Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Slut med at investere i dyr hardware: Nu kan virksomheder abonnere på computere

HP opgraderer deres Device-as-a-Service tilbud, der gør det muligt for virksomheder at abonnere på en unik kombination af PC-hardware til ansatte. De nye services inkluderer bedre enhedsanalyse, så det er lettere at vedligeholde, konfigurere og administrere virksomhedens mange computere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

København, den 21. februar, 2018 – I dag lancerer HP en række nye Device as a Service (DaaS)[i]-tilbud, som er målrettet kunder og partnere. Fremover vil HP’s DaaS-abonnementer få en bedre analyse og indsigt fra HP’s serviceeksperter, så IT-afdelingen bedre kan administrere virksomhedens enheder og gøre it-support mere enkel gennem ’HP Tech Café Market’, som er en one-stop-butik, hvor ansatte kan få support, samt bestille og udskifte enheder.

”Vi udvider vores tjenester for at imødekomme de mange behov, som ansatte har i dag. De udvidede tjenester tilbyder smarte, enkle løsninger til nutidens medarbejder og giver nye vækstmuligheder til vores kunder, forhandlere og forretning,” siger Guy Collet, ansvarlig for HP’s Personal System Services i EMEA.

Et voksende antal virksomheder bruger HP DaaS, fordi mange IT-afdelinger efterlyser nye måder til effektivt at styre og administrere deres mange enheder fra både HP og andre producenter. Væksten skyldes også, at HP DaaS nu kan fås hos næsten 100 forhandlere og partnere over hele verden.

Analyse, indsigt og ensartet håndtering af enheder

Ifølge IDC[ii] mener 63% af IT-chefer, at deres ressourcer bliver drænet på at håndtere virksomhedens mange enheder, og at de hellere ville bruge ressourcerne på andre IT-projekter som mobilitet, applikationer og sikkerhedsinitiativer. For at hjælpe IT-afdelingerne med at frigøre ressourcer leverer HP udvidede hardwareanalyser og funktioner til proaktiv enhedsstyring. De nye services gør HP’s kunder i stand til at analysere enhedernes hardwareydelse, opdage potentielle problemer før de opstår og gribe ind over for dem proaktivt. De unikke muligheder for analyse af data med HP DaaS er tilgængelig til Windows, Android, iOS og macOS enheder.

Skræddersyede løsninger og fuld fleksibilitet

HP DaaS-aftaler kan skræddersyes til kundernes behov ved at tilføje særlige livscyklus-tjenester. HP har også netop introduceret servicen ’HP Tech Café Market Enhanced’, som er en slags pc-automat og lagerløsninger, der giver ansatte øjeblikkelig adgang til tilbehør og døgnåbne lagre til at bytte eller reparere virksomhedens enheder. Udover dette håndterer HP også bestilling, genopfyldning og rapportering for kunderne, hvilket gør livet markant lettere for IT-afdelingerne og imødekommer behovene hos nutidens ansatte, der i stigende grad arbejder på farten.

Besøg HP DaaS for mere information om HP Device as a Service, eller besøg os ved Mobile World Congress 2018 i Barcelona i perioden 26. februar – 1. marts 2018.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere