Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Piratgruppen splitter kunstnere og kritikere

Dansk Musiker Forbund trækker sig som sponsor for kritikerprisen Steppeulven, fordi Foreningen af Danske Musikkritikere har nomineret Piratgruppen i kategorien "Årets Idé". Musikkritikerne støtter Piratgruppens kamp mod Antipiratgruppen.

Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund og Danske Populær Autorer har nu endeligt trukket sig selv og over 100.000 kroner fra musikkritiker-prisen Steppeulven. Nomineringen af Piratgruppen i kategorien 'Årets Idé' var mere end, hvad sammenslutningerne kunne godtage.

Derfor forsøgte organisationerne at opnå et forlig med Foreningen af Danske Musikkritikere, men forhandlingerne brød sammen, da de to parter ikke kunne blive enige om ordlyden i en fælleserklæring.

- Vi sprang fra forhandlingerne, fordi vi frit vil kunne skrive om, hvad vi vil, og ikke nødvendigvis har de samme holdninger, fortæller Janus Køster-Rasmussen.

Han er musikanmelder på dagbladet Politiken og har været med til at nominere Piratgruppen.

Piratgruppen er en dansk gruppe af personer, der støtter ulovlig piratkopiering af film og musik.

- Vi går ikke ind for piratkopiering. Men Piratgruppen påpeger nogle ting, såsom at Antipiratgruppen har en måde at arbejde på, der nærmest bøjer nogle grundlovssikrede rettigheder, siger han.

Janus Køster-Rasmussen nævner som eksempel, at Antipiratgruppen i vid udstrækning er med til at sikre beviser, når gruppen laver en razzia.

- Jeg kan godt forstå, at organisationerne bliver sure. Men vi troede, at de som sponsor brugte armslængdeprincippet for ikke at blive part i sagen, siger en lidt skuffet Janus Køster-Rasmussen.

Prisoverrækkelsen løber dog som planlagt af stablen den 27. januar. FDM har fået nogle ekstra penge af en anonym sponsor. Det drejer sig om over 100.000 kroner, der skal dække det hul, der kom, da organisationerne trak sig.

- Vi er på musikkens side. Vi betaler for eksempel de musikere, der spiller til overrækkelsen, og det kender jeg ikke andre prisuddelinger, der gør, slutter han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere