Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus' intelligente topmobil har design som iPhone X

Zenfone 5 har stor skærm, der dækker 90 procent fronten samt kunstig intelligens, så mobilen tilpasser sig brugerens vaner og kan skyde billeder optimeret til omgivelserne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi var overordentligt begejstrede for kameraet i forgængeren Zenfone 4 (læs testen her), så på denne baggrund alene er vores forventninger til den nye topmobil store. Zenfone 5 blev præsenteret på Mobile World Congress i går, og udover kameraet ser der også ud til at være meget andet at glæde sig til. 

Mere skærm for pengene

Asus har fået slebet designet til, så det ligesom mange af de konkurrerende topmobiler har skærm, der dækker stort set hele fronten. Asus fortæller af mobilen ikke fylder mere end en standard 5,5" mobil (læs: iPhone 8 Plus), selvom skærmen på Zenfone 5 er hele 6,2". Opløsningen er Full HD+ og skærmen har en let 2,5D-buening. 

Udover fingeraftryklslæser er der nu også kommet ansigtsgenkendelse i mobilen, så man kan åbne den op, bare ved at kigge på den.

Lærer dig at kende

Ligesom vi har set det hos Huawei for nylig, reklamerer Asus med kunstig intelligens i mobilen. Det skal forstås på den måde, at mobilen læser dine vaner og registrerer dine omgivelser, og på den baggrund er i stand til at justere og optimere ydelse, strømforbrug og opladning. Endda også ringetonen er intelligent, således at den hverken er for høj eller for lav i forhold til den situation du befinder dig i. Går du rundt ude i trafikken vil den være gennemtrængende, mens den vil være diskret på restauranten og helt slukket, når du sover.

Altid det optimale billede

Intelligensen strækker sig også til kameraet, som er i stand til at læse omgivelserne og optimere billedet, så indstillingerne passer perfekt. Det er desuden i stand til at lære, hvordan brugeren foretrækker sine billeder og matche den stil, hver gang der tages et billede.

Asus har anvendt Sonys bedste mobilsensor, IMX363, som har store 1,4μm pixels, suppleret med et seks-element objektiv med en stor f/1.8 blænde, der fanger lyse og skarpe billeder i lavt lysforhold og muliggør HDR-skud i nattetimerne. Det sekundære 120° vidvinkelobjektiv har et synsfelt, der er 2 x bredere end et standard smartphone kamera, hvilket er specielt brugbart til skud af store landskabsscenerier eller til trange rum, hvor bevægeligheden er begrænset.

Fuld af power

Zenfone 5Z anvender den helt nye Snapdragon 845 processor med Hexagon 685 Vector DSP, Adreno 630 Graphics og Kryo 385 cpu. Der er desuden op til 8 GB ram og 256 GB lager.

Topmobilen ledsages af Zenfone 5, som byder på stort set samme funktioner, men en mere blodfattig processor i form af Qualcomm Snapdragon 636, og 6 GB som den maksimale mængde ram.

Zenfone 5 & Zenfone 5Z vil være tilgængelige i to forskellige farver, Meteo Silver and Midnight Blue.

Dansk lanceringsdato og priser vil blive offentliggjort senere.

Dual-kameraet i de nye Zenfone-mobiler har kunstig intelligens. Dual-kameraet i de nye Zenfone-mobiler har kunstig intelligens.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere