Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kaspersky klar med ny sikkerhedssoftware

De nye versioner af Kaspersky Anti-Virus og Kaspersky Internet Security har fået flere sikkerhedsteknologier og sikrer nu ikke kun din pc men også dine dyrebare digitale minder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ifølge det cloud-baserede Kaspersky Security Network dukker der omkring 200.000 nye malware op hver eneste dag. For et år siden var dette tal blot 125.000. Cyber-kriminelle tjener millioner af kroner på ondsindede programmer og angreb – f.eks. med avancerede trojanere og phishing-mails, som kaprer bankoplysninger og profiler på sociale medier.

Cyber-kriminelle bruger mange kneb i jagten på uskyldige computerbrugeres penge. Metoder som phishing-angreb og forskelligere former for trojanere bliver designet til at stjæle brugeroplysninger til f.eks. netbank. Kasperskys Safe Money-teknologi, som blev introduceret i den sidste version af Kaspersky Internet Security, har allerede vist sig at være en effektiv tilføjelse til det allerede eksisterende beskyttelseslag, når det kommer til handel på nettet. Teknologien er blevet forbedret i den nye version af Kaspersky Internet Security 2014. Du får nu f.eks. understøttelse af flere internetbrowsere og listen over pålidelige bank-hjemmesider, betalingstjenester og online-butikker er blevet væsentligt længere.

Kaspersky Internet Security 2014 har også fået forbedret Parental Control til brugere med børn. Teknologien tilbyder fleksible indstillingsmuligheder til alle tænkelige scenarier, som børn kan komme ud for foran computeren. Funktionen inkluderer en række forudindstillede profiler, som passer til forskellige aldersgrupper – og forældrene kan let tilpasse funktionerne lige præcis deres børn. Med Parental Control kan man desuden bestemme, hvornår og hvor meget børnene må bruge computeren, samt hvilke programmer, der må åbnes. Derudover kan der blokeres for indtastning og deling af person- og kreditfølsomme oplysninger på sociale medier.

Endnu en vigtig tilføjelse til Kaspersky Internet Security 2014 er den unikke Trusted Applications-funktion, som beskytter computeren, ved kun at tillade programmer, der er klassificerede som sikre.

Kaspersky Internet Security 2014 er tilgængelig nu til en pris på 599 kroner for 3 licenser i ét år. Kaspersky Anti-Virus Security 2014 koster 399 kroner for 3 licenser i ét år og kan ligeledes købes nu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere