Datacompagniet køber ordre fra Forsvaret

Hardware-distributøren Datacompagniet køber sig på en gang til tocifret meromsætning, Forsvaret som kunde, en generelt stærkere position som distributør af it-udstyr til det offentlige og endelig til en forpost i Jylland. Alt dette følger ifølge direktøren med købet af JAI Direct.

Distributøren Datacompagniet har købt sig til umiddelbar vækst i omsætningen på et tocifret millionbeløb.

Datacompagniet overtager 1. marts afdelingen for salg af AV- og præsentationsudstyr, JAI Direct, fra Glostrup-virksomheden JAI.

Med i købet følger en række distributionsaftaler og ikke mindst en kvalificering som leverandør af periferiudstyr til det offentlige under Stat & Kommuners Indkøbs Service, den såkaldte SKI-ordning.

- JAI Direct passer fint ind i vores forretning, primært på grund af SKI kompetencen, siger administrerende direktør Jesper Deleuran fra Datacompagniet.

Direktøren ønsker ikke at oplyse prisen på købet af JAI Direct.

Forsvaret følger med

Datacompagniet er i forvejen kvalificeret til levering af pc'er, servere med videre fra Hewlett-Packard og IBM efter den såkaldte 2.02 kompetence i SKI-ordningen.

Med JAI Direct følger den såkaldte 2.04 kompetence, der omfatter diverse periferiudstyr, blandt andet printere, scannere, projektorer og andet præsentationsudstyr.

- Det udvider sortimentet betragteligt i forhold til vores SKI-kunder, og der følger en stor kunde med, nemlig Forsvaret, siger Jesper Deleuran.

Forsvaret har ifølge Jesper Deleuran godkendt, at leverandøraftalen føres videre af Datacompagniet.

Vækstpotentiale vest for Storebælt

Med kompetencen fra de nye medarbejdere og en styrket position over for stat, amt og kommuner forventer Jesper Deleuran at have styrket potentialet til yderligere vækst.

I første omgang bidrager købet direkte med et tocifret millionbeløb i omsætning. Datacompagniet omsatte i 2004 for 82 millioner kroner.

Vækstmuligheder er der også i, at selskabet nu bliver repræsenteret i det vestlige Danmark.

Datacompagniet beholder JAI Directs kontor i Karup, der fremover vil være bemandet med en tekniker, mens de øvrige tre medarbejdere flytter til kontorer i København.

- I første omgang er kontoret teknisk funderet, og så forventer vi at få noget salgspersonale koblet på senere, siger Jesper Deleuran.

I hovedkontoret i København sidder i forvejen 28 medarbejdere.

Sælger af JAI Direct, Glostrup-virksomheden JAI, har de senere år haft god vind i sejlene og blev i 2004 kåret som årets "Runner up" i Computerworlds Top 100.

Selskabet beskæftiger over 200 medarbejdere og leverer blandt andet avancerede løsninger til overvågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere