Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tredobbelt kamera med 40 MP i Huaweis nye topmobil

<strong>Huawei sætter nye standarder for, hvor meget kamerateknik, man kan klemme ind i en smartphone</strong>.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved et presseevent i Paris fremviste Huawei tidligere på dagen sine to nye topmobiler, P20 og P20 Pro.

Designet er opgraderet, så det nu nærmer sig iPhone Xs helt rammeløse look, dog er der klemt en multifunktionel fingeraftrykslæser ned i bunden, som også agerer navigationsknapper.

Bagsiden er, som efterhånden de fleste topmobiler, skabt i flere lag glas. P20 fås i farverne Black, Midnight Blue og Pink Gold, mens P20 Pro fås i Black, Midnight Blue og den helt nye Twilight, hvor flere lag af NVMC-optisk belægning ligger under glasset på bagsiden, så der skabes en refleksion af lys.

Skarpe billeder i bælgmørke

Der hvor der er sat flest kræfter ind er på kameraerne. Mobilerne i P-serien har tidligere sat nye standarder for mobilfotografering, særlig i kraft af dual kamera-designet, skabt i samarbejde med Leica.

Sammen tager de to teknologi-giganter nu skridtet videre med det første tripplekamera. Det består af en 40MP RGB-sensor, en 20MP monokrom-sensor og en 8MP sensor med telefoto-linse.

Huawei P20 Pro indeholder samtidig en ny linse, der kaldes Leica VARIO-SUMMILUX. Den har tre gange optisk zoom og kan fotografere billeder med en vidde helt op til fem gange Hybrid Zoom.

Takket være en stor 1/1,7-tommer sensor og en skyhøj ISO kan kameraet fotografere selv i bælgmørke.

Huawei P20 bygger på sine forgængere med et dual-kamera, der består af en 12MP sensor og en 20MP monokrom-sensor.

24 MP selfies

Begge modeller er udstyret med et 24MP selfie-kamera med kunstig intelligens, der både giver mulighed for 3D portræt-lys og AI-forskønnelse. Resultatet er selfies med optimeret lys, skarpe detaljer og realistiske 3D-forbedringer.

Ligesom Mate 10 pro er de to nye Huawei P20-modeller forsynet med en Kirin 970-processor, hvor den dedikerede Neural Network Processing Unit ikke bare er med til atoptimere mobilens ydelse løbende, men også spiller en stor rolle, når der skal fotograferes. Kunstig intelligens giver mulighed for at identificere og adskille objekter og omgivelser, så kameraet indstilles optimalt.

Begge modeller i P20-serien er samtidig blevet forsynet med en teknologi kaldet Huawei AIS (AI Image Stabilization), som stabiliserer håndholdte fotos og resulterer i skarpe billeder uden brug af en tripod. Som noget helt nyt har de desuden 4D-fokus, hvor kameraet kan identificere objekter i bevægelse og stille skarpt på dem.

Brug den som en desktop-computer

Huawei P20 Pro er udstyret med et 4000 mAh-batteri, mens Huawei P20 har et 3400 mAh-batteri. Begge P20-modeller har, ligesom modellerne i Mate-serien, SuperCharge-batterier, der er TÜV Safety-certificerede.

Styresystemet er Android 8.1 kombineret med EMUI 8.1 inkluderer blandt andet Huawei Share 2.0, så man nemt kan dele filer mellem Huawei telefoner, PC’er og Macs. Der bliver samtidig mulighed for at tilslutte sig en storskærm trådløst samt at køre to devices side om side med en ny splitfunktion.

Sammen med den nye P20-serie har Huawei lanceret tre slags lyd-accessories. Den ene er Huawei FreeBuds, som er Huaweis første trådløse høretelefoner i stereo. Den anden er Huawei Active Noise Canceling Earphones 3, som er høretelefoner, der giver en høj lydoplevelse med tre forskellige ANC-modeller og Hi-Res lyd. Den sidste lyd-nyhed er Huawei DAC Headphone Amplifier, som er en chip der afkoder 384 kHz, 32-bit ukomprimeret lyd.

Den vejledende udsalgspris for Huawei P20, som har 4 GB ram og 128 GB lager, er 4.799 kr., mens den vejledende udsalgspris for Huawei P20 Pro, som har 6 Gb ram og 256 GB lager, er 6.299 kr. Huawei P20 kommer til salg i alle landets forhandlere, mens Huawei P20 Pro vil blive solgt hos YouSee, Telia, Telenor, Elgiganten, Power og Proshop. Den endelig lanceringsdato er ikke offentliggjort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere