Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Hvem kender ikke frustrationen ved at cirkle forgæves rundt i byen for at lede efter en p-plads på gaden?
Det er ikke bare irriterende for den enkelte. Det er også et samfundsproblem, når mobiliteten bremses, og forureningen øges.
Vi får brug for teknologiske løsninger og samarbejde, når vi i fremtiden bliver endnu flere borgere, som skal deles om pladserne.
Kødannelser og dårlig mobilitet skaber dagligt problemer i de større danske byer, hvor manglen på p-pladser er åbenlys.
I årevis har behovet for parkeringslicenser i foreksempel København været større end antallet af p-pladser, blandt andet fordi flere og flere københavnere har købt bil, og en del gadeparkering er blevet nedlagt.
Ifølge tal fra Københavns Kommune er antallet af privatbiler steget 37 procent de sidste 10 år.
Som direktør i Danmark for EasyPark-parkeringsappen har jeg i mange år arbejdet med mobilitet og data i samarbejde med kollegaer i mange lande.
Det er tydeligt, at diskussionerne i andre storbyer ligner vores til forveksling: Parkering er en udfordring overalt.
Derfor bliver der udviklet og eksperimenteret med mange forskellige løsninger, og i de kommende år får vi brug for al den innovationskraft, hvis vi skal lykkes med at forbedre parkeringen i storbyerne.
Teknologien kan hjælpe os
Den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, og adgang til præcis og aktuel data bliver et vigtigt parameter, når der skal tages faktabaserede beslutninger og udvikles nye tjenester.
I de danske kommuner er der også kommet større fokus på, hvordan digitalisering og data kan hjælpe med at fremme klimadagsordenen.
Vi kender tankegangen fra lysreguleringer, hvor mange lyskryds i dag har optimeret skiftet mellem det røde og grønne lys, så trafikken glider lettere.
Den inspiration kan man også bruge i arbejdet med optimering af parkering.
Det kan måske synes ligegyldigt med data, som viser, om en p-plads bliver forladt 10 minutter tidligere eller senere, men det er det ikke i den store sammenhæng.
Lad os tage et eksempel: Allerede i dag kan man med en eftermonteret enhed i bilen automatisk få stoppet parkeringen i en parkerings-app, når bilen forlader en p-plads.
Mere nøjagtige data omkring, hvornår og hvor parkeringer faktisk påbegyndes og stoppes kan bruges til at vise andre bilister, hvor stor sandsynligheden er for at finde en p-plads på den pågældende gade.
Dermed skal færre bilister køre forgæves rundt og lede.
Parkeringspladserne kan udnyttes bedre
Undersøgelser fra andre lande har vist, at en betydelig del af trafikken i byer kommer fra biler, der leder efter parkering eller fra bilister, der bliver forsinket af, at andre leder efter pladser.
I det store billede er optimering af trafik derfor en vigtig del af løsningen.
Bilisterne slipper for at cirkle forgæves rundt, og trafikplanlæggerne får overblik over, hvor og hvornår problemerne opstår.
Mere end 90 procent af københavnerne bruger i dag en app til parkering, og med tiden kan der indsamles så meget data, at man kan optimere parkering på et langt mere kvalificeret grundlag end i dag.
En anden vigtig faktor er sammenspillet mellem gadeparkering og p-huse.
Når det bliver nemmere for bilisterne at se, at der ikke er plads på gaderne, så vil flere vælge at køre direkte i et p-hus, hvilket også letter trængslen.
Og med introduktion af automatisk kameraparkering er det blevet hurtigere at køre ind og ud af p-huse, når der ikke skal bruges tid ved betalingsautomaten eller ved bommen.
I flere andre lande er der eksempler på, at man kan reservere parkeringspladser i p-huse på forhånd gennem en app.
Vi kender det allerede fra parkeringspladser i lufthavne, men man kunne for eksempel også forestille sig, at det blev muligt at bestille en plads, eventuelt også med tilhørende el-oplader, når man vil til koncert, ud og spise eller skal til et vigtigt møde.
Igen handler det om at undgå forgæves kørsel.
Det kræver samarbejde at udnytte teknologien
Mange af de nye teknologiske muligheder er her allerede, og flere er på vej.
Biler bliver udstyret med sensorer og er “online”, og kvaliteten af kameraer, som kan genkende nummerplader, bliver konstant forbedret.
Teknologierne kan for eksempel bruges til at udvikle park and ride-løsninger med reservation af p-plads, afregning via kameraparkering og køb af togbillet.
Her kunne København for eksempel lade sig inspirere af Amsterdam. Amsterdam definerede allerede for en del år siden en Park & Ride (P+R) strategi, hvor der blev etableret større parkeringshuse rundt omkring den mere centrale del af byen.
Her kan bilen parkeres og turen fortsættes med offentlig transport helt ind i centrum – inklusive en attraktiv samlet pris for parkering og tog/bus.
At udnytte de nye teknologiske muligheder kræver samarbejde mellem stat, kommuner, trafikselskaber, bilproducenter, trafikforskere og private virksomheder.
Det er nu, mulighederne for at udvikle fremtidens parkering og mobilitet skal gribes til gavn for borgerne.
Politikerne kommer ikke uden om at prioritere, hvordan gaderne skal bruges, men teknologien kan i fremtiden blive en vigtig medspiller, når de overordnede beslutninger skal træffes for at gøre trafikken mere smidig i byerne.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.