Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kendt botnet tilbage som den største trussel mod virksomheder

Sikkerhedsfirmaet Check Point har taget pulsen på botnet-situationen lige nu. Emotet-botnettet og dens malware er igen den største globale cybertrussel. I Danmark er den største cybertrussel Qbot-malwaren.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En gammel kending blandt sikkerhedseksperter er tilbage. Hele syv procent af alle virksomheder på globalt plan er blevet ramt af Emotet-botnettet i december måned. Dermed er det berygtede botnet igen den største globale cybertrussel mod virksomheder. Det viser den seneste Global Threat Index for december 2020 fra Check Point Research.

Bortset fra november, hvor botnettet var henvist til en femteplads, har Emotet siden juli måned været den største globale cybertrussel. Analytikere hos Check Point har nu også opdaget, at Emotet-botnettet er blevet opdateret med nye muligheder for ondsindede angreb, hvilket giver hackerne nye og flere indgangsvinkler til at ramme virksomhederne.

Botnettet, der så dagens lys i 2014, kan potentielt koste virksomheder mange penge, hvis de bliver ramt af dens malware. Således har Department of Homeland Security tidligere estimeret, at hvert angreb kan koste virksomheder op mod 1 million dollar, oplyser Check Point.

Botnettet er blevet farligere

”Emotet var oprindelig en malware udviklet til at stjæle brugeres bankinformationer. Siden hen har den udviklet sig til at være en af de mest destruktive malware-varianter, der kan koste virksomhederne dyrt,” fortæller Niels Zimmer Poulsen, der er head of security engineering hos Check Point i Danmark. Han fortsætter:

”Endnu engang ser vi, at Emotet-botnettet falder i aktivitet blot for at genopstå med fornyet styrke med nye og mere udspekulerede muligheder angreb mod virksomheder. Det er en tendens, vi har oplevet igennem længere tid med flere forskellige botnets. Derfor skal man som virksomhed altid forsøge at være på forkant med de nyeste cybertrusler. Det er især vigtigt, at medarbejdere uddannes i at genkende ondsindede e-mails, så de ikke spreder malware til resten af virksomheden.”

I Danmark er den største cybertrussel mod virksomheder Qbot-malwaren. I december blev 9,58 procent af alle danske virksomheder ramt af denne malware.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere