud.

”Sikkerhed og modstandsdygtighed over for angreb skal være en prioritet fra dag et, og derfor kræver det flere overvejelser fra virksomhedens side, når de skifter til cloud’en,” siger Scott Gower.

Frygt for ransomware

Det er især risikoen for et ransomwareangreb, man skal være opmærksom på. Der bliver flere og flere af dem, påpeger han; det ikke ser ud til at slutte.

”Selvom virksomhedens data er placeret i en cloud-løsning, er den stadig sårbar. Derfor er det vigtigt, at virksomheder har en plan, hvis uheldet er ude, samt løsninger, der sikrer at de kan genskabe tabt data hurtigt og forsætte driften,” slår Scott Gower fast.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.