Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

ThinkPad'en bliver tyndere - nede på 11 mm

Kun lige godt 1 cm - så tynd er den nye ThinkPad X1 Titanium Yoga, som er udstyret med en 13,5"-skærm. Også andre spændende nyheder fra Lenovo.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du som forretningsmand lægger vægt på at sende et helt opdateret signal til dine kunder, skal du måske overveje den nye bærbare pc ThinkPad X1 Titanium Yoga. Det er den hidtil slankeste ThinkPad med en tykkelse på blot 11 mm.

Det betyder dog ikke, at den ydelsesmæssigt er tabt bag en vogn. Ifølge Lenovo er den udstyret med en 13,5" stor skærm, og så drives den af Intel Evo-platformen med en 11. generation Intel Core-processor og et Intel Iris Xe-grafikkort.

Wi-Fi 6 og 5G

Som sine Yoga-navnebrødre er det en fleksibel bærbar, som nemt kan indstilles til, om du er på farten eller ønsker at skifte position på hjemmekontoret.

Den har et lavt strømforbrug, Wi-Fi 6-understøttelse og kan endda kobles på både 4G- og 5G-mobilnetværket, oplyser Lenovo.

I samme ombæring lancerer Lenovo to redesignede bærbare computere: ThinkPadX1 Carbon Gen 9 og ThinkPad Yoga Gen med nye skærmformater på 16:10. Disse to computere understøtter Dolby Voice, der er designet til at forbedre talegenkendelse og automatisk justere stemmeniveauet samt dæmpe uønsket baggrundsstøj og ekko i videomøder – uanset hvilken mødeplatform du bruger.

Priser og lanceringsdatoer

Danske priser kendes endnu ikke. Men lenovo oplyser, at den ultratynde ThinkPad X1 Titanium Yoga kommer på markedet i slutningen af februar, og priserne starter ved 2149 euro.

ThinkPad X1 Carbon 9. Gen kommer på markedet i april med priser fra 1549 euro. Endelig er ThinkPad X1 Yoga 6. Gen på markedet i april, og her begynder priserne ved 1749 euro.

Tablet med tastatur

Lenovo præsenterer samtidig ThinkPad X12 Detachable, som skal være en kraftfuld og fleksibel tablet på 12,3 tommer med et aftageligt baggrundsbelyst tastatur og samme ydelse som en fuldvoksen bærbar.

Tabletten er beskyttet af det robuste Gorilla Glass og leveres med en fysisk og digital pen, som du kan bruge til at tage håndskrevne noter eller tegne med.

Tabletten er på markedet i marts, og priserne starter ved 999 euro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere