Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Klassiske hørebøffer i ny version

Sennheiser har strømlinet sin legendariske HD 25 pro hovedtelefonserie, så det nu er lettere at udse sig den rigtige model.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

“Med 7 forskellige varianter at vælge mellem spurgte kunderne ofte: ‘Men hvilken er den rigtige HD 25?’,” udtaler Jannik Schentek, portfolio manager Live Performance & Music. Fra marts vil der derfor være en klassisk HD 25 og blot to søstermodeller: HD 25 LIGHT med lidt anderledes features og tilbehør og HD 25 PLUS med ekstra tilbehør i forhold til den klassiske. De nye versioner kendes let på det kompakte Sennheiser-logo på ørehøjttalerne, mens version og impedans nu kan ses på hovedbøjlen.

Den klassiske HD 25 har stadig den ikoniske dobbelte hovedbøjle og desuden et 1,5 m enkeltsidet kabel og en drejelig ørehøjttaler til enkeltsidet lytning. Hovedbøjlens ender er nydesignede, så ørehøjttalerne klikker sikkert på plads, og letvægtssvingspoler af aluminium sikrer en fremragende transientrespons. Med et frekvensområde på 16-22.000 Hz, en impedans på 70 Ohm og max. SPL på 120dB er HD 25 velegnet til enhver monitoreringsopgave, såvel til broadcast og liveindspilning som i DJ-boksen. HD 25 leveres komplet med en 3,5-6,3 mm jackadapter til det glatte stålkabel.

Søstermodellen HD 25 LIGHT henvender sig til kvalitets- og prisbevidste private og professionelle brugere, som søger et par kvalitetshovedtelefoner til mix og lytning. HD 25 LIGHT har et enklere design af hovedbøjlen og lidt anderledes højttalerenheder, men mestrer stadig enhver opgave takket være den veldefinerede bas og detaljerede diskant. Hovedtelefonerne har en impedans på 60 Ohm, max. SPL på 114dB og et frekvensområde på 30-16.000 Hz. Det glatte, dobbeltsidede kabel (3 m) leveres komplet med en 3,5-6,3 mm (1/8”-1/4”) jackadapter.

HD 25 PLUS er identisk med HD 25, men her medfølger ekstra tilbehør og 2 kabler: Et spiral-stålkabel (længde: 3 m/1 m) og et glat 1,5 m stålkabel. PLUS-versionen leveres også med en praktisk opbevaringspose og et ekstra sæt ørepuder i blød velour.

HD 25 er en ægte klassiker med et fremragende ry inden for så forskellige områder som broadcast og diskoteker,” udtaler Jannik Schentek. “Det nye produktudvalg er nu klarere differentieret, og det sikrer, at såvel private som professionelle brugere får det helt rigtige sæt hovedtelefoner til formålet.”

Vejledende pris bliver 1.495 kr. for HD 25 PLUS og 969 kr. for HD 25 LIGHT. Begge priser er eksklusiv moms. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere