Kommuner: Mere fart på åbne standarder

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> Valg:</b> Der skal mere fart på og større politisk lederskab til, hvis planerne for øget brug af åbne standarder for data og dokumenter skal være klar til kommunalreformen. For eksempel skal regeringen allerede nu stille krav til kommunernes it-leverandører om, at de ikke må levere lukkede løsninger, lyder det fra kommunerne.

Fra 1. januar 2007 skal det nye kommunale danmarkskort være en realitet, og de sammenlagte kommuner skal have integreret deres it-systemer til et samlet system for hver storkommune.

Det er blevet udnævnt som en historisk chance for at ændre på principperne i it-systemerne og satse mere på åbne standarder i dataudvekslingen og open source på applikationssiden.

Ting, der kan skabe integration mellem de forskellige offentlige myndigheder og, ikke mindst, medføre besparelser.

Kommunerne vil meget gerne have, at kommunalreformen benyttes til at få skabt denne it-arkitektur, hvilket vil sige reel integration og åbne grænseflader mellem it-systemerne.

Åbne standarder er afgørende

? Vi bakker fuldt op om ønsket. Det er en god ide, og vi arbejder for, at det kan lade sig gøre. Åbne standarder er helt afgørende i nye it-systemer, siger Jens Ole Back, centerchef for Kontoret for Administration og IT i Kommunernes Landsforening (KL).

Kommunerne tror dog foreløbig ikke meget på, at de gode intentioner bliver til virkelighed. Der er ganske enkelt ikke tid nok til at nå målsætningen om åbne standarder, samtidig med, at kommunerne skal lægges sammen.

Man er ikke langt nok med at fastlægge de fælles åbne standarder.

? Det er rigtigt, at kommunalreformen er en historisk chance, men kan vi nå at få indført de åbne standarder? Der bliver vældig travlt i kommunerne i 2006, og der er mange andre ting på dagsordenen end lige it, siger Jens Ole Back.

Han peger på, at alle aftaler om åbne standarder skal være klar senest til sommer, hvis kommunerne skal kunne nå at bruge dem i kommunalreformen.

Ude i kommunerne er man også bange for, at der bliver for kort tid til at få indført de åbne standarder. De appellerer til politikerne i valgkampen om hjælp:

? Politikerne skal lægge mere pres på leverandørerne af de proprietære løsninger (lukkede løsninger, red.) og tvinge dem til at understøtte åbne standarder, siger servicechef Egon Pedersen, der er ansvarlig for it og drift i Frederikshavn Kommune.

Det er en af de kommuner, der går en sammenlægning i møde, nemlig med nabokommunerne Skagen og Sæby.
Kommunerne frygter at blive stavnsbundet til en bestemt leverandør.

KMD og CSC skal presses

? Det er især KMD, som leverandør i kommunerne, og CSC, som leverandør til staten, der skal presses. Politikerne må få leverandørerne til at tænke lidt mindre på eget overskud og udvise mere samfundssind, siger Egon Pedersen med henvisning til, at leverandører som KMD ikke umiddelbart har en interesse i at satse på åbne standarder, da de dermed tjener færre penge.

? Vil samfundet over på åbne standarder, så må der klare anbefalinger til. Den Digitale Taskforce må speede standardiseringsprojektet op og udvikle et katalog over standarder, som skal være klar, inden kommunerne skal i gang med omlægning forud for kommunalreformen. Samtidig må leverandører, herunder især KMD, være mere parat til at påtage sig den økonomiske risiko, der er forbundet med at satse på en bestemt standard. Og dette skal følges op af en klar politik på området, mener Egon Pedersen.

? Det er ikke de første kunder på åbne standarder, der skal betale hele udviklingsarbejdet, siger han.

Socialdemokraternes it-ordfører Thomas Adelskov støtter kommunernes ønsker. Han er bange for, at fælles standarder på it-området bliver nedprioriteret af kommunerne i kommunalreformens mange andre standard-diskussioner, for eksempel standarder for klassekvotienter, minutter i hjemmeplejen osv.

? Fælles standarder er en forudsætning for, at kommunerne tør binde an med andre leverandører end KMD. Den Digitale Taskforce skal have ansvaret for at udvikle standarder, som kommunerne skal benytte i forbindelse med it-omlægningen i kommunalreformen. Og de skal være klar, inden kommunerne går i gang med sammenlægningerne, siger Thomas Adelskov

? Der er jo et utal af standarder. Det kan være alt lige fra brugen af PDA?er i hjemmeplejen til programmer i skolerne og dataudvekslingen i de centrale forvaltninger, siger Thomas Adelskov.

Han vil dog ikke opstille lodrette krav til hverken KMD eller kommunerne om, at de skal sikre, at alle systemer efter kommunalreformen understøtter åbne standarder, og han vil ikke kræve åbne grænseflader for dataudveksling imellem programmerne.

? Hvis det viser sig, at KMD presser andre ud ved ikke at tillade fri dataudveksling mellem KMD?s programmer og andre programmer, så skal vi opstille sådanne krav. Man skal ikke låse sig til et bestemt produkt. Men kommunerne skal på den anden side fortsat have frihed til at vælge for eksempel licenserede produkter, hvis det er det eneste, der kan dække deres behov. Der er foreløbig ikke software og åbne standarder nok til, at man kan opstille krav om åbne standarder, siger Thomas Adelskov.

På det punkt bakkes han op af Dansk Folkepartis it-ordfører, Jørn Dohrmann.

? Vi skal i Danmark hellere basere os på frivillige aftaler mellem parterne. Dansk Folkeparti vil ikke lovgive om åbne standarder. Dertil er der for mange uklarheder om økonomi og sikkerhed.

Jørn Dohrmann vil efter valget tvinge regeringen til at arbejde hurtigere med at fastlægge de åbne standarder, så kommunerne kan nå at bruge dem i kommunalreformen.

Det har ikke været muligt at træffe it-ordførerne for regeringspartierne Venstre og Konservative, henholdsvis Tina Nedergaard og Pia Christmas-Møller for en kommentar til kommunernes ønsker.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om valget og de åbne standarder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere