Kommuner vil have fælles borgerportal

Hvis det står til de danske kommuner, skal kommunernes egen borgerportal på internettet, Netborger.dk, udbygges til at være en samlet indgang for borgerne til alle offentlige myndigheder. KL vil i givet fald købe Netborger.dk ud af datterselskabet KMD. Og det er i orden, mener KMD. Men det bliver ikke billigt.

De danske kommuner vil have etableret en fælles hovedindgang på internettet til samtlige offentlige myndigheder i Danmark.

Kommunernes Landsforening, KL, opfordrer derfor regeringen til at indgå i et samarbejde med kommunerne om etablering, udvikling og drift af en fælles portal ? og gerne som et projekt, der bygger på videreudvikling af kommunernes nuværende borgerportal, Netborger.dk.

- Konkret agter KL at købe portalen netborger.dk af KMD og lægge den ind i et fællesoffentligt partnerskab, hvor portalen kan udvikles og gøres bredere, udtaler borgmester Erik Fabrin, formand for KL?s IT- og Erhvervsudvalg.

Portalen Netborger.dk er udviklet af og drives af kommunernes it-selskab, KMD.

Netborger.dk til salg

KL står dermed ikke umiddelbart med problemer med at erhverve portalen, da det er KL's eget datterselskab, der ejer den. Det bekræfter direktøren for KMD.

- Al den stund, at KL ejer os, har KL selvfølgelig noget at skulle have sagt. Men vi vil gerne støtte sådan et initiativ, og derfor vil vi også gerne sælge, siger Lars Monrad-Gyllling, administrerende direktør i KMD.

Hvad prisen i givet fald skal være, ved direktøren dog ikke.

- Vi skal have det, som er en rimelig pris, hverken mere eller mindre. Den vil blive værdisat som ethvert andet aktiv, men der er ikke noget tal på endnu, siger Lars Monrad-Gylling.

Ifølge KMD-direktøren er Netborger.dk klart den mest besøgte offentlige portal på internettet.

Han fremhæver desuden, at Netborger.dk har fungeret som løftestang for KMD's salg af it-løsninger til kommunerne.

KL fremhæver i sin begrundelse for at vælge Netborger.dk som afsæt for den fælles portal, at teknikken virker og er i anvendelse, at den er kendt, og at den er velfungerende.

- Dermed kan vi skabe en fællesoffentlig borgerportal uden at den offentlige sektor skal ud i et meget dyrt og omfattende projekt med etablering af en portal helt fra bunden, siger Erik Fabrin.

Støtte fra borgere

Ifølge KL er et flertal af borgerne også med på idéen. Det viser en spørgeundersøgelse, som Rambøll Management har udarbejdet for KL.

Forslaget er direkte en digital version af et af elementerne i regeringens strukturreform for kommunerne.

I henhold til strukturreformen, skal der oprettes servicecentre i kommunerne, hvor borgerne på én adresse kan henvende sig til hele den offentlige sektor.

På samme måde ser kommunerne fordele i, at borgerne også på nettet finder det offentlige på én og samme adresse.

KL's opfordring til samarbejde om en fælles offentlig portal er fredag sendt til finansministeren, indenrigs- og sundhedsministeren samt videnskabsministeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere