Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nye frekvensbånd skal give endnu hurtigere 5G-net

De danske politikere ønsker en hurtig og effektiv udrulning af 5G-netværket i Danmark. Et flertal i Folketinget har besluttet at supplere udrulningen med endnu hurtigere 5G-forbindelser.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det skal være slut med langsomme netforbindelser i Danmark. I hvert fald, hvis det står til Folketinget. 5G-netværket er for alvor på vej, og med det skulle det være muligt at være lige så hurtig, eller hurtigere, på det mobile bredbånd som på faste forbindelser.

De danske politikere ønsker en hurtig og effektiv udrulning af det nye netværk, og besluttede umiddelbart før nytår, at der skal udbydes nye frekvensbånd til mobilselskaberne, der muliggør udrulning af endnu hurtigere 5G-net.

I udbud til marts

Ifølge en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil mindst 75 procent af Danmarks befolkning have adgang til det nye, hurtige 5G-mobilnetværk i 2025. Det er resultatet af en bred politisk enighed på Christiansborg om at udbyde nye frekvenser til mobilselskaberne.

De partier der står bag beslutningen, er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

”Danskerne skal kunne sætte deres lid til, at der er stabile, hurtige og sikre mobilnet med den nyeste teknologi til deres rådighed. Derfor er jeg glad for, at der er bred enighed om, at vi nu stiller de frekvenser, der sikrer de meget hurtige 5G-bredbåndsforbindelser, til rådighed for mobilselskaberne,” siger skriver klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen ifølge en pressemeddelelse.

Oprindeligt skulle frekvenserne have været udbudt i 2020, men grundet forsinkelser bliver de først udbudt i marts 2021. Det har dog ikke stoppet mobilselskaberne, for flere af dem er allerede begyndt udrulningen af 5G, og dermed er det lynhurtige mobile bredbånd tilgængeligt i store dele af landet allerede.

Det kræver dog en smartphone der understøtter 5G, før du som forbruger kan få glæde af netværket.

Også bedre dækning

Ud over udbuddet af de nye frekvenser, er der også bred politisk enighed om at forbedre mobildækningen ved den kommende frekvensauktion. Klima-, energi- og forsyningsministeriet oplyser, at Danmark nok har god mobildækning, men at der stadig er lokale områder, hvor dækningen ikke er tilstrækkelig.

Det betyder, at når mobilselskaberne får rådighed over de nye frekvenser, så bliver de samtidig forpligtet til at dække 122 mindre, lokale områder rundt i hele landet med minimum 30/3 Mbit. De berørte områder kan dog ikke regne for sikkert, at de får 5G-hastighed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere