Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

HAY designer Sonos-højttaler

Sonos trådløse lyd møder HAY's stilsikre fornemmelse for moderne design i et nyt samarbejde, der dypper Sonos One højttaleren i tre iøjefaldende farver.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samarbejdet blev i dag afsløret på messen Salone del Mobile i Milano, hvor Sonos udstiller frugterne af projektet med det danske designfirma på HAY's messeområde i Palazzo Clerici.

»HAY er et firma, hvis arbejde vi har stor respekt for, og hvis designfilosofi går godt i spænd med vores egen. I HAY har vi fundet en partner som vi både kan udforske og udvikle lyd som arkitektonisk element i hjemmet med«, siger Tad Toulis, Design VP hos Sonos.

»For mig er farve et af de mest afgørende redskaber i designprocessen, så det var meget vigtigt, at vi ikke bare skabte en farveskala, der så smuk ud. Farver kan skjules og forsvinde helt eller give kontrast - et større farvespænd har ikke bare en stor virkning i sig selv, men giver muligheden for at sammensætte hjemmet på nye måder. Højttalere fortjener at blive behandlet som møbler; stærke, uafhængige genstande, der kan falde i ét med rummet eller skille sig ud - funktionelt tilbehør til ethvert rum, som passer til forskellige behov og forskellige omgivelser«, siger Mette Hay, medgrundlægger af HAY.

Limited edition

Den lille kollektion bestående af de tre farvestrålende højtalere lander i Sonos' egne butikker i New York, London og Berlin samt på webshoppen Sonos.com fra september 2018. Samarbejdet vil også blive forhandlet i Hay House på Strøget i København som en limited edition i et begrænset antal.

Debutkollektionen holder sig til rød, grøn og gul, men flere farvevarianter er allerede under udvikling. Præcis som mærkets almindelige Sonos One-højtalere og nyere produkter, kommer også HAY-højtaleren til at understøtte Apples AirPlay2, når denne bliver tilgængelig i Skandinavien.

Højtalerne i HAY x Sonos-kollektionen koster 1.999 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere