ERP-leverandører går efter de egenudviklede systemer

Flere og flere specialiserede brancher tager standardiserede ERP-løsninger til sig, Det store potentiale for leverandørerne ligger i servicesektoren og i sundhedssektoren, som i dag har mange egenudviklede systemer.

? I dag er det et minimumskrav til ERP-leverandørerne, at de forstår kundernes branche. Før kunne man godt se ERP-implementeringer, hvor konsulenter først skulle forstå forretningsmodellen hos kunden og branchen, men det er slut nu.

Sådan siger chefanalytiker hos IDC Nordic, Bo Lykkegaard. Dermed ridser han en tendens op, som har været undervejs længe, og som for alvor er ved at bide sig fast: Nemlig at de store ERP-løsninger bliver mere og mere branchetilpassede.

IDC måler ikke tendensen specifikt, men Bo Lykkegaard vurderer, at der i dag næsten kun sælges ERP-løsninger, der kan leve op til kravet om branchetilpasning.

Og det sker på tværs af alle brancher, mener Bo Lykkegaard, men peger dog på, at det store potentiale ligger i servicesektoren og i sundhedssystemet, fordi der her er mange egenudviklede systemer.

? At forstå en branche vil i den forbindelse sige, at ERP-leverandøren har en række referencer i branchen, som de kan fremvise over for kunden. Samtidig skal de fire-fem vigtigste kerneprocesser i branchen være direkte understøttet i ERP-leverandørens tilbud til branchen, siger han.

Branchetilpasningen sker fordi, ERP-leverandørerne vil have fat i de virksomheder, som stadig kører med egenudviklede virksomhedssystemer og have dem over på standardløsninger og de store ERP-pakker - med branchetilpasning.

? De ERP-forhandlere, som fokuserer snævert og henvender sig specifikt til en bestemt branche, er faktisk dem med mest fremgang, siger Bo Lykkegaard.

Men bevægelsen over på branchetilpassede standardsystemer sker især på bekostning af de egenudviklede virksomhedssystemer.

? Den enkelte kunde må foretage en afvejning af pris og funktionalitet. Det egenudviklede system rammer kundens behov mest præcist, men er også det dyreste. Standard-ERP systemet rammer ikke helt så godt, men er til gengæld langt billigere, siger Bo Lykkegaard.

Der er forskellige strategier blandt ERP-leverandørerne til at opnå branchetilpasning. SAP har f.eks. udvalgt en række brancher og prækonfigureret det centrale ERP-system til de forskellige brancher.

Desuden har de besluttet at levere branchespecifikke moduler. Det samme gør Oracle.

Microsoft Business Solutions har en lidt anden strategi. De lader forhandlere, partnere og distributører stå for branchekendskab, -tilretning og prækonfiguration.

Divisionschef Thomas Parbst forklarer hvorfor:

? Det gør vi, fordi vores partnere er tættest på markedet. De har den bedste viden om, hvad det er kunden har behov for og til at tilpasse løsningerne. Vores kunders forretninger er jo ikke ens. Der er forskel på forretningsprocesserne - selv i samme branche, siger Thomas Parbst.

? Det her er i klar vækst, fordi branchespecifikke ERP-løsninger er afgørende for, at virksomhederne kan optimere deres forretning, siger han.


Læs historien fra fredagens avis i pdf-format (fylder 590 kb)

Computerworld side 8




IT-JOB

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

IT supporter

Capgemini Danmark A/S

SAP Demand to Supply, Denmark

Netcompany A/S

Managing Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere