Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu er Flash helt død: Skynd dig at afinstallere

Adobe har endegyldigt trukket stikket på den engang så populære medieafspiller. Det anbefales at afinstallere den straks, da sikkerheden ikke længere opdateres.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Har du set video eller andet medie-indhold på nettet, har du garanteret stiftet bekendtskab med Flash-afspilleren, Den var ikke til at kommer udenom i 00'erne, hvor den forventes at have været installeret på op mod 99 procent af alle verdens pc'er.

Adobes streaming-software var en nem måde at vise medie-indhold på nettet i en tid hvor webkapaciteten stadig var begrænset. Derfor var det også denne teknologi, YouTube i starten benyttede i deres afspiller.

For mange problemer

I midten af forrige årti droppede YouTube den imidlertid igen. Det samme gjorde andre tech-giganter. Især Apple så sig sure på tjenesten, fordi den var ustabil, kluntet at implementere og konstant krævede sikkerhedsopdateringer. Den var nemlig et populært mål for it-kriminelle. Derfor kom Flash aldrig ind på iPhone eller iPad, og med tiden valgte Apple også at fjerne den fra Safari-browseren.

De senere år har Flash som udgangspunkt været deaktiveret på populære browsere som Chrome og Firefox. Hvis man vil bruge afspilleren skal den aktivt slåes til. Behovet for en afspiller af denne type er samtidig mere eller mindre forsvundet, da man med teknologier som html5 kan implementere medie-indhold direkte på en hjemmeside uden behov for eksterne plugins.

Slet den med det samme

Adobe annoncerede allerede i 2017 at man ville lukke ned for Flash ved udgangen og 2020. Og nu er vi altså nået dertil. Som lovet har Adobe slukket for kontakten, så det ikke længere er muligt hverken at hente Flash eller få opdateringer. D. 12. januar vil det heller ikke længere være muligt at køre indhold i en Flash-player. Det skriver Berlingske Tidende.

Det anbefales på det kraftigste af at slette sine Flash-installationer, da de grundet manglende opdateringen kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Er du på Windows, så læs hvordan du gør her. Er du Mac-bruger, så læs hvordan du gør her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere