København: Dom over Accenture til april

Københavns Kommune har på anbefaling af sine advokater udsat beslutningen om, hvorvidt Accenture skal fyres til slutningen af april. Uden gyldig fyringsgrund risikerer kommunen et erstatningskrav på op mod 80 millioner kroner.

Københavns Kommune har udskudt beslutningen om, hvorvidt kommunens omstridte leverandør af lønsystemer, Accenture skal fyres eller ej. Beslutningen vil nu først blive taget i næste måned.

Økonomiudvalget i Københavns Kommune har udbedt sig sekstra tid til at granske, hvorvidt det fejlbehæftede lønsystem fra Accenture nu er kommet til at køre tilfredsstillende.

Det har Borgerrepræsentationen givet med blik for, at det vil koste et klækkeligt erstatningkrav fra leverandøren, hvis fyringen sker på et tidspunkt, hvor problemerne med lønsystemet er løst.

Og det mener Accentures kommunikationsdirektør, Claus Wilkki, at de er. Kommunens embedsmænd skal blandt andet granske, hvordan det er gået med årsopgørelserne.

? Vi har gennemført årsafslutningen. Knap 70.000 tidligere og nuværende medarbejdere har modtaget deres årsoplysningssedler. Heraf har det været nødvendigt at sende en revideret årsoplysningsseddel til omkring 7.000, og det er gennemført. Alle har modtaget det, de skulle, inden deadline 15. marts. Næste vigtige milepæl for os er lønudbetalingen i næste uge. Går det godt, som vi forventer, vil det bekræfte, at vi er inde i en god gænge. Så er det tredje gang i træk, siger Claus Wilkki.

Enhedslisten og SF havde anbefalet til Borgerrepræsentationen, at Accenture blev fyret.

Men i anbefalingen fra Økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen hedder det blandt andet, at kommunens grundlag for at hæve kontrakten dels kan begrundes i forsinkelse af Accentures leverance, dels i fejl og mangler ved lønsystemet og lønanvisningsydelsen efter 1. januar 2005.

En status for arbejdet med oprydningen for 2004 og årsopgørelserne vil imidlertid først foreligge i april.

Kommunens advokat fraråder, at der gennemføres en ophævelse af kontrakten med Accenture, før der foreligger et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for fejl i lønanvisningen for 2004 og årsopgørelserne.

Skal være berettiget
Kommunen skal dokumentere, at ophævelsen var berettiget på det tidspunkt, hvor en eventuel ophævelse gennemføres.

Der vil være en risiko ved at ophæve meget kort tid efter den 15. marts 2005, før der foreligger et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for omfanget af fejl i Accentures ydelse.

Såfremt en voldgiftsret måtte nå til det resultat, at Kommunens ophævelse var uberettiget, vil Accenture kunne kræve erstatning, og den skønnes at kunne løbe op i 40-80 millioner kroner.

Ifølge Jyllands-Posten er Københavns Kommune begyndt at forberede et nyt udbud ? altså en situation, hvor Accenture er sat på porten. Hertil siger Claus Wilkki:

? Det er kun udtryk for en ansvarlig ledelse. De skal naturligvis have en back-up plan klar, hvis det skulle komme så vidt, at aftalen opsiges.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer